Søgeresultater: 3

”Så stiger solen op som et vulkan­udbrud der udsletter himlens stjerner. Stiger langsomt op, og vi er i live.” Vi befinder os i Keflavik, denne afsidesliggende flække som er kendt for den sorte lava, den evige vind og den amerikanske militærbase, og et sted hvor solen på en stille dag står op som et lydløst vulkanudbrud. Ari, en islandsk forfatter og forlægger, vender hjem for at se sin far der ligger for døden. Det bliver et møde med fortiden, med barndommen og ungdomsårene, moren som døde, faren som drak, de gamle venner, konen som han forlod. Det er en historie om brændende lidenskab og forbudt kærlighed, om vold, sorg og svigt. Margret, Aris bedstemor, elsker sin mand højt, men længes efter den kloge rektor Torkel, som lærer hende at se på stjerner. Ari elsker sin kone, men er hende utro. Nu ligger han på et hotelværelse i Keflavik og lytter til en kvinde i naboværelset som synger: Sig mit navn som kun du kan sige det, så ved jeg at jeg er til. Hvor stor kan sorgen være? Ja, nogenlunde på størrelse med universet. Nogenlunde på størrelse med universet er en selvstændig fortsættelse af Jón Kalman Stefánssons seneste roman Fisk har ingen fødder som blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Dag Solstads prisbelønnede mesterværk endelig på dansk.

Elias Rukla er en midaldrende, lettere alkoholiseret lektor ved Fagerborg Gymnasium. En dag i oktober bliver han slået af en pludselig indsigt under gennemgangen af Ibsens Vildanden for en uinteresseret gymnasieklasse. På vej ud gennem skolegården forsøger han forgæves at slå sin paraply op, men overmandes af et voldsomt raseri og overfuser de omkringstående elever. Rukla oplever dette som et uigenkaldeligt fald, og hændelsen udløser romanens tilbageblik, hvor Rukla ser tilbage på sit liv, på sin studietid, venskabet med Johan Corneliussen og ægteskabet med den ubeskriveligt smukke Eva Linde.

En rig og nuanceret roman om en mand, der ikke længere kan genkende verden omkring ham, en roman om forholdet mellem mennesker, men også om klassiske dannelsesidealer, som er gået tabt, om tavsheden, som har erstattet den intellektuelle samtale. Og som stiller det centrale spørgsmål: hvordan værdigheden kan bevares i et samfund, som drukner i overfladiske værdier.

“For mig var 2015 Solstads år." - James Wood, The New Yorker

“Med sublimt mådehold og diskret modulation indfanger Solstad en hel tidsalders sorg og tab.” - Publishers Weekly

Claus Lund er altid parat til at hjælpe en ven i nøden, og han er i det hele taget mester i at overbevise sig selv og andre om, at han er et ordentligt menneske. Men i løbet af historien finder læseren lige så stille ud af, at Claus ikke er den, han udgiver sig for at være. Facaden begynder at krakelere, da Claus løber ind i en gammel bekendt, hvis problemer han forsøger at påtage sig. Efterhånden finder både han selv og læseren imidlertid ud af, at han måske ikke formår at være den pålidelige ven og et så hæderligt menneske, som han forsøger at fremstå som.