Søgeresultater: 46

"Siden jeg var en lille pige, havde jeg elsket at vågne i sommerhuset; ligge og mærke dagen starte, lytte til min far, der tændte op i brændeovnen eller hentede brænde ude i skuret. Lyden af døren derude, der knirkede på en særlig måde, min mor, der lavede kaffe og altid nynnede gamle Beatles-sange. Ligge der på min skibsbriks og vente, til der blev kaldt. Men det hele var anderledes nu. Der var en nærmest gravlignende ro. Jeg ventede ikke på noget, jeg var bare mig selv. Om tre uger ville det være jul. Jeg var gravid, og Frank var her ikke. Der var kun stilheden og sommerhuset."



Ninna er gravid og alene. Hun er flygtet ud i sine forældres sommerhus. Ud i ensomheden, og væk fra de følelser, som hun har så svært ved at styre, og en omverden som hun igen og igen bliver offer for.

En roman - og et psykologisk drama - om kærlighed, tab og hemmeligheders lumske natur.

Efter sin kones tragiske død i Pakistan flytter Michael Turner  til London og udvikler hurtigt et nært venskab med familien Nelson, der bor i nabohuset.

Josh, Samantha og deres to døtre repræsenterer alt, Michael frygter aldrig selv at opnå: fortrolighed, nærhed, børn, stabilitet – et hjem. I begyndelsen synes det nye venskab da også at have en helbredende virkning på ham, men så – en lørdag eftermiddag i juni - indtræffer en katastrofe, der ændrer alt. Michael er nu ladt tilbage med en byrde af sorg og en hemmelighed han må holde skjult, men hvor længe?

Jeg så et menneske er en spændingsmættet roman om kærlighed, tab og hemmeligheders lumske natur, et mørkt og gribende studie i brutalitet, sorg og skyld.

Lucy drømmer om en Bed & Breakfast ude på landet og overtaler mand og børn til at skifte storbyen ud med det charmerende Rosemary Cottage. Hun elsker det lokale liv, hvor alle kender alle og kerer sig om hinanden. Hun trives med smalltalk med gæsterne, og børnene blomstrer op på landet, hvor de har meget større frihed. Men da Lucy uventet bliver alene, bliver det svært at bevare entusiasmen for alt det nye. Pludselig er det ikke så spændende at være selvstændig og alene med to børn langt fra familien. Hvordan kommer man på benene igen, når sorgen er ved at gøre det af med en? En af landsbyens særlinge, Kenny, er ved at blive dement. Han har altid været speciel, men begynder nu at komme galt af sted og genere naboer og have svært ved at klare sig selv. Den selvindsigt har han dog langtfra, så da sønnen James kommer på banen for at prøve at hjælpe, bliver det med mange eder og forbandelser fra Kenny, der er vranten som Kaptajn Haddock. James og Lucy er barndomsvenner og gik sammen på rov i Rosemary Cottages frugtbuske som børn. Endnu en gang finder de sammen om at overkomme livets udfordringer, men de er jo bare venner. Eller? Ribstyvene er en lige dele munter og sørgelig fortælling fra det landlige England. En historie om familie, venskab, kærlighed, sorg, og hvad der sker, når barndommens mystik går op i et med voksenlivets nøgternhed. Fiona Gibson er forfatter og journalist. Hun er født i Yorkshire men bor nu i Glasgow i Scotland. Hun begyndte allerede at skrive til magasiner som syttenårig, og har også skrevet for The Observer, The Guardian og Elle. Hun er nu forfatter på fuld tid og skriver så mange bøger at hun også skriver bøger under pseudonymet Ellen Berry.

NOGLE MENNESKER VENTER HELE LIVET på at finde deres sjæleven. Men ikke Holly og Gerry. De havde været kærester siden teenageårene, kunne afslutte hinandens sætninger og selv når de skændtes, kunne de ikke lade være med at le. Ingen kunne forestille sig Holly uden Gerry eller omvendt. Før det utænkelige sker. Gerry dør og efterlader Holly sønderknust. Men da hendes 30-års fødselsdag nærmer sig, vender han tilbage. Han har efterladt hende en række breve – et til hver måned i året efter hans død, og de viser hende blidt, at livet går videre uden ham. Med lidt hjælp fra vennerne og familien, der både elsker hende og driver hende til vanvid, finder Holly langsomt gennem brevene frem til et nyt liv. En hjertevarm fortælling om at holde fast, give slip og lære at elske igen.

Det var som at se et spøgelse.

Da min afdøde mands tvillingebror flytter tilbage til vores lille by, vil jeg allerhelst undgå ham. Alt ved Wes minder mig om den mand, jeg har mistet og det liv, vi havde planlagt at få sammen. Efter 18 lange måneder, hvor bare det at stå op har været en kamp, er jeg endelig nået til et sted, hvor jeg har det okay. Jeg har et nyt job, søde mennesker omkring mig og en skøn lille datter.

Men jeg er også tiltrukket af Wes. Han forstår min sorg, vrede og skyldfølelse bedre end nogen andre – og jeg forstår hans følelser. Der går ikke længe, før den forståelse forvandler sig til begær, og før begæret ikke er til at styre.

Han siger, at det ikke betyder noget for ham, hvad andre mennesker tænker, og at kærlighed aldrig kan være forkert. Men hvis der er noget, jeg har lært, så er det, at kærligheden ikke altid sejrer.

Nu skal jeg bare overbevise mit hjerte om det. 

Christopher Isherwoods klassiker fra 1964 om den homoseksuelle George, der underviser på et college i det sydlige Californien og kæmper med sorgen og en eksistentiel krise i kølvandet på kæresten Jims død i en bilulykke.

Rebecca har længe ønsket at blive mor, men gang på gang mister hun barnet. Som et forsøg på at overleve tabet af sin dødfødte søn tager hun med sin mand til Gran Canaria. Allerede kort tid efter de er ankommet til øen, forsvinder han, og i ­Rebeccas søgen efter den mand, hun tror, hun kender og elsker, finder hun svar, der forandrer alt.

Vintersøstre

På dækket af et skib på vej fra New York til Europa sidder Gustav Mahler. Han er berømt, den største musiker i verden, men han har smerter i kroppen og har længe haft det. Mens skibsdrengen blidt, men bestemt tager sig af ham, tænker han tilbage på de seneste år, på somrene i bjergene, på sin datter Marias død, på Anne, hans anden datter, som lige nu sidder ved morgenmaden på dækket nedenunder, og på Alma, hans livs kærlighed, som kan gøre ham vanvittig, og som han for længst har mistet. Det er hans sidste rejse.

Og prisen som den mest fortabte drømmer i år går til ... Lasse!

Lasse har haft et møgår – han har mistet sin søster, hans skilsmisse er gået helt i hårdknude, han må ikke se sine døtre, og han har brændt det roman-manuskript, han har arbejdet på i mere end et årti.
Hans kusine Lærke går konstant rundt og griner, for det har hun lært til latterterapi, men indvendig er hun ved at gå i stykker efter at have opdaget en stor familieløgn.
Og midt i det hele sidder gamle Rigmor, væversken, og forsøger at holde Døden fra livet. Men inden hun skal herfra, er der bånd, der skal knyttes, og knuder, der skal løses op.

Romanen er en skæbnefortælling med et stort persongalleri, om familiehemmeligheder, om klæbeånder og om, når jorden forsvinder under én.

Rune er boghandler i en mindre by, en dygtig boghandler, fordi han er interesseret, både i litteratur og i sine medmennesker. Rune bor alene, er tilpas i sin tilværelse, indtil han en aften møder Ea, som læser op af sine digte i bogladen. Han bliver betaget af hende. For første gang i sit liv bliver han for alvor forelsket. Også hun er parat til at binde sig, og de flytter sammen. Men Ea er ikke rask, hun har depressive perioder, ind imellem så dybe, at Runes evne til at rumme hende bliver sat på en hård prøve. Under en af deres gode perioder er de på ferie på en græsk ø. På en udflugt vandrer de på en høj klippeskrænt mod havet, hun tættest på kanten. Rune tænker, hvis hun nu faldt. Og hun falder. Mogens Fjord Christensens roman om Ea og Rune er først og fremmest en eksistentiel roman om at være menneske og udfolde sig i en verden, hvor faldgruberne er legio.

Livet i landsbyen Montepienza i Italien falder til ro for Maja, der efter to år lever sit rolige liv med Roy og sine oversættelser. Alt bliver vendt op og ned, da hendes far pludseligt dør, og hun må haste hjem til Danmark. Med fokus på familien bliver forholdet til Roy sat i et nyt lys. Roy befinder sig i Australien på et ophold, der trækker længere og længere ud, og Maja mærker for alvor den afstand, Roy altid har forherliget. Til gengæld er Fabrizio nærværende, og Maja indser, hvor meget han betyder hende. Maja tager sin mor, Sigrid og Jonas med hjem til Montepienza, så de kan være sammen i deres sorg. I landsbyen er de i gang med at planlægge en milonga, en aften med fest og argentinsk tango, som Fabrizio har været med til at arrangere, da han elsker alt, der har med tango at gøre. De stille dage er langt væk, da Maja må håndtere både sorg, Roys afstand, Fabrizios nærvær og sin familie, der skaber masser af liv i Adamos gamle stenhus.