Søgeresultater: 8

Rejsefører til ensomheden er en moderne dannelsesroman viklet ind i metabemærkninger. Stine mister sin mand midt i livet og får dermed ensomhed og datinglivet at føle.

Min far er indlagt på Gentofte Hospital. Han har haft kræft i otte år, nu har han fået en blodprop i hjernen. Han er blevet lam i den ene side af kroppen. Til min far er en kærlighedserklæring til en døende, et spinkelt forsøg på at holde fast i et liv, der svinder bort. Romanen skildrer tiden med en døende forælder, og hvordan kærlighed kan have trange kår i en hård og forvirrende tid for en familie med hjemmesygeplejersker, plejere, smerter og smertedækning, synkeproblemer, hukommelsestab og uenigheder. Den handler om at nærme sig hinanden. Og om at tage afsked.

Vinder af Bogforums Debutantpris 2018. Anita Furu debuterer med romanen Mit halve liv. Det er i den grad en god historie og en stor fortælling om Ruth: Fra hun i 1906 bliver forældreløs i Rusland i en jødisk ortodoks familie og adopteret af en velhavende jødisk kvinde i København, via ægteskab med en norsk forretningsmand med base i San Sebastián i Baskerlandet i Spanien til ægtemanden dør, og til Ruth omkring 1950 er tilbage i København og endnu engang skal begynde på en frisk.

Skæbnen er et lille øjeblik, der ændrer alt. Som da Rebekka og hendes mor kører galt på vej til hospitalet. Chaufføren er stresset, Rebekka skal føde, bilen foran dem bremser for hårdt op og sammenstødet er uundgåeligt. Den morgen mister Rebekka alt, sin mor og sit ufødte barn. At Rebekka overlever, er nærmest et mirakel. Eller en forbandelse.
Sytten år er gået, Rebekka er langsomt ved at ryste sin fortid af sig, uheldet dengang i Afrika, hvor hendes far var udsendt som ambassadør. Hun er 34, sælger dyre landejendomme i Jylland, livet er omsider ved at blive godt igen. Indtil den dag, skæbnen rammer igen. Denne gang er det kræft. Aggressiv, livstruende. Rebekka kan dårligt tro, hvad hun hører, da lægen forklarer, at hun kun kan overleve, hvis hun får foretaget en knoglemarvstransplantation fra et nært familiemedlem. Rebekka har ingen søskende, den eneste chance er hendes far.
Da undersøgelser viser, at farens celler ikke matcher Rebekkas, dør det sidste håb. Indtil en ny sandhed kommer frem. Farens hemmelighed. Alt det han har skjult for Rebekka siden den frygtelige ulykke. Om Rebekkas barn, en lille pige. Datteren døde ikke den nat. Hun blev bortadopteret. Og måske lever hun stadig.
Samtidig, et sted i Københavns ghetto, venter der drabsefterforskeren Kim et frygteligt syn. Jo, en kvinde er blevet myrdet. Det har Kim set før. Men der er skåret noget af liget, og morderen har taget det med sig. Noget der ikke bare peger på morderens identitet, men på en større konspiration, en sag der rækker ud over landets grænser, helt ind i mørkets hjerte.
Havets børn er en roman om uretfærdighed. Om at finde håbet, selv der hvor intet håb synes muligt. Det er en episk fortælling. Om en mor og en datter, om mennesker der rækker ud efter hinanden, på tværs af kontinenter, om kærlighed, længsel, om at overkomme det umulige.

Tour de chambre er en roman om venskab, forelskelse og død – og om begæret efter at skrive og skabe. Et begær, der har sin egen vilje.

Spejl Damen bag disken genkender mig straks så da jeg sidder med kaffen og spejler mig i ruden mens jeg betragter verden udenfor med alle sine varevognsvovehalse sammenbidte cykelbude stolprende småbørn i skriggule veste solhungrende solbrilleansigter og småfrysende skødehunde undres jeg over at blive genkendt når jeg nu efter tabet af dig slet ikke kan kende mig selv Om forfatteren Louise Winther er født i 1963 og har tidligere udgivet en roman og to digtsamlinger samt de to sorgcitatsamlinger Sagt om sorg og Sagt om sorg II.

GENFÆRD Hver morgen klokken kvart i fem vågner jeg med hagl i brystet slagregn i øjet og frost i hjertet i vished om et tab jeg i glimt havde glemt Hver morgen klokken kvart i fem dør du fra mig igen og igen og igen Om forfatteren Louise Winther er født i 1963 og har tidligere udgivet en roman og to digtsamlinger samt de to sorgcitatsamlinger Sagt om sorg og Sagt om sorg II. Kristeligt Dagblad skrev om digtsamlingen Jeg bærer mine døde ”… fine sansninger af sorgens væsen med registreringer af savn og mørke og den langvarige proces hen imod en hverdag, der er god nok.”

En flygtningehistorie om en jødisk kvindeskæbne i det 20. århundrede.