Søgeresultater: 5

inde i hovedet er jeg sjov; - en knuselskelig angstdæmper til generte mennesker med humor: Pludselig holder bussen ud for mig. Døren går op med en hvæsende lyd. “Refleksvest,” siger chaufføren surt. Hans tunge dialekt gør, at det varer nogle sekunder, før min hjerne regner ud, hvad han mener. “Jeg kan varmt anbefale en refleksvest, hvis du vil overleve til foråret.” Liv har boet hele sit liv i Stockholm, indtil hendes oversociale far pludselig besluttede, at de skulle flytte på landet. Her står hun nu en mørk vintermorgen, in the middle of nowhere, og venter på bussen, der skal bringe hende til det nye gymnasium. En roman om angst, generthed, humor, venskab, kærlighed, længsel og accept.

Romanens fortæller, en navnløs dreng på seksten, føler sig grå og trist en verden, hvor undergangen lurer lige om hjørnet. Ud over at forsøge at frigøre sig fra sin håbløse mor, forsøger han også at lægge afstand til sig selv og sin barndom. I mange år har han gået rundt som en skygge i skolen, iført beige tøj og ansigtshud, og alt er middel ved ham: højden, vægten og gennemslagskraften. En dag efter skole sidder han derhjemme og skriver. Resultatet er et digt, og det bliver dette digt, der sætter skub i hans reinkarnation. Men hans genfødsel bliver hverken sund eller god, den er snarere desperat og destruktiv. Drengen ifører sig en rengøringskitel, klar til at møde de hånlige bemærkninger fra omgivelserne, der dog hurtigt tager af, og han må derfor tage mere drastiske metoder i brug for at markere sin frygtløshed. F.eks. lader han bussemænd sidder i sit ansigt en hel skoledag. Sideløbende fortælles en bihistorie om vennen Pålle, som også ønsker at gøre oprør, men på et langt mere alvorligt grundlag; han bliver nemlig udsat for vold i hjemmet og ser det som en reel mulighed også selv at anvende vold. Inspirationen fra school shootings i Finland og USA er helt klar. Gennem Pålle skildrer Mikael Niemi alt det, der kan gå galt i et barns opvækst.
Romanen har fået betegnelsen ungdomsroman, men som voksen læser man den med stor fornøjelse. For den ældre læser er det genkendelsesfaktoren, der slår stærkt igennem, men også blikket ind i den nye generations traumer er stærkt fascinerende, og Niemi skildrer alt med usædvanlig stor træfsikkerhed. Sproget hæver sig over middel og den tornedalske tone og humor ligger lige under overfladen - det alvorlige emne til trods.
Skyd appelsinen er en stærk bog og først og fremmest en tankevækkende beretning om en drengs frigørelse.

Mød Emanuel Kent – hverdagsfilosof med selvironi  "Sæt jer ind i mit halvmiserable liv, og gør så det modsatte." Sådan siger Emanuel Kent Sjögren, åndelig vejleder, i ungdomsromanen Kunsten at have sygt lave forventninger. Selve essensen i det at være teenager er, at livet kan forandres på en uge. Hvis f.eks. din bedste ven pludselig er væk fra skolen i nogle dage, får du pludselig mulighed for at lave helt om på billedet af dig selv – hvem du er, hvem du omgås, og placeringen i det sociale hierarki, du indgår i. I løbet af et splitsekund kan du både blive forelsket og dumpet. Denne mulighed er omdrejningspunktet i Åsa Asptjärns anmelderroste debutroman. Hovedpersonen Emanuel Kent og hans bedste ven Tore har været nærmest limet sammen siden indskolingen. Pludselig da Tore er væk fra skolen i en kort periode, åbner muligheden sig for, at Emanuel kan begynde at hænge ud med Ammis og klassens nye coole kat Bianca. Endelig kan han være den, som han har tænkt sig at være. For han har jo potentiale, som hans søster siger. Potentiale, som her ved det nye skoleårs start i niende, bare ikke er kommet til sin ret. Måske er det nu, Emanuel har chancen? Det er jo heri en del af charmen og det fascinerende ved ungdomslitteraturen ligger: At det fungerer udmærket at indfange et par uger af et teenageliv og brede det ud til en hel roman med livsbestemmende begivenheder. Asptjärn leger med såvel selvhjælpsgenren og den søgen efter egen identitet, som ofte præger hverdagen for en teenager.

»Er det dig, der er ‘N’?« »Jeps,« sagde jeg og trak vejret gennem munden som en anden norrlænding. Og så opdagede jeg, at han også havde en pose fra Coop i hånden. Jeg smilede indvendig. For hvad var dette, hvis ikke Hallunda-versionen af identiske attachétasker? »En pige,« konstaterede han. Eller var det et spørgsmål? »Det ser sådan ud,« sagde jeg. Og hjertet bankede så hårdt, at det skrabede mod ribbenene. Det her var mig, nu. Sådan var jeg. En kriminel. Ikke fordi Joannas liv har været just glamourøst indtil videre, men at blive truet på livet og samtidig risikere at komme i fængsel er alligevel ikke helt det forløb, hun havde forestillet sig. Hvis ikke medicinen mod det kaos, hun har i hovedet, var ved at slippe op, havde det måske heller ikke behøvet at gå så galt. Men sådan er det. Og midt i det hele er der Audrey, der får Joannas nervetråde til at bore sig fra hjertet og ud gennem brystet. 'Jeg er jo så enormt easy going' er en roman fuld af sort humor og overraskende udtryk. Ligesom i den prisbelønnede Her ligger jeg og bløder står en intelligent, sprogligt original og ikke helt socialt tilpasset ung kvinde i begivenhedernes centrum.

I begyndelsen af sommeren bor der fire mennesker og en hund i Lundboms hus, og alting virker normalt, mere eller mindre. Og så i løbet af et halvt år forsvinder de, en efter en.  Det er sommeren 1967. Kærlighedens sommer, men ikke kun kærlighedens. Gådefulde og skræmmende ting sker i Kumla, den lille by i Verdens midte. Og forklaringen lader vente på sig – i 35 år.