Ny oversættelse af den berømte klassiker. Historien om den unge og lidet attraktive Catherine Sloper, der pludselig bliver genstand for en smuk ung mands tilnærmelser. Catherines far mistænker bejleren, Morris Townsend, for at være ude efter Catherines penge og sætter sig imod ægteskabet, idet han kynisk udnytter sin datters forgudelse af sig. Catherines romantiske tante, derimod, er dybt indtaget af Morris og søger med alle midler at få forbindelsen fuldbyrdet.
Omringet af tre viljestærke skikkelser må Catherine søge ukendte indre ressourcer og træffe et valg, der uanset hvad vil kræve et tungt offer.
Henry James (1843-1916) er en af romankunstens største navne, og Washington Square et af hans mest elskede værker. Bogen er med Graham Greenes ord “den eneste roman, hvor en mand med held er trængt ind på det kvindeliges område og har skabt litteratur på niveau med Jane Austens.”