Søgeresultater: 139

“Selvom du tror det, så spiller du ingen som helst rolle i denne verden,” siger Adalbert Hanzons far til sin søn. Det er ikke de mest fortrøstningsfulde ord at tage med sig ud i livet, men Adalbert klarer sig ganske godt alligevel. Lige indtil kærligheden og det store vanvid rammer ham. 43 år og en fængselsstraf senere er Adalbert Hanzon en overvægtig og let alkoholiseret misantrop. Pludselig gør fortiden opmærksom på sig selv. Og de eneste, der kan hjælpe ham med at finde ud af, hvad der egentlig skete for næsten et halvt århundrede siden, er ærgerligt nok hans smågnavne nabo (der nægter at stille træskoene, bare for at irritere Adalbert) – samt en snakkesalig halvkusine der forsøger at få ham til at motionere. Men i krig og kærlighed gælder alle kneb. A man’s gotta do what a man’s gotta do. HALVMORDEREN er en krimi om kærlighed og hævn, om venskab og fjendskab.

Nora eller Brænd Oslo Brænd er en sort-humoristisk roman om et eviggyldigt emne: jalousi – og vores til tider groteske måde at tackle den på. En roman, som enhver, der har været forelsket, vil kunne spejle sig i – uanset alder!

To mennesker kan ikke blive mere forskellige end Fanny Storm og Christopher Floros. Hun er rebellen, som balancerer lige på grænsen af loven og lever for sin motorcykel. Han er alenefar og arbejder som revisor, og alting er meget korrekt og perfekt.

Da de mødes ved en tilfældighed, sker der noget, og de bliver øjeblikkelig tiltrukket af hinanden. Tiltrækningen er stærk, og snart indser de, at attraktionen kan blive til dybere følelser. Men Fanny er sikker på, at et fast forhold ikke er noget for hende. Skal hun slippe sin frygt og følge sit hjerte og stole på et andet menneske?

Eventyret venter er anden bog i serien Søstrene & Kærligheden. En romantisk serie om kærlighed, søsterforhold og familiehemmeligheder.

Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy.

Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed.

"En simpel forbrydelse" er Theodor Kallifatides’ første bog om kriminalkommissær Kristina Vendel.
En sort plastiksæk flyder tidligt i maj ind under en hængepil ved Vårbybredningen. Her er en ung kvinde blevet kastet i vandet efter at være blevet brutalt myrdet. Hvad er årsagen til dette frygtlige mord og hvorfor?
Det bliver Kristina Vendels opgave at opklare denne sag sammen med sin stab på tre opdagere med vidt forskellige baggrunde. Vendel er 33 år og nyudnævnt chef for politiets station 6 i Huddinge.
Opklaringen af drabssagen er både en professionel udfordring for Kristina Vendel, men også en personlig sag, hvor eksistentielle spørgsmål trænger sig på før rationelle. Sagen påvirker hende derfor meget, og hun må lede dybt i sig selv for at finde svar.
"En simpel forbrydelse" er uophørligt spændende, underholdende og følelsesmæssigt stærk.

Theodor Kallifatides er en græskfødt svensk forfatter, der kom til Sverige i 1964. Her startede han som avisbud og opvasker samtidig med, at han læste filosofi på universitetet. Kallifatides har skrevet bøger i mere end 30 år, og har mange udgivelser bag sig.
Som emigrant har han oplevet sammenstødet mellem to kulturers værdinormer og livsopfattelse.
Et bærende tema i Kallifatides forfatterskab er derfor emigrantens endeløse følelse af hjemløshed.
Ud over at være prisbelønnet forfatter er Kallifatides i dag en kendt, ivrig og respekteret samfundsdebattør og litteraturkritiker.
Han debuterede som lyriker i 1969. Gennembruddet kom med den selvbiografiske trebindsroman "Bønder og Herrer", som skildrer 2. Verdenskrig og den efterfølgende tragiske borgerkrig i Grækenland. Handlingen i romanen "Lysternes herre" er henlagt til antikkens Grækenland, og her modstilles mandlig, destruktiv krigslyst og kvindelig kærlighed og klogskab.
I de produktive år efter årtusindskiftet har han også udgivet tre anmelderroste romaner, der knytter an til krimigenren heriblandt "En simpel forbrydelse" og "Den sjette Passager".
Størstedelen af Kallifatides bøger er oversat til flere forskellige sprog, og han har vundet mange flotte priser.

Pressen skrev:

""Rejseholdet" på svensk. En af de bedste svenske krimier i lang tid. Og Kallifatides er ætsende morsom gang på gang. Indtil videre er denne forhåbentlig ikke enlige svale anbefalet på det varmeste."
- Bo Tao Michaëlis, POLITIKEN

"Endnu en storartet svensk politiroman ... en stilistisk vellystighed, direkte til benet og ned-på-jorden moral-filosofiske overvejelser."
- Peter Kirkegaard, INFORMATION

"Han (Kallifatides) har mere at fortælle om sine personer, end kriminalforfattere plejer at turde tillade sig. Spændingen har ikke bare med mordsagen og dens opklaring at gøre."
- Jens Kistrup, WEEKENDAVISEN

Siri er forundret over sin nye hjælper. Både hun og Jorun er enige om, at det første indtryk af Helga er, at hun er magtbegærlig, ondskabsfuld og ikke særlig dygtig til det hverv, som hun selv hævder at være så god til.

Helga havde troet, at hun skulle vælges til Hjortabäcks nye vølve, men sådan var det ikke blevet. I stedet er hun havnet i Gläntarp, en boplads, hvor der i forvejen er to stærke vølver. Helga har ikke længere chance for at blive bopladsens mest agtede kvinde, og det er Siris skyld.

Kun Thurs formår at få smilet frem hos Helga. Siri er usikker på, om det er klogt at lade Helga passe ham, for måske vil hun gøre ham fortræd? På den anden siden er det, som om Thurs har svært ved at holde af nogen som helst, undtagen Helga…

Livets kilde er nr. 7 i Saga Borgs serie Jarastavens vandring.

I begyndelsen af sommeren bor der fire mennesker og en hund i Lundboms hus, og alting virker normalt, mere eller mindre. Og så i løbet af et halvt år forsvinder de, en efter en.  Det er sommeren 1967. Kærlighedens sommer, men ikke kun kærlighedens. Gådefulde og skræmmende ting sker i Kumla, den lille by i Verdens midte. Og forklaringen lader vente på sig – i 35 år.

“Anna Jansson er en mester i at skrive børn ind i sine mysterier. Hun skildrer dem med respekt og forståelse. De bliver hovedpersoner og er ikke bare statister ... (Anna Jansson) skriver i et letlæst flow, men med en dybde, der maner til eftertanke.” DAST Magazine Turisterne er vendt tilbage til fastlandet, og efterårsstemningen sænker sig over Visby. En nat brænder det i en villa. Siden i endnu en. Vidner peger på den elleveårige Leo, der selv for nylig har mistet sin mor i en ildebrand. Samtidig udsættes en lokalpolitikers luksuøse bil for hærværk, og kriminalinspektør Maria Wern får til opgave at finde de skyldige. Sporene leder til en gruppe af venner, der har holdt sammen siden gymnasiet. En gruppe, der også tæller brandmanden Björn, som Maria er blevet aldeles forelsket i. ”Bøgerne om Maria fortsætter med at være en succes.” Gotland Allehanda

Det er midt i 1950’erne. Tomas har inviteret Maj og deres to teenagebørn på hotelophold i Järvsö. Det er et flot sted med et godt køkken, og Maj burde være glad. Hvis bare hun ikke gik og var så svimmel.  Maj gør sit bedste for at være godt selskab dér på hotellet. Men da hun under sig selv en ansigtsbehandling hos skønhedseksperten og mærker masken blive smurt nænsomt ud over panden, kan hun ikke holde tårerne tilbage. Er det bare overgangsalderen, eller er det ængstelsen for Tomas’ problemer med firmaet og alkoholen? Eller skuffelsen over Lasses forsømmelighed med skolen og Anitas stædige interesse for bøger og film? Måske aner Maj, at store forandringer er på vej, uden at hun har magt til at hindre det. LIV FOR HVER EN PRIS er sidste bind i trilogien om den hjemmearbejdende husmor Maj i Örnsköldsvik. Det er en stor fortælling om Maj, om hendes familie og hendes sociale opstigning – og det er en stemme til en generation af kvinder, som har fået meget lidt plads i historien.

Efter en skilsmisse i København flygter den danske dramatiker Jerome til Stockholm. Her udvikler hans møde med skuespillerinden Sally Jünger – en opstigende stjerne på den svenske teaterhimmel – sig efterhånden fra betagelse til en farlig og mangetydig besættelse. Mens Jerome i stigende grad mister grebet om sin egen virkelighed, føres læseren baglæns i hans liv, tilbage til København og Berlin i 1990’erne. Under en David Bowie-koncert pådrager han sig en invaliderende høreskade, som udvikler sig til en psykose. Tilbage i nutiden og Stockholm oplever Jerome en tiltagende tvivl om sine følelser for Sally Jünger. Er hun overhovedet til? Findes hun, eller er hun kun en projektion af en vrangforestilling i hans hoved? Jerome må nu også flygte fra Stockholm, tilbage til København, hvor han i et sidste desperat greb efter at mestre sit eget liv opsøger sin kone og sine børn, som han ikke har set i mange år. Men i det hus, hvor han ved de bor, er det en fremmed, der åbner døren. Jokum Rohde debuterede i 1994 med Istedgade-romanen Jonas’ Bog. Med teaterstykkerne Nero (1998), det prisbelønnede Pinocchios Aske (2005) og Manson (2011) – alle opført på Det Kongelige Teater – har Jokum Rohde slået sit navn fast som en af Danmarks mest talentfulde dramatikere. Trianglen er hans første roman i femten år.

I 5. bind af Finnskog-serien, Det synger i løvet, er vi kommet til tiden omkring 1900. Igen møder vi Linas uægte datter Annikka, der stadig går og sørger over det barn, hun engang fødte i hemmelighed og begravede i et stenskred. Vi møder den afsatte, godhjertede, men fordrukne præst, der engang elskede en mand, og som har en ulykkelig og opofrende kone. Og der er den snart 100-årige, ekstremt nærige kone på Valkola. Parallelt med handlingen i Finnskogen følger vi de udvandrere, der har arbejdet sig op i Amerika.

Finnskog-serien foregår i midten af 1800-tallet i området mellem Hedmark i Norge og Värmland i Sverige og handler om de såkaldte skovfinner; efterkommere af finske emigranter der slog sig ned i de store nåleskove og gjorde finnskog-kulturen til noget helt særegent med røghytter, badstuer, finnesprog og en overtro, der holdt sig meget længe. Seriens forfatter stammer selv fra skovfinnerne.

Det hele starter med en brevveksling mellem to meget forskellige kvinder. Den generte bogorm Sara er 28 år og fra Haninge i Sverige, og Amy er 75 og fra Broken Wheel i Iowa, USA. Efter at have skrevet sammen i to år og udvekslet tanker om primært bøger, men også om livet generelt, bestemmer Sara sig for at besøge Amy. Da hun ankommer, er Amy i mellemtiden pludselig død.

Sara står nu alene i en lille flække ude i ingenting. Heldigvis føler hun, at hun kender mange af byens indbyggere fra Amys breve, og de har ikke tænkt sig at lade den forvirrede turist i stikken. Sara beslutter sig for at blive som planlagt, og for første gang oplever hun at knytte relationer og venskaber - udover dem i litteraturens verden - og hun får hjælp til at åbne en boghandel med alle Amys bøger.

Både Sara og den lille by Broken Wheel liver langsomt op, nye og uventede par finder hinanden, og ingen tør tænke på, at det ikke kan vare for evigt. Da Saras turistvisum er ved at løbe ud, får hendes nye venner dog en aldeles skør, men genial idé ...