Søgeresultater: 11

I bind fem hører vi om dengang Asle boede på værelse i Aga mens han går på gymnasiet der skal være hans indgangsbillet til Kunstskolen. På gymnasiet mærker han pludselig en angst for at høre sig selv læse op. Han må lave aftaler med sine lærere så han fritages for at læse op i timerne, for ellers gør angsten ham ude af stand til at møde op på skolen. I denne periode mødes han af og til med en gammel bekendt, tyskerbarnet Sigve, der har været inde og sidde et par gange for småkriminalitet og som nu arbejder på en møbelfabrik, læser bøger og drikker lige lovligt meget. Sammen med ham finder Asle ud af at det dæmper angsten når han drikker øl. Gennem Sigve møder Asle sin navnebror, der også er kunstmaler og ligner ham selv på en prik. Navnebroren optages på Kunstskolen uden studentereksamen på grund af sit åbenlyse talent.

Lyst er en roman om at læse og skrive. Om glemsel og erindring. Om rejser og kærlighedsforhold. Om stedets betydning for det at skrive. Om byer. Om skriveår i København. Om at finde de ideelle skrivesteder, arbejdstider. Om at skrive om natten. Om at skrive i hånden. Om andre forfattere. Om venskab. Om penge og god og dårlig økonomi. Hvordan bliver man forfatter? Er det muligt at gøre det at skrive til et arbejde? Kan man leve af det? Og hvad for et liv bliver det?

Hovedpersonen og fortælleren Alle er maler, enkemand og bor i Dylgja, i huset hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I Bjørgvin bor en anden Alle, som også er maler. Septologien er en storslået fortælling om hvad kunst er, om Gud, alkoholisme, venskab og tiden som går. Det handler om døden, men også om hvad det vil sige at være i livet. "Læs den!" – Politiken ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ "Jon Fosse har ikke kun skrevet en vidunderlig roman, men også leveret en sørgmodig blues for ensomheden." – Berlingske ★★★★★ "… man overgiver sig, og er læseren først kommet indenfor i Fosses univers, da klapper fælden, og man anmoder begærligt om at få mere serveret." – Nordjyske ★★★★★ "Syv stjerner: Fosse i fuld flamme ... en læsefest af de store. Dette værk er en ild." – BOK 365 ★★★★★★

Det er blevet lillejuleaften. Asle har sovet på køkkenbænken med alt tøjet på, der er koldt i huset, han orker knap nok at tænde op. Han har mistet lysten til at male, og nu pakker han malergrejerne væk og sorterer sine malerier så kun et portræt af hans afdøde kone Ales bliver tilbage. Resten skal udgøre hans sidste udstillinger. Han kører endnu en gang til Bjørgvin og afleverer en ekstra stabel malerier til Beyer på galleriet, og imens han er i byen viser det sig at der er sket dramatiske ting med to af hans bekendte. Vi hører om Asles studietid, hvor udlejeren Herdis Åsen vil have Asle for sig selv, og hun betaler ham for at male sit portræt, ligesom hun som ung er blevet malet af en kendt maler. Ales er utryg ved Herdis Åsen og kræver at Asle flytter ud, og kæresteparret flytter snart sammen selv om de næsten lige har mødt hinanden. Ales er glødende katolik, og Asle der ellers ikke er meget for religion drages af kirken og ritualerne, der giver ham ro. Asle har for første gang sagt ja til at fejre jul med Åsleik og hans søster Guro. Juleaften sejler Åsleik, Asle og hunden Brage med Sjarken ind i Sygnefjorden til den ø hvor Guro bor. De har strømmen med sig, det fine tøj er pakket ned og de skiftes til at stå ved roret. Med sig har de to malerier som skal være Guros julegaver. Hjemme hos Guro dufter der af røget pindekød, og hun virker bekendt, selv om hun og Asle aldrig har mødt hinanden.

Omgivelser udspiller sig på en lille ø to sømil fra fastlandet, hvor der kun ligger et fyr, et hus og en hytte. Fyrpasseren Mardon bor i huset med sin kone Maria og deres datter Marion, og hytten er for nylig lejet ud til forfatteren Krafft. Øverst på øen troner fyrtårnet hvor man med en kikkert kan holde øje med alt hvad der foregår på øen. Forfatterens tilstedeværelse skubber til de tre fastboendes hårfine balance og bringer undertrykte lyster og gamle dæmoner op til overfladen. Inden længe udspiller der sig et intenst jalousidrama mellem de fire beboere på øen. Gennem den alvidende fortæller, som umærkeligt skifter mellem de fire personer, bliver læseren til endnu et øje der kan kigge ind overalt.

Den ældste søn David, som familien troede var død, vender til alles overraskelse tilbage til det lukkede småborgerlige barndomshjem. Mødet med David åbner en verden for den yngre bror Frans, der får en ven som betror sig til ham om livet. David er alvorligt syg og Frans oplever brorens sidste tid og hans oprør mod forældrenes religiøsitet og strenge opdragelse. Davids bror er en roman om et ungt menneskes modning og spirende seksualitet.

Da Asle skal aflevere malerierne til den årlige udstilling i Galleri Beyer, kommer han i tanke om den første udstilling han holdt i Barmen Ungdomshus, hvor ingen af de lokale købte noget. Så kom der en mand fra Bjørgvin forbi som forstod sig på kunst. Og han hed Beyer. Da han har afleveret malerierne til galleriet kan han mærke at han for første gang i sit liv ikke føler trang til at male. Så kan han jo bare nyde freden i sit gode gamle hus, sammen med hunden Brage, fordybet i lange samtaler med sin afdøde hustru Ales, som han savner så inderligt.

Romanens kvindelige fortæller har trukket sig tilbage til sit arbejdsværelse i Yew Tree Cottage, en lille engelsk landsby. En ung fyr kommer for at bygge en voliere, om aftenen kører hun ham hen til en grund hvor han siger at han bor, men der er ikke noget hus. Imens han bygger volieren, skaber fortælleren en forbindelse via den tekst hun skriver. Hun trækker en tråd der ligner vejene gennem det engelske landskab, en sammenføjning af fortid og nutid. Når hun ser sig i spejlet, ser hun ofte sin mor, andre gange er det døtrene hun ser. En hændelse i hendes egen barndom i Norge i tresserne bliver et udgangspunkt for at forstå. Fuglenes anatomi er skrevet i et lysende og vibrerende sprog, som hakker, flygter og svæver over et mørkegrønt landskab.

Vårnat foregår i løbet af en enkelt nat. Hallstein og Sissel er søskende og bor i et afsidesliggende hus, og denne lyse forårsnat skal de være alene hjemme. Men pludselig banker det på døren og udenfor står en familie og beder om husly, da deres bil er gået i stå. Blandt dem er der en kvinde som skal føde. Og en kvinde som er stum og ikke kan gå. Den fremmede familie bærer på store konflikter, og de kommer efterhånden op til overfladen så de unge mennesker konfronteres med de voksnes problemfyldte verden, som afspejler det moderne menneskes ensomhed. Men midt i kaosset møder begge også den første spirende kærlighed og får en fornemmelse af hvad den byder på af fryd og fare. Vårnat er et drama, et lille kammerspil om fødsel og død, had og kærlighed.

Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind finder moren tre enkroner i Asles lomme og beskylder ham for at have stjålet dem. Og Asle kan i hvert fald ikke fortælle at han fik dem af Skaldepanden, så han siger at han fandt dem uden for bageren. For at slippe for alle de billeder han har i sit hoved af søsterens alt for tidlige død, vil Asle spille guitar og starter et band. De vil ud og spille op til dans og tjene penge, for alle ved jo at kvindfolk er vilde med spillemænd. Men det der kommer ud af højtalerne er mest larm, ingen af dem kan rigtig spille. Og da trommeslageren siger at de lige så godt kan opgive hele bandet, siger Asle som sædvanlig ikke noget. Nej, han har nok for langt hår til at han kan snakke, siger forsangeren Olve.

Hovedpersonen og fortælleren, Asle, er maler, enkemand og bor i et hus i Dylgja, hvor han tidligere boede sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene og hans eneste venner er naboen Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin et par timers kørsel syd for Dylgja. I andet bind står Asle igen og ser på billedet med de to streger som krydser hinanden og tænker over at de gode billeder lyser i mørket. Og han tænker på barndommen. På dengang han og Søsteren gik den forbudte tur ned til Fjorden. På nabodrengen som faldt i vandet og druknede og på Skaldepanden som børn skal tage sig i agt for.