Søgeresultater: 11

"Skygger over Hudsonfloden" foregår i New York i slutningen af 1940'erne. Det er en skildring af en gruppe velstående jøder fra Europa, der har deres problemer med kærligheden, troen og livet i den nye verden kontra den gamle verdens urokkelighed.

Isaac Bashevis Singer, 1904-1991, amerikansk-jiddisch forfatter. Han blev født i Polen, men udvandrede i 1935 til USA, og hans værker er nok bedst kendt på engelsk, selvom de blev skrevet på jiddisch først. I centrum for forfatterskabet står livet i jødiske landsbyer i Central- og Østeuropa før holocaust, fremskrevet i en realistisk stil med et islæt af mystik – en stil, der af flere bliver anset for både grotesk og obskøn. Persongalleriet udspringer af jødisk folklore og byder på alt fra synske personer, troldmænd, tåber, vise, ludere, bodfærdige og fanatikere til djævle, dæmoner og intellektuelle. I tråd hermed afspejles indholdsmæssigt kampe mellem tradition og modernitet, godt og ondt og moral og liderlighed. De mandlige hovedpersoner er Don Juan-typer, der pines af samvittighedsnag, mens de drives frem af deres lidenskaber. Kvindeskikkelserne lider under Singers tvetydige eller ligefrem fjendtlige holdning. Forfatterskabet, der tæller romaner, noveller, børnefortællinger og erindringer, indbragte i 1978 Singer nobelprisen.

"En af USA's mest betydningsfulde forfattere og en international litterær sensation." - New York Times

I New York tilbringer en kvindelig forfatter en nat med en ung chilensk digter. Da han rejser, lover hun at tage vare på hans skrivebord. Digteren forsvinder under Pinochets regime, og det massive skrivebord bliver stående hos hende. Næsten tre årtier senere dukker en ung kvinde op. Hun hævder, hun er digterens datter, og forlanger at få bordet tilbage. Pludselig er forfatterens liv forandret, hun mister sin inspiration og rejser til Israel.

På den anden side af Atlanten, i en af Londons fornemme forstæder, finder en mand en hårlok blandt sin døende kones papirer. Hårlokken afslører hendes dybeste og mørkeste hemmeligheder.

I Jerusalem er en antikvitetshandler i gang med møjsommeligt at rekonstruere sin fars arbejdsværelse, der blev plyndret af nazisterne.

Nicole Krauss'  roman Det store hus er en ambitiøs og gribende historie om kærlighed og tab, eksil og overlevelse på tværs af kontinenter og årtier.

Da Judd Foxmann vil overraske sin kone på hendes fødselsdag, finder han hende i deres ægteseng med hans chef, den populære, men mandschauvinistiske radiovært Wade Boulanger. Mens Judd står i soveværelsesdøren, udstyret med cheesecake og flag, falder hans verden fra hinanden. Et par måneder senere dør Judds far efter lang tids sygdom. Familien, som ikke har været samlet i årevis, skal ikke blot deltage i begravelsen, men også sidde shiva. Det betyder syv dage under samme tag. Syv dage, der byder på hemmeligheder, slagsmål, utroskab og kærlighed. SYV SATANS LANGE DAGE er en morsom og rå roman om de bånd, der binder os sammen – hvad enten vi kan lide det eller ej.

Peter Decker er på ferie med sin kones, Rina Lazarus, to sønner. Men ferien bliver afbrudt på dramatisk vis, da den ene af sønnerne finder to forkullede lig. Da det viser sig, at det ene offer er en 16-årig pige, der har været efterlyst i tre måneder, løber det Peter koldt ned ad ryggen, da pigen minder ham og hans egen datter. Peter beslutter sig for, at sagen skal opklares koste, hvad det koste vil. Spørgsmålet er blot om Peters besættelse med at finde pigernes morder ender med at stå i vejen efterforskningen.

I 'Helligt og Profant' er makker- og ægteparret Peter Decker og Rina Lazarus sammen igen i jagten på at opklare nye forbrydelser.

Makker- og ægteparret Peter Decker og Rina Lazarus opklarer forbrydelser i fællesskab. Faye Kellerman (f.1952) er en amerikansk forfatter. Kellerman har udgivet 27 romaner, hvoraf 8 indtil videre er udkommet på dansk. Bøgerne om politimanden Peter Decker og hans opklaringsmakker Rina Lazarus har haft succes over det meste af verden.

DET ER VIGTIGT AT HUSKE PÅ FORTIDEN, UANSET HVOR SMERTEFULDT DET MÅTTE VÆRE. PARIS, 1940 Krigen nærmer sig den franske hovedstad, og da Jacques’ hustru Mathilde er tvunget i skjul på grund af sit modstandsarbejde, må han stiltiende se til, mens tyskerne ikke alene er skyld i, at Mathilde må gå under jorden, men også frarøver Paris alt, hvad han holder af. Det eneste, han har tilbage, er hans elskede boghandel. En nat banker en ung kvinde med et lille barn på hans dør og trygler om hjælp. Han skjuler kvinden og barnet og risiker - er dermed alt – også sit eget liv. PARIS, NUTID Juliette er endelig på sin drømmerejse til Paris med sin mand. Hun har altid drømt om byernes by, ikke mindst på grund af et smukt maleri af et parisisk torv, som hun har arvet fra sin bedstemor. Juliettes mand deler på ingen måde hendes betagelse af Paris, og langsomt går det op for hende, at de to er vokset fra hinanden. På en af sine mange gåture alene rundt i byen befinder Juliette sig pludselig på det torv, som er maleriets motiv. På torvet er der en lille forladt butik med et Til salg-skilt i vinduet. Er det et tegn? Er det her, hun skal begynde forfra med sit liv?

Leo Gursky er kun lige akkurat levende. Hver aften slår han på radiatoren i sin lejlighed i New York for at give livstegn til sin overbo. Den fjortenårige Alma vil gerne finde en mand til sin mor. Moren er oversætter, og en ukendt mand tilbyder hende opgaven at oversætte en gammel bog med titlen Kærlighedens historie.

Der på hendes underarm, lige ved siden af et modermærke, var seks tal tatoveret. "Husker du mig nu?" spurgte han hende med dirrende stemme. Hun så på ham igen, som om han var et spøgelse. "Lenka, det er mig," sagde han. "Josef, din mand."

Lenka er kunststuderende, da hun møder Josef i Prag, lige inden anden verdenskrig bryder ud. De forelsker sig og gifter sig hurtigt, men deres tilværelse sammen når knap at begynde, før de tvinges fra hinanden af krigen. Josef sætter kurs mod New York med sin familie og vil have Lenka med, men hun vil blive i Prag med sine forældre, indtil de har mulighed for at følge efter sammen. Men ingenting går som planlagt. Skibet, som Josef rejser med, forliser, men han overlever. Og Lenka ender i koncentrationslejr, først Theresienstadt og sidenhen Auschwitz. Begge er de helt uvidende om, at den anden stadig er i live, men minderne om deres kærlighed hjælper dem igennem sorg og håbløshed. Et helt liv senere står de pludselig ansigt til ansigt. Skæbnen har ført dem sammen igen, fra de første lykkelige ungdomsår i førkrigstidens Prag, over nazismens skrækregime i Europa og til et nyt liv som jødisk immigrant i USA.

De elskende i Prag er historien om den første store kærlighed, om mindernes og kunstens lindrende kraft, om menneskers mod og udholdenhed i svære tider.

Paris, 1942. På en varm parisisk sommerdag bliver Jozef og hans højt elskede kone, Adi, tilbageholdt af nazisterne og sat på et overfyldt tog mod endestationen Auschwitz. Deres ejendele bliver taget fra dem, og de får tatoveret fangenumre på armene. Deres virkelighed rives itu i den berygtede dødslejr, og det er ikke sikkert, at de nogensinde får hinanden at se igen.
South Carolina, 1953. Natten til sin 13-års fødselsdag vågner Alice ved lyden af sirener. Liget af en teenagepige ved navn Nancy er blevet fundet i en sø. Man mistænker hurtigt den nytilflyttede flygtning, Jozef, for drabet, og da en af Alices venner baldrer en rude i hans hus, bliver Alice ramt af skyldfølelse. Hun sætter sig for at skrive et brev til ham – et brev, der vil ændre alt.
Et venskab spirer frem mellem Alice og Jozef, og Jozef begynder at tale om sin smertefulde fortid. Men da Alice finder ud af, hvorfor Jozef var til stede den dag ved søen, kommer en ubehagelig sandhed frem i lyset, og Alices liv vil aldrig blive det samme igen.
Brevet er en hjerteskærende fortælling om Anden Verdenskrig, om fortabt kærlighed, desperate beslutninger og hemmeligheder, der for længst er glemt – og konsekvenser, der er umulige at undgå.

For Bloch-familien burde det være en glædelig begivenhed: Snart skal de alle samles for at fejre den ældste søns bar mitzvah. Der er bare det, at han netop har gjort noget, der er så unævnelig slemt, at det hele måske må aflyses …

For Jacob, manuskriptforfatter og far, er det endnu et bevis på hans egen inkompetence som forælder.

For moren Julia – en arkitekt der snobber nedad som indretningsdesigner – er det endnu en påmindelse om de ofre, der hører til moderskabet.

For de yngre brødre Max og Benji er det jo bare klart, at alle voksne er idioter.

Og for Sam, den ældste søn, er det nu tid til at spørge, om han er klar til at blive til en mand.

Hvordan lever vi op til vores modstridende forpligtelser som far, husbond og søn; kone og mor; barn og voksen? Jøde og amerikaner? Hvordan gør vi krav på vores egen identitet, når vores liv er så tæt forbundne med andres? Det er de spørgsmål, der udgør kernen i Jonathan Safran Foers første roman i elleve år – en ekstraordinært vidtfavnende bog præget af en hjerteskærende intimitet.

Hen over fire tumultariske uger i vores tids Washington fortæller Her er jeg historien om en kriseramt familie i opløsning. Mens Jacob og Julia Bloch og deres tre sønner tvinges til at konfrontere afstanden mellem de liv, de tror, de ønsker, og de liv, de lever, udløser et katastrofalt jordskælv i Mellemøsten en hurtigt eskalerende konflikt. Det er selve betydningen af det at have et hjem, der er på spil – og det fundamentale spørgsmål om, hvor levende et menneske kan tåle at være.

Ny og gribende roman fra forfatteren bag Den sidste boghandel i London. Inspireret af den virkelige historie om amerikanske biblioteksspioner under Anden Verdenskrig.

Ava troede, hendes job som bibliotekar på Library of Congress i Washington DC  ville være ensbetydende med et stille og rutinepræget liv. Men et uventet tilbud fra det amerikanske militær fører hende til Lissabon på en betydningsfuld mission.

Samtidig må franske Elaine ofre sin sikkerhed for at finde sin mand, som er blevet anholdt af besættelsesmagten. Hun får til opgave at arbejde med en skjult trykpresse styret af modstandsbevægelsen i det besatte Lyon. Mens krigen raser i Europa, finder de to kvinder frem til hinanden gennem kodede beskeder, og håbet om sejr vokser.

Østeuropa, 1939. Den nazistiske besættelse lukker grænser mellem lande og skaber dem i folks sind, samtidig med at de nazistiske jødedeportationer begynder.

De hasidiske jøder lever ultraortodokst. Zalman Stern er ung, meget torakyndig og en del af dette religiøse fælleskab; han har som god, rettroende jøde kone og børn og lever sit liv til Herrens ære, men også hans familie kommer under stærkt pres. Familien tager den forældreløse, fireårige Mila til sig, og hun og Zalmans egen datter, Atara, vokser op som søstre. Familien flytter til Paris, hvor Zalman stoisk forsøger at skærme sin familie fra den by og den omverden, de lever i. Men Atara opdager bøgernes verden – en verden, hun ikke kan afvise.

Femårige Josef Lichtenstein mister ved krigsudbruddet hele sin familie, men den kristne tjenestepige Florina redder hans liv. Først som 12-årig konfronteres han med sin hasidiske, jødiske arv, og hans liv fortsætter i New York – i den nye verdens muligheder og i efterkrigstidens havn for forfulgte religiøse minoriteter.

Josef og Mila indgår med tiden et korrekt, godkendt hasidisk ægteskab, men børnene lader vente på sig. Livstråde spindes sammen, forkludres, umuliggøres. Både Atara og Mila gennemgår en udvikling. Hvordan kan man navi­gere i brændingen mellem enten at acceptere sin plads i et ortodokst religiøst samfund eller at blive fristet af nye muligheder og finde sit liv i en verden udenfor?

Hvordan står det enkelte menneske over for den guddommelige Lov? Kan man finde modet til det frie valg? Og hvad fører det med sig?

Romanen åbner på følsom og rørende vis de skjulte dybder i menneskesind­et, som vi skjuler for hinanden og meget ofte for os selv.

Medrivende og smukt udforsker Markovits i knusende detaljer, hvad der sker, når urokkelig kærlighed, stringent religiøs Lov og århundreders traditioner støder sammen. Anouk Markovits (f. 1952) voksede op i Frankrig i et ultraortodokst hasidisk-jødisk samfund. I en alder af 19 år forlod hun sin familie for at undgå et arrangeret ægteskab. rnDet er opvæksten blandt fundamentalister, hun trækker på, i sit mest kendte og meget anmelderroste værk "Den udstødte" fra 2012, der netop skildrer livet i et ortodokst jødisk samfund.