Søgeresultater: 8

En weekend i oktober mødes Rosemarie med veninderne Nanna og Iben i sit barndomshjem på Fuglø. Her har de i nu over tyve år regelmæssigt sat hinanden stævne, siden deres veje skiltes efter gymnasiet.

Om aftenen driver en tæt tåge ind fra havet, og stemningen indbyder til fortrolighed, men da den gamle husbestyrerinde Hildegard fortæller sin historie, vendes der op og ned på Rosemaries billede af sit eget liv.

Marianne Gade, født i 1945, er bibliotekar. Hun havde skrevet en række bøger for børn og unge, inden hun i 1998 udgav sin første voksenroman Frost på udsatte steder.

Lucy drømmer om en Bed & Breakfast ude på landet og overtaler mand og børn til at skifte storbyen ud med det charmerende Rosemary Cottage. Hun elsker det lokale liv, hvor alle kender alle og kerer sig om hinanden. Hun trives med smalltalk med gæsterne, og børnene blomstrer op på landet, hvor de har meget større frihed. Men da Lucy uventet bliver alene, bliver det svært at bevare entusiasmen for alt det nye. Pludselig er det ikke så spændende at være selvstændig og alene med to børn langt fra familien. Hvordan kommer man på benene igen, når sorgen er ved at gøre det af med en? En af landsbyens særlinge, Kenny, er ved at blive dement. Han har altid været speciel, men begynder nu at komme galt af sted og genere naboer og have svært ved at klare sig selv. Den selvindsigt har han dog langtfra, så da sønnen James kommer på banen for at prøve at hjælpe, bliver det med mange eder og forbandelser fra Kenny, der er vranten som Kaptajn Haddock. James og Lucy er barndomsvenner og gik sammen på rov i Rosemary Cottages frugtbuske som børn. Endnu en gang finder de sammen om at overkomme livets udfordringer, men de er jo bare venner. Eller? Ribstyvene er en lige dele munter og sørgelig fortælling fra det landlige England. En historie om familie, venskab, kærlighed, sorg, og hvad der sker, når barndommens mystik går op i et med voksenlivets nøgternhed. Fiona Gibson er forfatter og journalist. Hun er født i Yorkshire men bor nu i Glasgow i Scotland. Hun begyndte allerede at skrive til magasiner som syttenårig, og har også skrevet for The Observer, The Guardian og Elle. Hun er nu forfatter på fuld tid og skriver så mange bøger at hun også skriver bøger under pseudonymet Ellen Berry.

Nøjsomheden af Stine Askov er en kærlighedsfuld roman om den unge Mona, der bor i ghettoen Nøjsomheden og skal finde vej i livet med en spraglet familie af samlere, pushere og handlekraftige kvinder. Selv drømmer hun sig væk i bøgernes verden og skriver små post-it-anmeldelser på de brugte værker i Nøjsomhedens byttecentral ved vaskekælderen. En dag får Mona gennem moster Tut arbejde i Lindas Boghandel, og her bemærker hun en ung mand, der åbner bøgerne lige så nænsomt som hun selv. Nikolaj er på udkig efter Søren Ulrik Thomsens City Slang, mens Mona er mere til Tove Ditlevsen og Sophus Clausen. De mødes over bøgerne, og selvom Mona lige skal tyde, hvad der sker i mellemrummene mellem Nikolajs sætninger, bliver hun helt og aldeles forgabt i ham. Men Monas tidligere kærlighedsliv har været en blandet affære, og det er en krævende øvelse for hende at bevæge sig håbefuldt og drømmende gennem tilværelsen. 

Nøjsomheden er en rå og medrivende roman om at blive til som menneske gennem bevidstheden om, hvor man kommer fra.

En uforglemmelig fortælling om venskab og sammenhold baseret på den virkelige historie om de heltemodige bibliotekarer på Det amerikanske bibliotek i Paris, som under anden verdenskrig satte sig op mod fjenden og beviste, at litteraturen har en enestående evne til at bringe os sammen i nødens stund. PARIS, 1939. Odile Souchet har netop fået sit drømmejob på Det amerikanske bibliotek i Paris, og hun har tilmed fået en sød kæreste. Men da nazisterne invaderer Paris, er hun i fare for at miste det hele. Sammen med nogle kollegaer slutter hun sig til modstandsbevægelsen og væbner sig med det stærkeste våben, hun har, nemlig bøger. I al hemmelighed smugler kollegaerne biblioteksbøger ud til byens jøder, som er nægtet adgang til biblioteket. Da krigen omsider er ovre, er det dog ikke friheden, der venter hende på den anden side, men et ubeskriveligt svigt. MONTANA, 1983. Teenageren Lily har mistet sin mor i en tidlig alder og er ensom og frustreret. Hendes udlængsel fra lillebyen, hun bor i, bliver vakt af den ældre franske kvinde i nabohuset, og efterhånden som Lily får indblik i mere og mere af naboens mystiske fortid, forstår hun, at de to har mere til fælles, end hun nogensinde kunne have forestillet sig. ”Som skræddersyet til alle, der elsker bøger og biblioteker.” – Kirkus Reviews ”De to fortællespor giver et vidunderligt indblik i relationer og venskaber på tværs af tid og sted.” – BookPage

Emmy Jamieson elsker sin nye tilværelse som bestyrerinde af gæstgiveriet La Cour des Roses, omringet af bølgende bakker og nejende solsikker, midt i det frodige, franske landskab. Desuden har hun et nært forestående ægteskab med Alain i vente – Alain, med de karamelbrune øjne.
Så længe hun fylder sit vinglas til randen med afkølet hvidvin, kan hun næsten ikke høre lyden af hendes mors bryllupsgalskab og den svage klingen af alarmklokker, som lyder fra Alains ekskæreste. En hel hær af gamle og nye venner, samt ejeren af gæstgiveriet, Rupert, står klar til at redde hende, hvis noget skulle komme i vejen for Emmys lykke.
Men da den store dag nærmer sig, vælter en stor hemmelighed frem i lyset. Vil hendes idylliske bryllup forløbe som planlagt? Eller vil Emmy stikke halen mellem benene og rejse hjem til England, med et knust hjerte i bagagen?

Højtryk og lavtryk er en kærlighedsroman, en sædekomedie, en coming-of-age for voksne om dysfunktionelle familier, venskab, psykisk sygdom og om at starte forfra to sekunder før det er for sent.
Der er noget galt med Martha, og det har der været længe. Da hun var sytten eksploderede en lille bombe i hendes hjerne, og eft er utallige lægebesøg, uendelig meget terapi og alverdens medicin ved hun stadig ikke, hvorfor det kan tage hende en hel dag at komme ud af sengen, eller hvorfor hun støder både vildfremmede og sine nærmeste fra sig.
Engang arbejdede hun for Vogue og drømte om at skrive en roman. Nu producerer hun indhold til et website, hun foragter. Engang boede hun i en taglejlighed i Paris. Nu bor hun i Oxford på en lukket villavej i et hus, hun ikke kan fordrage, men som hun ikke magter at flytte fra. Men det er hun nødt til, især nu hvor hendes mand Patrick – søde Patrick, der aldrig har ønsket andet end at gøre hende lykkelig – har forladt hende.
Martha har ingen steder at tage hen, bortset fra barndomshjemmet – et bohemeagtigt (læs: faldefærdigt) byhus i en autentisk (læs: nedslidt) del af London – for at bo med sine forældre og prøve på at overleve uden sin elskede søster, som er den eneste, der altid har kunnet gøre tilværelsens kaos udholdelig for Martha, og som nu enten har for travlt eller bare har fået nok.
Men måske kan Martha skrive en bedre slutning for sig selv ved at starte forfra – måske er hun alligevel ikke helt færdig.

Er det værd at finde sig selv, hvis man samtidig mister den, man elsker?

Det er blevet sommer i det lille skånske fiskerleje Kivik, og Sally er endelig blevet klar til at åbne sit pensionat for sommergæsterne. Hun må dog hurtigt sande, at det er sværere at drive et pensionat, end hun havde forestillet sig. 

Datteren Josefin kæmper for at blive selvforsynende på gården, men drømmen om et mere enkelt liv er svær at realisere, når pengene ikke rækker. Til sidste må hun og kæresten træffe en svær og skelsættende beslutning. 

I København sidder Vanja alene tilbage og savner sit barnebarn,  Josefin. Skal hun vove springet og vende tilbage til Kivik for at blive forsonet? Og kan Sally tilgive barndommens svigt?

ET MERE ENKELT LIV er andet bind i Anna Fredrikssons store svenske familiefortælling om mødre og døtre, om forsoning og tilgivelse og om at finde modet til at gå sine egne veje.