Søgeresultater: 3

Bogen handler om Eve. Den følger hende fjorten dage igennem livet, fra hun er en lille glad og bekymringsfri pige på syv år indtil hendes halvfjerdsårs fødselsdag. De fjorten dages sorger og glæder er væsentlige i forhold til at forme Eves liv. Det er fjorten dage, der fortæller om en stor sorg i Eves liv og om hendes udvikling over en ulykkelig og forvirret ungdom, indtil drømmen kommer ind i hendes liv. En drøm, der kommer til at gøre hende til et fremtidens ikon og til et håb for Jordens mangfoldighed. Uddrag af bogen Elefanten har en lænke om det ene ben. Den står bare og tripper på stedet. Det føles helt anderledes, end når bjørnemanden står og går på det samme sted. Han er jo bare en skulptur. Men elefanten er levende. Det kramper i min mave at se ham stå sådan. Imellem elefanten og os er der en dyb grav ligesom udenfor. Elefanten stirrer ud over graven med et tomt blik. Snablen hænger slapt ned. Så får elefanten øje på mig. Dens øjne kigger lige ind i mine. ”Hjælp mig!” Råber den uden at andre, end jeg kan høre det. Jeg ved ikke, hvem der har mest brug for hjælp. Den eller mig. Jeg begynder at græde. ”Jeg vil hjem,” hulker jeg. Om forfatteren Gitte Paracha Thorhauge har tidligere udgivet romanerne Anna Rubina – Slægt, Anna Rubina og Jeg brænder sgu fucking hele lortet. Derudover har hun udgivet to digtsamlinger og kattebogen Kattens til kærlighed.

Vadehavet. Jord og hav er altid i bevægelse ind og ud af hinanden, som Theas tanker der flyder mellem fortid og nutid, som tidevandet. Det ville være så meget nemmere, hvis tingene lå fast, og hun ikke skulle tage alle de beslutninger. Hun trænger til substans Hængsler, der skal skrues fast på låger, et gulv, der skal skures, en cykel, som skal lappes. Hun trænger til malerklatter på en gammel skjorte og at dele en øl med nogen. Det er så længe siden, hun har lavet andet end at løbe efter sig selv. Så flytter hun ind i mormorens tomme hus ude i marsken og begynder at sætte det i stand. Det fysiske arbejde er godt. Kroppen holder sammen på hende, og langsomt begynder tankerne at falde til ro. Han har fundet den lille høneskål i vindueskarmen og står og vender og drejer den. – Sådan en havde mine bedsteforældre også, han løfter låget. – Den er fabrikslavet, siger han forbavset. – Havde de også slik i den? – Vi fik aldrig slik. Han smiler kort og drejer den lidt i hånden. – Tænk, at den bare er masseproduceret. Han lader fingeren glide tankefuldt hen ad hønens hoved. Hun snupper den lidt fortørnet ud af hånden på ham. – Det er da lige meget. Det er stadig en særlig del af ens barndom. Han fløjter lavt. – Men den er så ikke så enestående, som man måske troede engang. Christine Tjalve, cand.mag., debuterede med romanen Ræven har sin hule, 2011, har boet i en række lande bl.a. England, USA, Frankrig, Mexico og Canada. Børnebogen Møllen går amok, udkom i 2017 (samarbejde med Boum Pyndiah), og desuden har hun skrevet noveller og dramatik.

Lucy drømmer om en Bed & Breakfast ude på landet og overtaler mand og børn til at skifte storbyen ud med det charmerende Rosemary Cottage. Hun elsker det lokale liv, hvor alle kender alle og kerer sig om hinanden. Hun trives med smalltalk med gæsterne, og børnene blomstrer op på landet, hvor de har meget større frihed. Men da Lucy uventet bliver alene, bliver det svært at bevare entusiasmen for alt det nye. Pludselig er det ikke så spændende at være selvstændig og alene med to børn langt fra familien. Hvordan kommer man på benene igen, når sorgen er ved at gøre det af med en? En af landsbyens særlinge, Kenny, er ved at blive dement. Han har altid været speciel, men begynder nu at komme galt af sted og genere naboer og have svært ved at klare sig selv. Den selvindsigt har han dog langtfra, så da sønnen James kommer på banen for at prøve at hjælpe, bliver det med mange eder og forbandelser fra Kenny, der er vranten som Kaptajn Haddock. James og Lucy er barndomsvenner og gik sammen på rov i Rosemary Cottages frugtbuske som børn. Endnu en gang finder de sammen om at overkomme livets udfordringer, men de er jo bare venner. Eller? Ribstyvene er en lige dele munter og sørgelig fortælling fra det landlige England. En historie om familie, venskab, kærlighed, sorg, og hvad der sker, når barndommens mystik går op i et med voksenlivets nøgternhed. Fiona Gibson er forfatter og journalist. Hun er født i Yorkshire men bor nu i Glasgow i Scotland. Hun begyndte allerede at skrive til magasiner som syttenårig, og har også skrevet for The Observer, The Guardian og Elle. Hun er nu forfatter på fuld tid og skriver så mange bøger at hun også skriver bøger under pseudonymet Ellen Berry.