Søgeresultater: 42

”I samme sekund, jeg rører ved hans hud, suser jeg ned i en hvirvlende malstrøm, hvis midtpunkt er et par sorte øjne, der ser intenst på mig. Er det sådan, det føles, at røre ved en underjordisk mand? For det er lige, hvad han er.” Maren er 32 år og bor i Odense. Det lyder måske meget normalt, men Maren er ikke et menneske. Hun er en ellekvinde. Det har hun altid vidst, men hun ved ikke, hvad det betyder. Hun er også ligeglad. Hendes magiske ophav har givet hende et job hos det mystiske firma, Urtid, der laver lommeure og smykker. Hendes titel er projektleder, men det er kun et dække. I virkeligheden er hun hemmelig agent og på alle sine missioner, rejser hun i tiden. På en rejse til 1920 går noget galt, og det bliver startskuddet på en række begivenheder, der vender op og ned på alt. For hvem er Maren egentlig" Hvem var hendes mor og far" Og hvem er de magiske skabninger, der nu begynder at trænge ind i hendes liv?

Året er 1975, og det er sommeren, hvor der bliver sat varmerekord i Danmark. Ved Holstebro viser termometret 36,4 grader. Rabalderstræde strømmer ud gennem højtalerne, og Jan drømmer om den blonde Mette, hvis far er politibetjent.
 Men der kastes mørke skygger ind over den lyse sommer, og da Jan og Mette er ude at gå tur med Jans hund, gør de et makabert fund i en nærliggende skov. Mange år senere får Jan en opringning fra Mette.
Hendes far ligger for døden og vil afsløre en hemmelighed. Hvad var det egentlig, der skete dengang tilbage i sommeren 1975? Og er det for sent at ændre sit liv? “Når vi vågner i morgen tidlig, så begynder der et nyt kapitel i vores liv. Vi har tilbragt ti år med de samme 25 mennesker. Nu bliver
vi spredt som stjernerne på himlen.” Jeg pegede op på de lysende lanterner, som fulgte os på vej. ”Det er de store stjerners tid.” Finn Wiedemann, f. 1964, er bosat i Odense, uddannet Cand. Mag og har en ph.d. i kulturanalyse. Han er ansat som lektor ved Syddansk Universitet, hvor han blandt andet underviser i emner som uddannelse og samfund samt organisation og ledelse.
Han har tidligere udgivet en række skøn- og faglitterære bøger, senest krimien Blodbøg.

Jakob er lige blevet færdig med gymnasiet og er klar til at fyre den af. Problemet er bare, at coronapandemien hærger, og dét lægger en dæmper på festlighederne. Så Svante og ham må prøve at finde en mening med tingene, mens de venter. En dag dukker Chili op. Hende vil Jakob gerne være kæreste med, men gider hun dét? Og hvornår er man overhovedet kærester … og hvad med hendes eks, der pludselig tager hendes telefon sent om aftenen!
Coronadrømme er en roman om håb, venskab, ensomhed, jalousi og længsler – og om at stå op for sig selv, når alt er under pres og forandring.
Anmeldelser af forfatterskabet:
“Velskrevet bog om den moderne mands krise i forhold til faderrolleforventning, forholdspanik og mandeidentiteter … Johs. V. Jensen Kongens fald og Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld udsat for middelklasseproblemstillinger.” (Tina Schmidt, DBC – om 'Så længe vi er lykkelige').
“Det er en effektiv, velskrevet og rystende historie om, hvor galt det kan gå, når internettet og computere misbruges af det, som de tre venner tror er en af deres kammerater. Anbefales varmt, ligesom “Farlig ven”, til PLC og børnebiblioteker.” (Torben Bråe Olesen, DBC – om 'Farlig fjende')
“De unge læsere vil læse Farlig ven med tilbageholdt åndedræt. Meningen er klar. Vær en god ven og pas på din mobil.” (Gyseren.dk)
”En fornøjelse at læse. Denne historie føjer sig til traditionen i dansk litteratur, hvor vægelsindede om tvivlrådige mennesker, som egentlig vil det bedste, men hele tiden kommer til at gøre noget andet, eller oftest slet ingenting. En hærværkshistorie, men med en overraskende slutning.” (Flemming Madsen Poulsen, forlægger – om 'Så længe vi er lykkelige')
“Kan man lide Bjarne Reuters sjoveste bøger, vil man også kunne lide ‘Vild flugt’ af Bo Skjoldborg.” (DR-TV).
Bo Skjoldborg er født i 1966. Han er forfatter til en række anmelderroste romaner, digtsamlinger, børnebøger og skrivebøger – bl.a. 'Så længe vi er lykkelige', ’Doktor Kolds testamente’, ’Vild flugt’ og de prisnominerede 'Befri mormor' og ’Jagten på den talende hund’.

At leve er ikke nok er en skildring af fire unge mennesker, som i perioden 1973-1979 forsøger at finde deres vej i livet. Den 11-årige Henner er gladest, når han kan snige sig til at tage sin søsters kjole på. Denne skamfulde hemmelighed gør ham til enspænder. Hvordan klarer han et liv uden håb om nogensinde at kunne udleve sine inderste længsler? Storesøsteren Mie fortrænger med skiftende held den sensommerdag for et år siden, hvor hun passivt så til, at Henners plageånd druknede. Hvilken indflydelse får Mies følelse af skyld på hendes livsvalg? Deres 18-årige søster, Anne-Mette, kommer sammen med Bjarne. Hendes ønske om et åbent parforhold og hans tiltagende alkoholforbrug skaber jalousi og skænderier. De er fælles om politiske visioner, men kan kærligheden overleve de personlige uoverensstemmelser? Romanen er den selvstændige efterfølger til Når svalerne flyver højt. Om forfatteren Anne-Kirsten Brønserud er født i 1955 på Fyn. Hun er fransk og engelsk korrespondent og cand.phil. i Nordisk Sprog og Litteratur, lærer i Dansk som Andetsprog samt forfatter til ”Rundt om sklerose” og ”Når svalerne flyver højt”.

Mit humør var dårligt, og jeg havde svært ved at koncentrere mig. Nætterne føltes uendelige. Ikke engang udmattelsen fik mig til at sove, og når det endelig lykkedes, vågnede jeg med kvælningsfornemmelse og badet i sved. Hjertet pumpede alt for hårdt i brystet, og min mave opførte sig mærkeligt. Jeg følte mig konstant utilpas og blev bange for om der var noget alvorligt galt med min krop. Sienna går i 9. klasse. Tankerne fylder meget i hendes hoved, og hun gør hvad hun kan for at aflede opmærksomheden fra dem og den indre følelse af uro som sidder i kroppen. Men da hverdagen forandrer sig, mister Sienna kontrollen. Det bliver vanskeligt at passe skole, kæreste og venner når bekymringerne tager overhånd og hun ikke engang kan overskue sig selv. ANGST-serien sætter fokus på unge med angstlidelser. Bøgerne er forbundet, men kan læses i vilkårlig rækkefølge.

Advarsel: I denne roman er der grafiske beskrivelser af vold, voldtægt og overgreb, samt sprog som kan virke stødende (deadnaming). Sekstenårige Vivi er transkønnet. Hun har vidst at hun er en pige siden hun blev teenager. Hun er bare født i en drengs krop. Problemet er at hun ikke har fortalt det til nogen, for hvordan siger man den slags til sin familie og venner? Vil de føle sig snydt, sige at de ikke vil have mere med hende at gøre ... eller vil de acceptere det? Hun føler sig skamfuld og forkert indtil den dag hun bryder sammen over for sin søster. Hun beslutter at springe ud, men ender snart i en situation hun ikke er herre over. En situation der får hende til at genoverveje sit køn ...

Da Karoline – som så mange andre tjenestepiger på den tid – udsættes for overgreb, voldsomme overgreb, og får et barn, hvor faderen er ”ukendt”, er det også mormor Karen, der siger til hende, at ”ondskaben har sat sit mærke på dig, men ondskaben skal ikke have lov at stå alene. Du må finde din måde at bekæmpe den på.” Karolines måde bliver at hjælpe andre kvinder, der er blevet ofre for den tids manglende muligheder for at beskytte sig selv og sine børn. Hun bliver kendt langt uden for sognets grænser, som klog kone og som en, hvortil kvinder i nød kan komme og blive hjulpet. Kvindekampen foregik ikke kun inde i byerne blandt borgerskabets kvinder, men også i den fattige almuebefolkning ude på Pilegårdsmark hos den kloge kone i kvindehuset. I romanen, der indeholder en del historiske markører, optræder både Thit Jensen,

23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der er sluppet gennem nåleøjet og blevet antaget til tjeneste på skibet.

Med sig har Molly erfaringer fra operationsgangen på Odense Sygehus, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse har taget imod døende og hårdt sårede skudofre. Men befrielsen har også givet Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.

I Korea har elleveårige Yun mistet bogstavelig talt alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.

Både Molly og Yun lægger deres liv bag sig i håbet om at finde et nyt og bedre i Sydkorea. Men for begges vedkommende bliver rejsen lang og uforudsigelig.

I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen. Men kan Molly redde Yun? Og hvem skal redde Molly? 

Efter en provokeret abort i 1970’erne bryder Kajsa op fra studiebyen Aarhus og slår sig ned i byen mellem hav og fjord i Vestjylland, hvor hun bliver svømmelærer og møder den jævnaldrende Kristian, der er vendt tilbage til sin barndomsby efter en årrække at have arbejdet som ingeniør i Grønland. Og for at være tæt på sin gamle far. I bogen, følger vi Kajsa og Kristians liv fra midt-80’erne, glæden over en sen kærlighed, moderskab i moden alder, et børnefamilieliv. Stærke familierelationer og de svigt, ingen kan sige sig fri for, men også de skygger psykisk sårbarhed og demens kaster mellem generationerne. Romanen skildrer Kajsas liv gennem alle årene, romanen er både en indtrængende skildring og et næsten sociologisk portræt af et ganske almindeligt menneskes liv, indtil hun senere dør, hvornår fortæller romanen ikke – som en gammel kone. Karen Borg-Hansen er debutant.

Sofia Rogers har succes. Hun har skabt et galleri, som nyder absolut respekt i kunstverdenen. Men hun bærer på en hemmelighed. En mørk fortid i Paris gør, at hun aldrig afviger fra sine principper, og så er hun angst for at blive fotograferet. Eller værre: malet. Hun går aldrig ud med kunstnere og undgår faste forhold. I stedet fylder Sofia sin tilværelse ud med arbejdet, og hun elsker det, hun har opnået.  Adam Villadsens familie består af velhavende advokater og erhvervsledere. Mod sine forældres vilje er han droppet ud af sit jurastudie og forsøger at slå igennem som billedkunstner. At Adam har talent, er hævet over enhver tvivl, men han har svært ved at finde sin personlige udtryksform. Og det gør ikke sagen bedre, at Adam absolut ingen opbakning får fra sin familie. Adam er desillusioneret og på nippet til at opgive drømmen.  De to mødes ved en fernisering. Adam genkender ikke den sky galleriejer, men fascineres af den lidt ældre kvindes udstråling. Sofia har ingen anelse om Adams fremtidsdrømme, men tiltrækkes af den yngre mands ligefremme facon.  Inden længe har de indledt et on-off-forhold. Adams betagelse af Sofia vokser, men han slides op af at hemmeligholde sine ambitioner. I frustration begynder han at male Sofias portræt, der tegner til at blive hans absolutte mesterværk. Sofia vil også Adam, men han er for ung, og hendes fortid står i vejen for et etableret forhold.   Sofia må tage et opgør med sin fortid, og Adam må finde ud af, hvor vigtigt hans gennembrud er. Kan han tillade sig at bruge Sofia som trinbræt til berømmelsen, eller bliver han nødt til at give slip på kærligheden?  Sofias portræt er en indsigtsfuld kærlighedsroman om, hvordan samfundets normer kan bremse os i at få det, vi ønsker os mest. Det er en bog om fordomme, afvisninger og om at gøre op med fortiden og sin forestilling om fremtiden – og hvad det overhovedet vil sige at være lykkelig.  Mette Fruensgaard er uddannet jurist og har i en årrække arbejdet som leder. De senere år har hun beskæftiget sig med iværksætteri og bestyrelsesarbejde, samtidig med at hun driver virksomheden SignUp Academy med sin mand. Ved siden af alt dette finder hun tid til sin passion – at skrive historier, som danske kvinder kan identificere sig med.

En gribende og usædvanlig fortælling om livet.

Tiden er ved at rinde ud for Alma. Nu forbereder hun sig på at gå i stå sammen med det bornholmerur, som har fulgt hende igennem et langt liv. Et uventet møde med en lille dreng puster nyt liv i den gamle kone, og samtidig ruskes der op i mindet om ægtemanden Otto og det der skete med ham. Kun Alma kender sandheden, og den kan hun ikke altid huske.

Ane Riel er forfatter til de anmelderroste romaner "Harpiks", "Bæst" og "Slagteren i Liseleje".

"Mesterligt Et dystert, djævelsk og dejligt drama. Spækket med humor og livskraft." - Berlingske om "Harpiks"

"Forfatteren har en helt særlig evne til at lade plot og især karakterer krybe under huden på læseren, der langsomt lokkes i en berusende ruse, man ikke slipper ud af igen." - Weekendavisen om "Bæst"

Et stort og gammelt fængsel. Tre fængselsbetjente, Sammi, Henrik og Miriam. 

Sammi har pakistansk far og er fra Brøndby.

Henrik lyver, når han siger, han spiller badminton.

Miriams søn har en gæld til de helt forkerte mennesker.

Der er også en barndomsven, der sidder inde.

Aggressioner. Hemmeligheder. Stoffer. Afpresning. Utroskab. Vold. Kærlighed.

Fangeleg er en ny roman af Kim Fupz Aakeson.