Søgeresultater: 18

Christopher Isherwoods klassiker fra 1964 om den homoseksuelle George, der underviser på et college i det sydlige Californien og kæmper med sorgen og en eksistentiel krise i kølvandet på kæresten Jims død i en bilulykke.

Dramaets kerne er konflikt. Det gælder også for novellerne i denne samling, hvor flere af personerne følelsesmæssigt er ude at svømme – med potentielt farlige konsekvenser som død, konkurs eller deroute. De er kort sagt på gyngende grund med deres længsler, deres drømme og stræben efter kærlighed. Men flere af dem er samtidigt fulde af løgn og forstillelse, bedrag eller selvbedrag, som bestemt ikke gør bølgegangen mindre. Mød speciallægen, der har alt, hvad han kunne ønske sig af ting og sager og samtidig hader alt og alle men alligevel ikke kan forstå, at han ikke er lykkelig, den dybt alkoholiserede scripter Lola, der er løbet sur i alle facetter af sit liv og ægteparret Sussi og Svend, der langsomt kvæles i familiens skød … og mange andre tankevækkende skæbner. Gorm Hansen er mag.art. i nordisk litteratur. Han har undervist både på Københavns Universitet og Aalborg universitetscenter og har bl.a. udgivet H. C. Andersen og Søren Kierkegaard i dannelseskulturen. Ud over at undervise har han også arbejdet professionelt som skuespiller, teaterinstruktør og dramatiker med fem udgivne teaterstykker.

En aften hører en femårig pige sine forældre skændes, hun flygter fra det ved at gemme sig under dynen med sin bamse. Fem år senere møder vi den samme pige som henholdsvis skilsmissebarn og kernefamiliebarn. Via nedslag ca. hvert tiende år følger læseren ‘de to piger’ gennem de forskellige livsfaser fra barndom til alderdom. Sendt ud i livet med hver sin baggrund udvikler de sig forskelligt, det samme gør deres tilværelse, og de kommer til at udfylde deres livsroller på hver sin måde. Centralt i romanen står skildringen af skilsmissen, dens konsekvenser for de involverede og de dønninger, den efterlader. I slutningen af romanen smelter de to personer sammen igen. Den gamle kvinde accepterer og tager ejerskab over det liv, hun fik. Her stilles også spørgsmålet om, hvorvidt det enkelte menneske har en personlig kerne, som vi bærer i os uafhængig af, hvordan vores liv former sig. Og måske er der et lille kernehus inderst i os alle, som er helt os selv – noget som vi har bjerget gennem vores liv, eller som har bjerget os i gennem – noget der er ‘mig’. Romanen kan læses som et forsøg på at belyse dette spørgsmål, som nok dukker op for os alle på et tidspunkt. Men den er også en række tidsbilleder, som generationen, der er født omkring 1950 vil nikke genkendende til. Yngre generationer kan undre sig og more sig over den tid og den hverdag, som deres forældre og bedsteforældre har levet i. Annette Møller, f. 1946, er uddannet cand. mag i dansk, filosofi, dramatik og idræt fra Københavns Universitet. Hun har undervist på Greve Gymnasium i 35 år. Gennem alle årene har hun været en aktiv skribent, hun har skrevet artikler, kronikker og anmeldelser til fagblade og dagblade.

I ‘Endnu er dagen ikke spildt’ putrer havregrøden i gryden, børnene skal vækkes, de skal i skole, opvaskemaskinen lugter som et indisk toilet, en løbetur giver dagen mening, så er den dag ikke helt spildt. Og en linje går gennem livet, kvinder, kvinder man har kendt, kærligheden som alle drømmer om og den protestantiske pligt til at få noget ud af livet.

Johanne, hendes mand Jakob og deres tre børn tager som altid af sted til deres sommerhus på Fanø for at tilbringe ferien der. Alt forløber, som det plejer, med strandliv, dasen, selskabelighed, snak, men med den ene undtagelse, at Johanne efter en meget våd sankthansfest går med en fremmed mand hjem. Hun lister ubemærket tilbage til sin familie om morgenen - det har været et øjebliks spænding, der står i modsætning til hendes  lidt lidenskabsløse, rutineprægede, men velfungerende og harmoniske familie- og hverdagsliv .

Sommerferie er en ægteskabsroman om et forhold, der fungerer, men hvor den enes drift mod spænding bliver fatal.

Siden sin allerede roste novelledebut i 1997 med samlingen En hel dags kærlighed har Sidsel Falsig Pedersen skrevet yderligere tre novellesamlinger samt to romaner. Og hun har ikke alene vist, at hun har sin helt egen meget originale stemme i den nye danske prosakunst, hun er også umiskendeligt blevet bedre og bedre til det hun foretager sig litterært – det kondenserede udtryk, den vilde og overraskende fantasi, den tørre humor, blandingen af de genkendelige hverdagssituationer og det surreelle og foruroligende, som hele tiden får Sidsel Falsig Pedersens historier til at udvikle sig i spændende, uventede retninger.

Dette udvalg viser hendes særlige og yderst originale fortællestemme, hendes skarpe blik for det groteske, hendes evne til at balancere det tilsyneladende banalt hverdagsagtige med det forrykte og surrealistiske. Samtlige af bogens fortællinger er optrykt fra forfatterens indtil videre fire novellesamlinger – dog har Sidsel Falsig Pedersen selv foretaget en let redigering af flere af teksterne.

Romanen Flokdyr er første del af fortællingen om storbyboerne i kontorfællesskabet i indre København. De dyrker det uforpligtende selskab for det er udfordrende at ville hinanden når tiden råber på fællesskab, men hylder individet. Flokdyr handler om livet i alt dets skønne umulighed – og det svære i at give slip på sig selv og holde fast i hinanden. Læs mere på @dorteholms eller @dorteholmforfatter

Bogens ni noveller handler først og fremmest om parforholdet, dets glæder, komplikationer og udfordringer – med erotikken stående i centrum. Vi ser de almindelige mennesker i deres almindelige liv og er vidne til deres erfaringer, sejre og nederlag. Synsvinklen er maskulin. Hovedpersonerne er således både familiefædre, ældre singler, unge mænd og drenge. Uddrag af bogen Lily svarede ikke. Hun kiggede ned i jorden. Jeg kunne ikke stoppe. – Måske skyldtes det hele bare, at vi kom fra to vidt forskellige hjem. Jeg havde en far derhjemme. Det havde du ikke. Lily søgte snart over mod et par af klassekammeraterne, hun egentlig allerede havde sagt farvel til. Jeg gik efter, selvom jeg godt vidste, at jeg ikke skulle. Lily var allerede gået videre, og nu var hun udenfor. Hun begyndte at småløbe i sko, der ikke var beregnet til at løbe i. Jeg stod i døren, og der kom en råbende stemme ud af min mund. – Alting har en ende, og en regnorm den har to. Lidt efter var hun helt væk. Om forfatteren Jørgen Døssing Jepsen er født i Esbjerg i 1956. Han har tidligere udgivet novellesamlingerne Søndagstur (2012) og Legehuset (2016).

Kan tre mennesker, der alle er desperate efter kærlighed, finde lykken, når det eneste, der binder dem sammen, er en stor løgn? Smukke 28-årige Nate Hardman er krigsreporter, men han har et stort problem. Han lider af PTSD og er ude af stand til at forlade sin lejlighed. Han har allerede givet slip på sit sociale liv og sin kæreste. Hans karriere er det også så som så med. Niårige Adam Boxley, der bor med sin gamle bedstemor, har også store problemer. Han bliver forsømt derhjemme og mobbet i skolen, og derfor skriver han desperat et brev til Nate. Men er Nate den, Adam tror? Vil han hjælpe? Og måske endnu vigtigere – kan han overhovedet hjælpe? Problemerne tårner sig også op over Jenna Tierney, der lige er flyttet hjem til England fra sin utro italienske kæreste. Hun har ikke noget sted at bo, hun har ikke noget arbejde og ikke rigtig kontakt med sin familie. Men da hun møder Nate, bliver hun tvunget til at tænke på sine mange impulsive handlinger i et nyt lys. Kan Nate, Adam og Jenna finde en vej ud af ensomheden? Giselle Green er opvokset på Gibraltar og bor i dag i London med sin mand og seks drenge. KÆRE FAR blev shortlistet til RNA Romantic Novel of the Year I 2017.

Med "Nye balancer" griber Caspar Eric tilbage til sin tidligere digtsamling Nike, hvor han i 2015 skrev om at være en handicappet krop i verden.

I sin nye samling, der bærer genrebetegnelsen 'handicapdigte', italesætter Caspar Eric handicappet mere kropsligt og direkte, og samfundets stigmatisering og diskrimination af ‘det anderledes’ problematiseres med poppet præcision. Samtidig leder digtene efter nye fysiske og poetiske måder at findes i verden på og måske også efter et sprog, der kan røre os — med humor, power og et skarpt blik på krydsfeltet mellem det private og det politiske. Og herfra rækkes der ud efter nye fællesskaber. 

Hvad oplever man, når man går tilbage i tiden og møder de mennesker, som levede i kølvandet af Struensees henrettelse, som blev en del af oplysningstiden med de store landboreformer, som gennemlevede englændernes bombardement af København, hvor vi mistede vores flåde, fik besøg af spaniolerne og gik bankerot? De mennesker møder vi her i bogen. Flere kommer til. Vi bliver inddraget i deres kampe for deres ideer og tager del i deres familieliv, hvor døden ofte uden varsel tager et barn eller en mor i barselsseng. Kærligheden blomster men har ofte svære kår. Kvinderne kæmper for at få uddannelse. Koleraen kommer, og de unge sønner bliver sendt i krig i Slesvig. Vi er i Svendborg, da Jacob bliver døbt i 1776, kommer med ham på Vajsenhuset i København og med til Nyborg, hvor han genser sin Amalia. Vi tager med Simon fra Dons til Reventlow på Christianssæde, og sammen med ham må vi begrave hans to hustruer. Elise hentes til Gyldenholm fra Eckernførde og opbygger en blomstrende mejeridrift. Christian bringer den grundtvigske vækkelse til Borbjerg, mens hans søster Augusta, sammen med sin svigerinde Mine, opretter den første højskole for unge piger i præstegården. Vi forlader i denne omgang Hans og Laura på Gammelgaard på Als efter den blodige kamp i byen Kær, som blev det afgørende slag i krigen 1864. Bogen er litterært bearbejdede familiefortællinger, hvor personerne gør en svunden tid levende. De springer op fra bogens sider som boblerne i bækken, er hos os en stund, for så at briste og brede deres ringe i vandet. Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske, underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland. Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som Ulla sugede til sig, og som vakte hendes interesse for fortællingens mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden på. ”Jeg har fortalt eventyr både til mine egne børn og til de syge børn, jeg tog hånd om som sygeplejerske. Da jeg sad i Det Etiske Råd, rejste jeg landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har jeg fortalt om mine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.” Som boblerne i bækken er Ulla Fastings første skønlitterære bog, og den har rødder i hendes egen slægts fortælling.