Søgeresultater: 4

Hovedpersonen og fortælleren Alle er maler, enkemand og bor i Dylgja, i huset hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I Bjørgvin bor en anden Alle, som også er maler. Septologien er en storslået fortælling om hvad kunst er, om Gud, alkoholisme, venskab og tiden som går. Det handler om døden, men også om hvad det vil sige at være i livet. "Læs den!" – Politiken ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ "Jon Fosse har ikke kun skrevet en vidunderlig roman, men også leveret en sørgmodig blues for ensomheden." – Berlingske ★★★★★ "… man overgiver sig, og er læseren først kommet indenfor i Fosses univers, da klapper fælden, og man anmoder begærligt om at få mere serveret." – Nordjyske ★★★★★ "Syv stjerner: Fosse i fuld flamme ... en læsefest af de store. Dette værk er en ild." – BOK 365 ★★★★★★

Sommerens hundedage er i gang. Radioen melder om hedebølge. Luften dirrer og porerne åbner sig, så sveden driver. Vi møder Rebekka, Beate og Live, 3 teenagepiger i en lille provinsby i Norge. De tager på tur til en hytte højt oppe i skoven, hvor de vil lave tacos og drikke øl. Så møder de nogle ældre drenge... Vi følger først og fremmest Rebekka, som for nylig har mistet sin far. Sorgen over tabet går hånd i hånd med en utålmodig appetit på livet og en tiltagende trang til oprør.

"Espedals vilde liv er virkelig vildt, der drikkes, kneppes, slås. Den tredje bog begynder med ’Brevet om mine ulykker’ og to siders verdenslitteratur om at være fjorten år og smadre en kammerat, bokse med sin far, knalde ham en lige højre, selv blive slået i gulvet: »Jeg har aldrig set ham så smuk«. Smukkere bliver litteratur ikke." Politiken 6 hjerter

Arbejdsdagen ventede. Dødens mennesker, kommende lukker. Giv mig noget stort i dag, tænkte han, mens han trak i kitlen, nåede han at forestille sig et harmonikasammenstød et sted derude på benene, at sengene på traumemodtagelsen blev belagt med massive indre blødninger, som han en efter en skulle få styr på. Jo, han var klar. Først banan. Så på med handskerne. Den talentfulde kirurg Henrik Wold har bygget sit liv op om job og karriere og går nu efter at blive afdelingens ledende overlæge. Livet er nemt nok for Henrik – han bor i en lækker lejlighed med designerbadekar, har en kæreste, som forguder ham, og er fuld af selvtillid på operationsstuen. Men da en patient udvikler uforklarlige komplikationer efter et rutineindgreb, oplever han for første gang i sit professionelle liv en snert af usikkerhed, og presset stiger, både på arbejdet og derhjemme. Med suveræn sans for menneskelige psykologi, og med et umiskendeligt blik for det komiske tager Ida Hegazi Høyer (f. 1981) os med på en to uger lang deroute i Henrik Woods liv. Kort sagt: en meget anderledes lægeroman.