Søgeresultater: 9

I 5. bind af Finnskog-serien, Det synger i løvet, er vi kommet til tiden omkring 1900. Igen møder vi Linas uægte datter Annikka, der stadig går og sørger over det barn, hun engang fødte i hemmelighed og begravede i et stenskred. Vi møder den afsatte, godhjertede, men fordrukne præst, der engang elskede en mand, og som har en ulykkelig og opofrende kone. Og der er den snart 100-årige, ekstremt nærige kone på Valkola. Parallelt med handlingen i Finnskogen følger vi de udvandrere, der har arbejdet sig op i Amerika.

Finnskog-serien foregår i midten af 1800-tallet i området mellem Hedmark i Norge og Värmland i Sverige og handler om de såkaldte skovfinner; efterkommere af finske emigranter der slog sig ned i de store nåleskove og gjorde finnskog-kulturen til noget helt særegent med røghytter, badstuer, finnesprog og en overtro, der holdt sig meget længe. Seriens forfatter stammer selv fra skovfinnerne.

6. og næstsidste bind i serien om folket i Finnskogen.

Efterkommerne efter bjørnejægeren Taneli og hans Lina er blevet mange. Nogle er rejst til Amerika, andre til Oslo, som nu har fået sit oprindelige navn igen. Men der er stadig mange tilbage i skoven, og klasseskellene er fortsat lige store.

Storbønder og skovejere kan stadigvæk gå lige ind i folks hytter og tage en hare med sig, der er skudt på ulovlig vis. Mange skovfinner er blevet kommunister, hvilket truer de fattige familiers eksistens endnu mere, fordi de kan blive arbejdsløse, eller deres kontrakt på de små gårde blive sagt op. Også alkoholen er og var en alvorlig trussel for familierne. Mest skræmmende er den for børnene, der ikke kan genkende deres far, når han drikker.

Næsten alle Britt Karin Larsens skovfinner er varmblodige, og mange af dem har ufattelig meget kærlighed i sig. Forfatteren gør ingen til helgen, og karaktererne er ikke udelukkende ofre. Meget elendighed skyldes dårlige valg.

Nogle forlader skoven, men skoven forlader aldrig dem. Både amerikafinner og osloboere længes hjem og håber på at kunne købe et husmandsbrug. Daniel, Lina og Tanelis søn, der er blevet amerikaner, drømmer hele livet om at gense sit hjemland. Den tilbagestående Gudsdrengen venter efter mange år stadig på, at sangfuglen Karin skal komme hjem fra Amerika. Og på Store Valkola venter den aldrende Valborg på kærligheden.

Larsen skriver poetisk og visuelt. Hun folder landskabet ud og formulerer generelle livsbetragtninger, inden hun zoomer ind på de konkrete menneskeskæbner. For nogle bliver fattigdommen, kampen for det daglige brød og de evige skænderier for meget. Nogle forlader hjem og familie, andre havner på galehus.

Det er kvinderne, der holder samfundet i Finnskogen oppe. De mænd, der vælger familien fra eller mister den, går til bunds.

Britt Karin Larsens kærlighed til skovfinnerne er stadig usvækket her i hendes sjette bog om folket i Finnskogen. Som en kærlig gud svæver forfatteren over trætoppene og skildrer naturen og sit folk.

Som træet falder er en smuk, poetisk og storslået roman.

Den lille dreng er syv år gammel og har netop mistet sin mor. En morgen kommer en fremmed kvinde ud fra farens soveværelse og indtager morens plads. Mens drengens far kaster sig over arbejdet på byggepladsen, flygter drengen med sine tinsoldater ind i en eventyrlig parallelverden. Han hører bedstemorens stemme fortælle – om de drømme menneskene bar på længe før han fandtes, om hvad det vil sige at høre sammen.

Sidste og afsluttende bind om luksushotellet Flanagans og de hemmeligheder og intriger, der omgærder stedet og dets ejere.

London 2000. Frankie elsker at drive hotel Flanagans. Det gør hende ikke noget, at hendes søster, Billie, fokuserer på sin filmkarriere og er langt væk fra London. Så længe Frankie har sin familie og sit dyrebare team på Flanagans ved sin side, kan hun klare hvad som helst. Men da hendes ægteskab begynder at vakle, ramler alt om ørerne på hende, og hun må indse, at hun ikke længere kan stå for ansvaret af hotellet alene.

For Billie kommer Frankies råb om hjælp på et meget ubelejligt tidspunkt. Hun er flyttet til New York, er nyforelsket og har netop fået en hovedrolle i en film, som alle stjerner og konkurrenter er misundelige over. Verden og mulighederne ligger for hendes fødder, men kan hun sige nej til sin elskede søster?

Da Olivia Shaws mor dør, bliver Olivia meget overrasket over at høre, at hun har arvet et århundredgammelt engelsk gods – og en titel. I dyb sorg og rystet over, at hendes mor skjulte noget så betydningsfuldt om sin fortid, rejser Olivia til England for at bese sin arv. Ét blik på det betagende Rosemere Priory og Olivia forstår, hvorfor herregården, som er storslået selv i forfald, var motiv på mange af hendes mors udsøgte malerier. Hvad hun ikke forstår er, hvorfor hendes mor aldrig nævnte godset og sin fortid for hende. Da Olivia begynder at grave i sin mors fortid, opdager hun, at godset med sine afskallede tapeter, værelser fyldt med affald og loftshøje elizabethanske vinduer dækket af frodigtvoksende slyngplanter gemmer på ufattelige hemmeligheder. Selv om personlige problemer og hendes liv derhjemme kræver hendes fulde opmærksomhed, bliver Olivia hurtigt glad for den charmerende engelske landsby og dens beboere. Men før hun kan beslutte, hvordan Rosemeres og hendes egen fremtid skal se ud, må Olivia udrede hemmelighederne fra sin mors fortid.

Fra krigstidens London til nutidens New York og det vindblæste Irland hvirvles fortid og nutid sammen i en uforglemmelig og rørende roman om familierelationer, sorg og tab – men også om kærlighed og håb.

Grania Ryan er vokset op i West Cork på den irske østkyst, men har de seneste ti år boet på Manhattan, hvor hun arbejder som billedhugger. Da hun mister sit ufødte barn, forlader hun sit liv og sin kæreste i New York og vender hjem til sin familie i Irland. Under en voldsom storm møder hun den moderløse og lidt mystiske pige Aurora Lisle, og det bliver et bekendtskab, der kommer til at ændre hendes liv. 

Trods sin mors advarsler om ikke at involvere sig med Lisle-familien drages Grania mod den unge Aurora, og der udvikler sig et varmt venskab mellem dem. Da en samling breve fra 1914 dukker op, går det op for Grania, at deres familiers historier er tæt forbundne, og lidt efter lidt kommer et helt århundredes familiehemmeligheder frem i lyset. 

Med syvende og sidste roman i den gribende serie om folkene i Finnskogen er ringen sluttet. Den begynder med Anden Verdenskrig, og går 50 år frem i tid. Folk flytter stadig fra skoven og ind til byerne, mens det blandt de tilbageværende bliver en del af hverdagen under krigen at hjælpe flygtninge til Sverige. Men også nye folk kommer til; folk der opsøger grænseskovene mellem Norge og Sverige og det liv de har at byde på. Forskere forsøger at dokumentere resterne af den gamle dialekt, som de fattige finske immigranter havde med sig for flere hundrede år siden. Elins oldebarn Turid, der blev undfanget under krigen, drømmer om engang at kunne finde resterne af sine forfædres torp, den lille gård Mostamägg, som hun har hørt så meget om, og hvor hovedhistorien i den første roman, Der vokser et træ i Mostamägg, har sit udspring.

Året er 1890 og Dina Grønelv skal begraves. I den fyldte kirke stiller hendes barnebarn Karna sig op over for meningheden og beretter om det, der lå hendes bedstemor på sinde, lige inden hun døde: De to mænd hun slog ihjel. Efter Karna har tilstået Dinas synder, holder Karna op med at tale og lukker verden ude.

Hverken hendes far Benjamin eller hendes stedmor Anna kan trænge igennem til hende, og hendes tavshed kommer til at fylde alt i deres liv. Anna må leve med, at Benjamin stadig har følelser for sin ungdomskæreste Hanna, og Anna har svært ved at tilgive ham. Da Karna forsøger at begå selvmord, træffer Anna en beslutning: Hun vil tage Karna med sig til sin fødeby København og lade hende indlægge på et sindssygehospital.

På den måde lægger Anna afstand til Benjamin. Tiden sammen med Karna giver hende mulighed for at overveje, hvad hun skal stille op med sit liv; overvejelser, der bliver vanskeliggjort, da hun i København møder Joakim, den unge læge, der behandler Karna.

Den som ser er en roman om skyld, genforening og tilgivelse samt fortsættelsen på historien om Dina Grønelv og hendes efterkommere. Historien om den karismatiske kvinde Dina har siden udgivelsen af Dinas bog i 1989 fascineret adskillige generationer af læsere. Læs også Dinas bog, Lykkens søn og Karnas arv.

Med Datteren sætter Ragde et fornemt punktum for sin store slægtsfortælling om Neshov-familien.

Torunn har fundet sig til rette i det lille bysamfund og har valgt at føre begravelsesforretningen videre efter Margidos død. Også for at være der sin farfar, Tormod, der bor på plejehjemmet. Med arven efter Margido renoverer hun gården og nyder forbedringerne - ikke mindst luksusbadeværelset og indretningen af gæsteværelserne til den danske storfamilie, når den er på besøg. Kai Roger, Torunns gamle kæreste, forærer hende et par smågrise, som både hun og hendes hund, Ann,a hurtigt bliver glade for og ikke vil af med. Men hun føler sig også alene og vover springet, da en charmerende præst lægger op til mere end den rent faglige relation. Han står imidlertid ikke distancen, og Torunn må ty til Kaj Roger, da en krise opstår. En usædvanlig gæst fra Østrig dukker op med en hilsen til Tormod - og via en Skype-forbindelse genforenes han i sit livs efterår med sin store og forbudte kærlighed, den tyske soldat Dieter.