Søgeresultater: 12

6. og næstsidste bind i serien om folket i Finnskogen.

Efterkommerne efter bjørnejægeren Taneli og hans Lina er blevet mange. Nogle er rejst til Amerika, andre til Oslo, som nu har fået sit oprindelige navn igen. Men der er stadig mange tilbage i skoven, og klasseskellene er fortsat lige store.

Storbønder og skovejere kan stadigvæk gå lige ind i folks hytter og tage en hare med sig, der er skudt på ulovlig vis. Mange skovfinner er blevet kommunister, hvilket truer de fattige familiers eksistens endnu mere, fordi de kan blive arbejdsløse, eller deres kontrakt på de små gårde blive sagt op. Også alkoholen er og var en alvorlig trussel for familierne. Mest skræmmende er den for børnene, der ikke kan genkende deres far, når han drikker.

Næsten alle Britt Karin Larsens skovfinner er varmblodige, og mange af dem har ufattelig meget kærlighed i sig. Forfatteren gør ingen til helgen, og karaktererne er ikke udelukkende ofre. Meget elendighed skyldes dårlige valg.

Nogle forlader skoven, men skoven forlader aldrig dem. Både amerikafinner og osloboere længes hjem og håber på at kunne købe et husmandsbrug. Daniel, Lina og Tanelis søn, der er blevet amerikaner, drømmer hele livet om at gense sit hjemland. Den tilbagestående Gudsdrengen venter efter mange år stadig på, at sangfuglen Karin skal komme hjem fra Amerika. Og på Store Valkola venter den aldrende Valborg på kærligheden.

Larsen skriver poetisk og visuelt. Hun folder landskabet ud og formulerer generelle livsbetragtninger, inden hun zoomer ind på de konkrete menneskeskæbner. For nogle bliver fattigdommen, kampen for det daglige brød og de evige skænderier for meget. Nogle forlader hjem og familie, andre havner på galehus.

Det er kvinderne, der holder samfundet i Finnskogen oppe. De mænd, der vælger familien fra eller mister den, går til bunds.

Britt Karin Larsens kærlighed til skovfinnerne er stadig usvækket her i hendes sjette bog om folket i Finnskogen. Som en kærlig gud svæver forfatteren over trætoppene og skildrer naturen og sit folk.

Som træet falder er en smuk, poetisk og storslået roman.

Der ånder endnu en gang fred og ro på det gamle glasværk, Glimringe, i de smukke svenske omgivelser. Baron Viggo har overtaget ledelsen, produktionen er forrygende og der går ikke længe, før den unge baron er blevet gift med den smukke Edita Salamander. Men allerede på deres brullypsaften møder Edita Viggos bror, Max, for første gang, og hun indser, at Max er hendes sande kærlighed, hvilket får bølgerne til at gå højt på den gamle herregård - især når Viggo opdager bedrageriet.

Det er blevet sensommer i Kivik, og æbletræerne bugner af modne frugter.

Vanja holder et malekursus, der vækker minder til live, og hun beslutter sig for at rejse til Stockholm for at opsøge den mand, hun aldrig helt har glemt.

Sally har travlt med at drive Pensionat Pomona sammen med sin store kærlighed, Peter – men skjuler han noget for hende?

Josefin har åbnet en butik med vintagetøj, men kunderne udebliver. De lokale kigger skævt til hende og Harald, og Josefin er villig til at gå langt for at passe ind. Måske endda for langt?

VEJEN TIL ÆBLERIGET er tredje og afsluttende bind i Anna Fredrikssons store svenske familiefortælling om mødre og døtre, om forsoning og tilgivelse og om at finde modet til at gå sine egne veje.

Luksus, intriger og hemmeligheder.

De to veninder Elinor og Emma har arbejdet sig op fra bunden på Hotel Flanagans og har overtaget driften efter Linda Lansing. De har knoklet og ofret alt for at bevare hotellets gode omdømme, og det er lykkedes. Forretningen går strålende. Men prisen for at nå dertil har været høj. Hemmelighederne, der længe har ligget godt skjult under lag af skyld og skam, truer med at blive afsløret. Men hvor stærkt er deres venskab? Og hvor stærkt er båndene til deres unge døtre på 22 år? Vil hotellet kunne tåle, hvis sandheden om dets ejere skulle komme for en dag?

Samtidig med at 1980'erne kulminerer med stoffer og sex, når intrigerne på Londons populære luksushotel nye højder.

"Jeg var rigtig godt underholdt af denne fortælling, der bag sit ydre af et let romantisk drama også gemmer på nogle interessante perspektiver omkring tidens fordomme." - Bogtanken om Velkommen til Flanagans

Tredje bog i serien, Nye tider på Flanagans, udkommer efterår 2021.

Stor dansk samtidsroman om tre generationer af kvinder.

Første bog i ny historisk romanserie med masser af drama, kærlighed og intriger. Skrevet af en af Sverige store bestsellerforfattere med næsten 1 mio. bøger solgt.

London, 1960'erne. På Hotel Flanagans er gæsterne rige og berømte, og alle stræber de efter at blive indbudt til hoteldirektør Linda Lansings famøse og overdådige fester på hotellet. Men i virkeligheden trives Linda ikke helt i rollen som hotelejer. Hun er egentlig bare en meget almindelig og jordnær kvinde fra Fjällbacka i Sverige, som har arvet Flanagans efter sin engelske far. Selv om hun efterhånden har været i branchen i nogle år, er udfordringerne mange, især som kvindelig chef. Dertil kommer, at hendes egen faster og fætre ikke ser hende som den retmæssige arving og gør alt, hvad de kan, for at spænde ben for hende og overtale hende til at sælge og rejse hjem til Sverige.

Da Linda står overfor ny modgang, må hun gøre op med sig selv, hvor langt hun vil gå for at holde sin fars livsværk på egne hænder. 

Anden bog om livet på Hotel Flanagans, dets ejere og gæster foregår i 1980'erne og tredje og sidste bog er nutidig.

Den italienske Giovanni Giotti gifter sig til det svenske glasværk Glimringe, og stiler mod at genskabe dets pragt, omdømme og velstand. Men Giovanni styrer glasværket med hård hånd, og det driver arbejderne ud i desperate situationer. Hjemme sidder Giovannis hustru, Beata Elisabeth, og drømmer om at blive fri for den stålsatte mand og i stedet være sammen med sin sande kærlighed, Grev Sixten fra Heljö.

Birgit Sparre (1903-1984) var en svensk forfatter fra Flen. Hun blev født i hemmelighed og voksede op hos et grevepar på herregården Sjöred indtil 1920. Efter farens død flyttede hun sammen med sin mor til Åsundsholm, hvor hun indledte sin digteriske karriere. Den første bog udgav hun, da hun var 22 år og gennem mere end 50 år blev hun ved sin pen og udgav sin sidste bog, da hun var 73 år.

I 5. bind af Finnskog-serien, Det synger i løvet, er vi kommet til tiden omkring 1900. Igen møder vi Linas uægte datter Annikka, der stadig går og sørger over det barn, hun engang fødte i hemmelighed og begravede i et stenskred. Vi møder den afsatte, godhjertede, men fordrukne præst, der engang elskede en mand, og som har en ulykkelig og opofrende kone. Og der er den snart 100-årige, ekstremt nærige kone på Valkola. Parallelt med handlingen i Finnskogen følger vi de udvandrere, der har arbejdet sig op i Amerika.

Finnskog-serien foregår i midten af 1800-tallet i området mellem Hedmark i Norge og Värmland i Sverige og handler om de såkaldte skovfinner; efterkommere af finske emigranter der slog sig ned i de store nåleskove og gjorde finnskog-kulturen til noget helt særegent med røghytter, badstuer, finnesprog og en overtro, der holdt sig meget længe. Seriens forfatter stammer selv fra skovfinnerne.

Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy.

Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed.

I 1945 ankommer finske Tuula med sine to børn til den lille by Västervik uden andet end sin mors surdej i tasken. Her møder hun fabriksejerens søn Nils, som giver hende troen på fremtiden tilbage. Men hverken byens indbyggere eller Nils’ familie er glade for fremmede, og de nægter at acceptere Tuula …

Samme sted, godt 75 år senere, vil Nora gøre alt for at redde sin families elskede bageri. Så da kendisbageren Henrik Eklund vælger det som kulisse til sit juleprogram, har hun ikke råd til at sige nej.

I takt med at tv-holdet invaderer byen, stiger Noras modvilje, for Henrik vil tilsyneladende ændre alt det, hun har kæmpet så hårdt for at bevare. Men jo mere tid de tilbringer med julekager og gløgg, desto tættere kommer Nora på den karismatiske stjernebager.

Og pludselig er der mere på spil end høje seertal og bageriets fremtid …

Pressen skriver:

”En rigtig romantisk feel good-fortælling. Desuden udspiller handlingen sig på et bageri. Det må man da bare elske!” – Boklusens Bokblogg

”En god og julet bog med et spændende realityshow-plot.” – Feministbiblioteket

”Vinterkys under stjernerne er en skøn fortælling om uretfærdighed, håb og drømme.” – Voresbogreol.dk

Med syvende og sidste roman i den gribende serie om folkene i Finnskogen er ringen sluttet. Den begynder med Anden Verdenskrig, og går 50 år frem i tid. Folk flytter stadig fra skoven og ind til byerne, mens det blandt de tilbageværende bliver en del af hverdagen under krigen at hjælpe flygtninge til Sverige. Men også nye folk kommer til; folk der opsøger grænseskovene mellem Norge og Sverige og det liv de har at byde på. Forskere forsøger at dokumentere resterne af den gamle dialekt, som de fattige finske immigranter havde med sig for flere hundrede år siden. Elins oldebarn Turid, der blev undfanget under krigen, drømmer om engang at kunne finde resterne af sine forfædres torp, den lille gård Mostamägg, som hun har hørt så meget om, og hvor hovedhistorien i den første roman, Der vokser et træ i Mostamägg, har sit udspring.

Er det værd at finde sig selv, hvis man samtidig mister den, man elsker?

Det er blevet sommer i det lille skånske fiskerleje Kivik, og Sally er endelig blevet klar til at åbne sit pensionat for sommergæsterne. Hun må dog hurtigt sande, at det er sværere at drive et pensionat, end hun havde forestillet sig. 

Datteren Josefin kæmper for at blive selvforsynende på gården, men drømmen om et mere enkelt liv er svær at realisere, når pengene ikke rækker. Til sidste må hun og kæresten træffe en svær og skelsættende beslutning. 

I København sidder Vanja alene tilbage og savner sit barnebarn,  Josefin. Skal hun vove springet og vende tilbage til Kivik for at blive forsonet? Og kan Sally tilgive barndommens svigt?

ET MERE ENKELT LIV er andet bind i Anna Fredrikssons store svenske familiefortælling om mødre og døtre, om forsoning og tilgivelse og om at finde modet til at gå sine egne veje.