Søgeresultater: 78

En klimakterie-thriller Hvad stiller du op, når din mand efter nitten års ægteskab forlader dig for en yngre kvinde? Når han går fra jeres to børn uden så meget som at sige farvel? Når du må se i øjnene, at du med ét er blevet boligløs, arbejdsløs og enlig mor uden en øre på lommen? Asta har for nylig rundet de halvtreds, og ikke nok med, at overgangsalderen og kroppens forfald er en realitet; hendes ti år yngre mand Ivan fortæller hende en aften over opvasken, at han har mødt en anden. Asta er på vej til at synke ned i depressionen, da hendes kompromisløse svigermor Kristine konfronterer hende: “Tingene er, som de nu engang er. Hvis du ikke bryder dig om det, må du gøre noget ved det.” Det bliver startskuddet til en raffineret hævn over Ivan, der sender Asta ud på randen af fornuften. Men intet kan stoppe hende. For alt, hvad hun gør, gør hun for sine børns skyld.

De mødes helt tilfældigt og forelsker sig voldsomt. Christian er 21 år og Nina 43, men aldersforskellen betyder intet for dem. Begge ønsker en fremtid sammen, og Christian er sikker på, det bliver uden forhindringer. Men Nina frygter folks fordomme, og dem kommer de til at mærke fra helt uventede sider. Begge rystes over den modstand, de bliver udsat for. Aldersforskellen bliver kommenteret, hånet eller latterliggjort i en grad, der ville få de fleste til at give op. Kan deres kærlighed holde til så voldsomt et pres?

Deres forældre er døde, og barndomshjemmet er sat til salg. Nu er de seks søskende på vej tilbage til Hvorring med deres familier for at fejre en sidste jul i det hus, der har dannet rammen om deres fælles historie.

Det er Frida, familiens efternøler, der har taget initiativet. Hun var som den eneste ikke med den juleaften for fire år siden, da faren pludselig døde og vendte op og ned på meget mere end familiens juletradition.

Men hvor godt kender de hinanden, når det kommer til stykket? Hvorfor er de ikke kommet tættere på hinanden, efter at deres far, og siden også deres mor, døde? Har de overhovedet en fælles historie at samles om? Og hvis ikke, har de så modet til at få det nu?

Det er nogle af de spørgsmål, der trænger sig på, mens de hver især forbereder sig på at tage af sted. Rejsen hjem bliver en rejse tilbage i tiden og ind i dem selv.

ET ANDET BILLEDE fortæller seks vidt forskellige historier om at være menneske. Og om at vokse op med stærke, men bestemt ikke betingelsesløse familiebånd. Historierne væver sig ind i hinanden og afslører nye overraskende sammenhænge, mens en anderledes fremtid måske tegner sig for de seks midt i deres voksne liv.

Birgithe bærer ikke over, hun bærer nag. Hun er folkeskolelærer med en forkærlighed for Tove Ditlevsen og en stærk afsmag for samfundsmaskinens amokløb. Hun er mor til tre, en uhyggelig dårlig bilist, temperamentsfuld (læs: rasende!) og har en følelse af, at det altid har været hende, som har skullet holde sammen på familien – og det er det nok også. Nu da hendes mor er død, er det derfor Birgithe, og ikke hendes psykisk skrøbelige søster, der skal tømme huset. Hun har tænkt sig at slæbe alt ud i haven, bygge et kæmpe bål og brænde det hele af, men da hun først er alene i det store, tomme hus, melder sorgen over alt det tabte sig med fuld styrke. Og så banker fortiden pludselig på.

"Birgithe med th" er en veloplagt og rørende fortælling om en desperat kvinde fanget i centrum af en dybt kompliceret og helt almindelig familie. En roman om at være på krigsstien på jobbet, i familien, i supermarkedet og trafikken, men – måske! – begynde at forsone sig med både sorgen, vreden og sin egen historie.

Den 52-årige Sigrid lever et almindeligt familieliv, indtil hendes mand en dag forlader hende. For når han går, mister hun ikke bare ham, hun mister livet, som hun kender det. På vaklende ben forsøger hun at holde fast i sig selv midt i skilsmisselavinen af ubesvarede spørgsmål.

Johannesminde er en roman om valg og muligheder, kvindeliv og social mobilitet i et Danmark kun få generationer tilbage i tiden.

Sam og Ea har nu levet sytten år blandt havfolket. Tænk at tiden er gået så hurtigt siden det store opgør mellem mennesker og havfolk. Forholdet mellem de to folk er stadig belastet, og Sam, som nu er minister for havfolket, tvivler på, at det nogensinde bliver rigtig godt. En nat forsvinder Skildpadden – det langsomme godstog, der kører mellem Københavns Hovedbanegård og Havets Perle. Politiets eftersøgning går i gang, og samtidig opdager Sam en gammel historie om skibsvrag, fyrtårnet på Anholt og Christian IV som barn. Her er måske noget, der kan hjælpe med at binde havfolk og mennesker sammen. Sam og Eas søn, Robin, er første generation af den blandede race, og han drømmer bare om at få en stor hale ligesom de andre unge. Han kommer i slåskamp med nogle klassekammerater og svømmer langt væk. Men så får han øje på, at der er noget galt ude ved togbanen og den gamle sovende bund. Det gælder liv og død. Alting afhænger nu af Robin.

„Vil du ikke også gerne have et barn?“ spørger Henriette. „Jeg er selv et barn,“ siger Noa drillende med en vis portion sandhed. Den større sandhed er dog, at han aldrig har tilladt sig selv at drømme om at blive far. Hvis hans drømme også skulle skuffes hver måned, ville han ikke kunne bære hendes bristede håb for dem begge. Noa, Ella og Adam har lagt koldblodet og Napoleonskrigene bag sig, men ingen af delene er færdige med dem. I dette sidste bind i trilogien om de tre barndomsvenner, hvis liv blev ændret af en koldblodsulv, kommer krigen, generalerne og koldblodet tættere på end nogensinde før. Store historiske begivenheder i Hamborg flettes sammen med personlige opgør i et magisk parallelunivers. Blandt helte og generaler er efterfølgeren til Under skoven danser vi og Bag masker.

Børge med tilnavnet "Kran" tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang går gennem Frederikshavns gader, hvor det hele begyndte, og det hele skal slutte. Bevæbnet med seks elefantøl, en flaske Gammel Dansk og en pose Sweet Dublin Mixture klatrer han højt til vejrs i sin elskede kran nede på havnen, hvor skibsværftet engang lå, og han har arbejdet hele sit liv. I tågerne fra en pibe tobak ser han tilbage på sit liv, som han har besluttet sig for at ende her oppe under himlen, hvor han har haft nogle af sine mest lykkelige stunder.

Børge er vokset op på en gård langt ude på landet, dér hvor kragerne flyver baglæns for ikke at få sand i øjnene, men flytter under krigen til Frederikshavn, hvor han får arbejde som rigger på værftet.

Han flytter ind i kælderen hos grosserer Villadsen, og oppe i privaten huserer den frejdige og frimodige Tove som stuepige. Hun er involveret i modstandskampen, det samme bliver Børge – og stormende forelsket bliver han også. Og stuepigen og den kommende kranfører bliver et par, forlovede og gift.

Sådan starter romanen om en ungdom, et samliv, et familieliv, børn og venner – og opbrudstider med rockmusik, kvindefrigørelse og diverse elskere. Tove er et uregerligt gemyt, rastløs og frisindet, men hendes sind rummer også mørkere undertoner – måske farvet af en dyster hemmelighed fra krigens år.

Stuepigen og kranføreren forener provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk historie om et parforhold, et ægteskab, og et familieliv på godt og ondt.

Dansk debutroman om at vokse op mellem to kulturer og usynlig social kontrol. Lina vokser op i Kolding hos sin mor sammen med sin tvillingebror Ivan. Moren har flere jobs for at forsørge den lille familie og forsøger samtidig at bevare sin værdighed i det kurdiske samfund, der fordømmer hende for at have ladet sig skille fra sin voldelige mand. Allerede som barn føler Lina sig klemt mellem det danske samfund og sin kurdiske baggrund, men efterhånden som hun bliver ældre, virker kampen for at finde sin egen plads næsten umulig. For selvom hun ikke går med tørklæde, og hendes kærlige mor giver hende en vis frihed, er det stadig afgørende for hendes families ære og Linas fremtid, at hun bliver ved at være ”en god pige”. En god pige, der ikke drikker, ikke fester og i hvert fald ikke har kærester. Og selv når ingen kigger, får Linas indre stemme hende til at føle sig forkert –både blandt danskerne og i sin kurdiske familie. Gode piger drømmer ikke er en roman om kampen for at finde sin vej mellem to kulturer og et opgør med tanken om, at social kontrol kun er den voldelige slags, som vi kender fra medierne. ”Nadia Kakasur kan skrive om usynlig kontrol, så man virkelig mærker, hvad det er” ❤️❤️❤️❤️ - Politiken ”Velskrevet, skarp og i højeste grad relevant” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ - Bogmarkedet ”En solid romandebut” – Bogblogger.dk

København 1955: Laura og Gunhild er ungdomsveninder, men har ikke set hinanden i en periode, da Gundhild nyligt har giftet sig ind i det svenske aristokrati. Da de efter en tiltrængt genforeningsweekend tager til Kastrup Lufthavn for at møde Gunhilds mand, Oskar Nordenstierne, er han mod forventning ikke med flyet fra Vestberlin, hvor han har været på forretningsrejse for familiefirmaet. Da ingen kan svare på, hvor han er blevet af, beslutter den handlekraftige Laura, at de sætter kurs mod de svenske familiebesiddelser i den blå Bentley. Oskar befinder sig måske i familiens jagthytte, hvad enten han nu har været på elg- eller damejagt. Da de to veninder træder ind i pejsestuen, møder der dem et rystende syn: Oskar og en anden mand ligger side om side, skudt gennem panden og i brystregionen. Mest rystende er det dog, at de to mænd er nøgne, sminket med rouge, pudder, mascara og perlemorslyseblå neglelak. Nogen har tydeligvis lavet en nøje gennemtænkt opstilling, men hvorfor? Der venter de to veninder et dramatisk opklaringsarbejde i den kuldslåede efterkrigstid, hvor spændingerne mellem øst og vest tager til, og det kan være svært at skelne mellem ven og fjende.

Parterapeuten Lisa Gabriel synes, at hendes liv er blevet til langt mere, end hun havde turdet drømme om. Men da hendes mand, Carl, pludselig dør, dukker fortiden op i hjemmet på Frederiksberg, og Lisa må vælge. Er tiden endelig kommet til at stå ved den, hun er - præcis som hun lærer sine klienter hver eneste dag? Hendes voksne søn, Simon, er flyttet hjemmefra i vrede, men efter Carls død kommer han igen tættere på. Lisa tror ikke, at deres skrøbelige forhold kan holde til, at hun deler hverken sine eller Carls hemmeligheder. For det viser sig, at Carl heller ikke har fortalt hele sandheden. Tiden efter Carls død bliver skæbnesvanger for Lisa. Hun må stille sig selv spørgsmålet: Kan man elske en, der lyver?