Søgeresultater: 24

Tv-værten Allis Hagtorn forlader mand og job efter en offentlig skandale og begynder som hushjælp for Sigurd Bagge, en mand i fyrrerne. Hun skal servere tre måltider dagligt, holde haven og ellers lade ham være i fred. Allis går fra at være på alles læber til at være helt anonym. Først omfavner Allis den nye situation som en mulighed for at starte på ny. Men der går ikke lang tid før fascinationen af Sigurd Bagge dominerer hendes liv. Efterhånden som de kommer hinanden nærmere, bliver det afgørende spørgsmål: Hvem er Sigurd Bagge, og hvad vil han med Allis? I et afsidesliggende hus ved havet har to mennesker søgt eksil. Begge har en hemmelighed og et ønske om at sone. Den ene bærer på skam, den anden på skyld. Hvad skal der til for at kunne begynde på ny?

Lydia Erneman er vokset op som enebarn på en lille gård nord for Jämtland. Hun uddanner sig til dyrlæge og flytter efter et par år i Skåne til en lille bygd i Norge. Vi følger Lydia i hendes arbejde som dyrlæge, i opgaverne der følger de skiftende årstider og landlivets rutiner. «Tidløs. Originalt portræt af en selvberoende ung kvinde, der elsker sin hverdag med få mennesker og meget natur.» Weekendavisen «En lysende roman. En ledestjerne.» – Klassekampen «Skrevet med stilistisk mesterskab.» – Stavanger Aftenblad 5 stjerner Berlingske 5 hjerter Politiken Brageprisen - Gyldendalprisen

Året er en bog om at elske den samme hele livet, selv når kærligheden ikke bliver gengældt. Handlingen begynder den 6. april, den dato den italienske digter Petrarca første gang så sin elskede Laura, da hun var 13 år. Hudløst og smukt undersøger Tomas Espedal om kærligheden til den ene, kærligheden som ikke hører op, den kærlighed Petrarca beskriver i digtene til Laura, om den stadig har relevans i vores tid, den store kærlighed. Er den stadig mulig?

I bind fem hører vi om dengang Asle boede på værelse i Aga mens han går på gymnasiet der skal være hans indgangsbillet til Kunstskolen. På gymnasiet mærker han pludselig en angst for at høre sig selv læse op. Han må lave aftaler med sine lærere så han fritages for at læse op i timerne, for ellers gør angsten ham ude af stand til at møde op på skolen. I denne periode mødes han af og til med en gammel bekendt, tyskerbarnet Sigve, der har været inde og sidde et par gange for småkriminalitet og som nu arbejder på en møbelfabrik, læser bøger og drikker lige lovligt meget. Sammen med ham finder Asle ud af at det dæmper angsten når han drikker øl. Gennem Sigve møder Asle sin navnebror, der også er kunstmaler og ligner ham selv på en prik. Navnebroren optages på Kunstskolen uden studentereksamen på grund af sit åbenlyse talent.

Romanens kvindelige fortæller har trukket sig tilbage til sit arbejdsværelse i Yew Tree Cottage, en lille engelsk landsby. En ung fyr kommer for at bygge en voliere, om aftenen kører hun ham hen til en grund hvor han siger at han bor, men der er ikke noget hus. Imens han bygger volieren, skaber fortælleren en forbindelse via den tekst hun skriver. Hun trækker en tråd der ligner vejene gennem det engelske landskab, en sammenføjning af fortid og nutid. Når hun ser sig i spejlet, ser hun ofte sin mor, andre gange er det døtrene hun ser. En hændelse i hendes egen barndom i Norge i tresserne bliver et udgangspunkt for at forstå. Fuglenes anatomi er skrevet i et lysende og vibrerende sprog, som hakker, flygter og svæver over et mørkegrønt landskab.

Vårnat foregår i løbet af en enkelt nat. Hallstein og Sissel er søskende og bor i et afsidesliggende hus, og denne lyse forårsnat skal de være alene hjemme. Men pludselig banker det på døren og udenfor står en familie og beder om husly, da deres bil er gået i stå. Blandt dem er der en kvinde som skal føde. Og en kvinde som er stum og ikke kan gå. Den fremmede familie bærer på store konflikter, og de kommer efterhånden op til overfladen så de unge mennesker konfronteres med de voksnes problemfyldte verden, som afspejler det moderne menneskes ensomhed. Men midt i kaosset møder begge også den første spirende kærlighed og får en fornemmelse af hvad den byder på af fryd og fare. Vårnat er et drama, et lille kammerspil om fødsel og død, had og kærlighed.

Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind finder moren tre enkroner i Asles lomme og beskylder ham for at have stjålet dem. Og Asle kan i hvert fald ikke fortælle at han fik dem af Skaldepanden, så han siger at han fandt dem uden for bageren. For at slippe for alle de billeder han har i sit hoved af søsterens alt for tidlige død, vil Asle spille guitar og starter et band. De vil ud og spille op til dans og tjene penge, for alle ved jo at kvindfolk er vilde med spillemænd. Men det der kommer ud af højtalerne er mest larm, ingen af dem kan rigtig spille. Og da trommeslageren siger at de lige så godt kan opgive hele bandet, siger Asle som sædvanlig ikke noget. Nej, han har nok for langt hår til at han kan snakke, siger forsangeren Olve.

Hovedpersonen og fortælleren, Asle, er maler, enkemand og bor i et hus i Dylgja, hvor han tidligere boede sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene og hans eneste venner er naboen Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin et par timers kørsel syd for Dylgja. I andet bind står Asle igen og ser på billedet med de to streger som krydser hinanden og tænker over at de gode billeder lyser i mørket. Og han tænker på barndommen. På dengang han og Søsteren gik den forbudte tur ned til Fjorden. På nabodrengen som faldt i vandet og druknede og på Skaldepanden som børn skal tage sig i agt for.

Omgivelser udspiller sig på en lille ø to sømil fra fastlandet, hvor der kun ligger et fyr, et hus og en hytte. Fyrpasseren Mardon bor i huset med sin kone Maria og deres datter Marion, og hytten er for nylig lejet ud til forfatteren Krafft. Øverst på øen troner fyrtårnet hvor man med en kikkert kan holde øje med alt hvad der foregår på øen. Forfatterens tilstedeværelse skubber til de tre fastboendes hårfine balance og bringer undertrykte lyster og gamle dæmoner op til overfladen. Inden længe udspiller der sig et intenst jalousidrama mellem de fire beboere på øen. Gennem den alvidende fortæller, som umærkeligt skifter mellem de fire personer, bliver læseren til endnu et øje der kan kigge ind overalt.

I Hestehovedtågen følger vi Tom fra han er ti år og vokser op i efterkrigstidens Oslo med sin mor, kunstmaleren Lister, og hendes to elskere, Robert og Munken. I Sortefod er Tom blevet 16 år. Efter fem år på ‘kostskolen for vanskelige børn’ kommer han i 1957 hjem til Robert og Lister. Han er Sortefod, en kriger og outsider der intet frygter. Han er Gene Vincent og synger Be Bop A Lula mens han fantaserer om Eva Perón og Ava Gardner. "Højoktan." Weekendavisen 5 stjerner Ekstra Bladet 5 stjerner Nordjyske 5 stjerner Berlingske

Ingvild H. Rishøi er et af de største talenter i norsk litteratur og har fået en række priser for sine novellesamlinger. Rishøi er en mester i at leve sig ind i andre mennesker og med empati favner hun de skæve og skrøbelige eksistenser som vil det så godt og gør deres bedste, men som sjældent lykkes. Det er hjerteskærende uden at være sentimentalt. Det er eventyr for voksne, som en anmelder skriver. ”Per Pettersons realisme møder H.C. Andersens eventyrfortællinger i Ingvild H. Rishøis vinternoveller.” NRK Brageprisen. Kritikerprisen.

Den ældste søn David, som familien troede var død, vender til alles overraskelse tilbage til det lukkede småborgerlige barndomshjem. Mødet med David åbner en verden for den yngre bror Frans, der får en ven som betror sig til ham om livet. David er alvorligt syg og Frans oplever brorens sidste tid og hans oprør mod forældrenes religiøsitet og strenge opdragelse. Davids bror er en roman om et ungt menneskes modning og spirende seksualitet.