Søgeresultater: 14

Anna taler ikke med sine forældre og er lige flyttet fra sin eks. Hun orker ikke, at hendes mor nu river op i fortiden. Isabella har lovet sin engelske mand, at de skal have et barn. Men så inviteres hun til mindefest for sin gymnasieveninde hjemme i Danmark og møder samtidig David. Ems liv i Moskva med mand og børn ville være perfekt, hvis ikke hun lige var blevet mindet om det forfærdelige og helt utilgivelige, hun har gjort. Da de tre kvinder modtager en invitation til mindefest, bliver de konfronteret med fortiden og de hemmeligheder, de hver især bærer på. For hvad skete der egentlig den aften i juli for 15 år siden? BAG OS LIGGER SANDHEDEN er en historie om de dybe følelsesmæssige spor efter en tragisk hændelse. Det er en fortælling om at miste sig selv og fare vild i livet, men også om familie, venskab og muligheden for at starte forfra.

Hettie danser for penge – sixpence for en vals – på det fine Hammersmith Palais for at hjælpe sin mor med at forsørge broren. Han slap levende fra krigen, men er nu kun en skygge af sig selv. Og han skriger sig gennem nætterne.

"Espedals vilde liv er virkelig vildt, der drikkes, kneppes, slås. Den tredje bog begynder med ’Brevet om mine ulykker’ og to siders verdenslitteratur om at være fjorten år og smadre en kammerat, bokse med sin far, knalde ham en lige højre, selv blive slået i gulvet: »Jeg har aldrig set ham så smuk«. Smukkere bliver litteratur ikke." Politiken 6 hjerter

GENFÆRD Hver morgen klokken kvart i fem vågner jeg med hagl i brystet slagregn i øjet og frost i hjertet i vished om et tab jeg i glimt havde glemt Hver morgen klokken kvart i fem dør du fra mig igen og igen og igen Om forfatteren Louise Winther er født i 1963 og har tidligere udgivet en roman og to digtsamlinger samt de to sorgcitatsamlinger Sagt om sorg og Sagt om sorg II. Kristeligt Dagblad skrev om digtsamlingen Jeg bærer mine døde ”… fine sansninger af sorgens væsen med registreringer af savn og mørke og den langvarige proces hen imod en hverdag, der er god nok.”

En gribende og hjertevarm fortælling, som spænder over et helt liv og tager læseren med på en rejse til svundne tiders Paris, New York og Stockholm, fra 1930’erne over anden verdenskrig til i dag. Doris er 98 år og bor alene i en lejlighed i Stockholms Södermalm-kvarter. Hendes eneste kontakt til omverdenen, ud over daglige besøg fra de velmenende, men fortravlede hjemmehjælpere, er niecen Jenny, der bor i USA. Doris har haft sin adressebog siden 1928. I den lille bog bærer hun mindet om alle de mennesker, hun har mødt gennem livet. De fleste af navnene i bogen er efterhånden streget over, døde, men en dag begynder Doris at skrive sine erindringer ned til Jenny, og en fascinerende fortælling om et langt og farverigt liv tager form, mens minderne vækkes til live – en fortælling om familie og venskaber, eventyr, glæder og sorger, og om den store kærlighed, hun aldrig har glemt. ”Læs den, nyd den og forbered dig på at fælde en tåre eller to.” – Blekinge Läns Tidning

Hvad gør man når præsten dør? Hvad gør man når man er konen til præsten, der dør? Hvordan genfinder man sit liv, sin status? Hvordan kommer man igennem sorgen? En kortroman om tab, tristesse og tomhed.

En flygtningehistorie om en jødisk kvindeskæbne i det 20. århundrede.

I 2018 modtog Anita Furu Bogforums Debutantpris for Mit halve liv – en stærk og rørende roman om den jødiske flygtningepige Ruth, der som 6-årig bliver adopteret fra Rusland til Danmark.
Jeg er en, der kan sige sådan! er Anita Furus selvstændige opfølger. Ruth er blevet 73 år, og hendes handlekraftige datter Inge presser på for, at Ruth, før det er for sent, tager kontakt til de søskende, hun blev skilt fra som lille.
Ruth og Inge tager til England og møder Ruths storesøster og storebror, der også blev bortadopteret, men Ruth kæmper med modstridende følelser. Hendes søskende har detaljerede minder om barndommen i Rusland. Selv husker hun næsten ingenting.
Romanerne om Ruths liv er inspireret af Anita Furus familiehistorie. Dog tager forfatteren sig friheden til at lade det uskete ske i fiktionen – da virkelighedens Ruth ville tage kontakt til sine søskende, var det for sent.

Bjørn Isaks novellesamling Rav cirkulerer om ensomhed, tab, valg og fravalg. Vi ramler ind i menneskers liv i et afgørende øjeblik, og i kraft af deres handlinger eller mangel på samme undersøges det almindelige menneskes både simple og komplicerede natur. "Han samlede på ting fra stranden, som han lagde
 i glas og placerede rundt omkring i sommerhuset. Sand, skaller, sten med hul i, tørret tang eller opskyllet reb fra fiskekuttere. Over sengen i soveværelset hang en orange bøje, som han havde lavet om til lampe, den lugtede af fisk og gummi. Hun gik rundt og så
 på glassene, åbnede dem og lagde indholdet på stuebordet. I et af glassene var der forsteninger og krabbeskjold, som smuldrede, når hun rørte dem,
 og i et andet lå et tørret fiskehoved og stirrede op
 på hende. Hun sorterede det 
efter organisk og kunstigt
 materiale, lagde det pænt i
 bunker, inden hun samlede
 det hele sammen og smed 
det i brændeovnen." Bjørn Isak, f. 1990, er forfatter og cand.mag. fra Aarhus Universitet. Han debuterer med Rav.

TO KVINDERS LIV FORENES PÅ TVÆRS AF GENERATIONER

Historiker Megan Buchanan er gravid og alene efter sin forlovedes død. Midt i sin sorg står hun over for sit drømmeprojekt – at restaurere en gammel jagthytte på sin tipoldefars grund.

Det er dog Spring House, opsynsmandens hytte, der fanger Megans interesse. Her opdager hun en stak gamle breve, som trækker hende ind i fortællingen om en ung kvindes liv. En kvinde, som hundrede år forinden jagtede sine egne drømme. Brevene afslører flere hemmeligheder, og Megan drømmer sig væk i den ukendte kvindes fortid. Her kan hun for en stund glemme den fortid, hun selv skjuler …

"Arvingernes drømme" er en gribende roman om to kvinders drømme, familiehemmeligheder og kærlighedens helende kræfter.

Pressen skriver:

”Mary Ellen Taylor skriver hjertevarme historier fulde af dybe emner.”
– Steph and Chris’s Book Review

Arthur og Miriam Pepper var lykkeligt gift i 40 år. De havde delt et roligt liv i Yorkshire, fået to børn og ikke haft nogen hemmeligheder for hinanden. Eller rettere, det troede Arthur.

Rebecca har længe ønsket at blive mor, men gang på gang mister hun barnet. Som et forsøg på at overleve tabet af sin dødfødte søn tager hun med sin mand til Gran Canaria. Allerede kort tid efter de er ankommet til øen, forsvinder han, og i ­Rebeccas søgen efter den mand, hun tror, hun kender og elsker, finder hun svar, der forandrer alt.