Søgeresultater: 28

Ida skal op til familiens hytte for at fejre sin mors fødselsdag sammen med sin lillesøster og hendes kæreste og bonusdatter. Ida er selv single, barnløs og føler, at det biologiske ur tikker højere og højere. Derrfor har hun undersøgt muligheden for at få frosset sine æg ned til senere brug, hvis den rigtige mand skulle dukke op. Der venter dem nogle hyggelige feriedage, hvis ikke lige det var for Marthes gode nyheder.

Voksne mennesker er en roman om tyndslidte familiebånd, jalousi og skammen over at være alene.

"En stor lille roman. Sjældent har jeg læst noget så godt om søskendejalousi, kærlighed og drømmen om en familie. Det er mesterligt!" - Thomas Korsgaard, forfatter

"Bogen giver et skarpt og ubehageligt billede af, hvorfor nære familierelationer og dårlige handlemønstre er en så eksplosiv kombination." - Aftenposten

"Voksne mennesker er et svidende tidstypisk psykologisk portræt." - Morgenbladet

"Med indsigt, klogskab og sans for timing behandler forfattteren spændingsfeltet mellem triviel feriehygge og eksistentiel krise." - Dagsavisen

Det nygifte par tekstilkunstneren Cecilie og organisten Henrik bor i skønne Lyngdrup, som er beliggende ved skov og strand. Men da de vender hjem fra deres bryllupsrejse, er Lyngdrup ikke længere den samme. Trælasten er lukket, hvilket truer byens eksistens. Præsten er død, og en ny, som har en svær fortid i bagagen, bliver ansat på prøve. Henriks far kaster sig ud i et større projekt med fåreavl for at redde byen. Præsten kaster sig ud i nye kirkelige aktiviteter for at redde sit embede. Cecilie og Henrik involveres i begge dele. Det samme gør Bente, som er formand for menighedsrådet. Samtidig opsøges byen af en ulv – eller måske i virkeligheden af to? Romanen Lyngdrup er en selvstændig fortsættelse til romanerne Nøglen til Cecilie og Sommersonater, hvor man henholdsvis kan læse om Cecilies møde med tekstilkunsten og hendes møde med Henrik.

12 øjeblikke i løbet af en enkelt nat. 12 forskellige glimt af kærlighedens mange facetter. 12 stykker af en mosaik. På en helt almindelig fredag aften på Østerbro følger vi et udvalg af meget forskellige mennesker, der alle har en ting til fælles: De elsker. Unge, gamle, kvinder, mænd - alle elsker de nogen, på hver deres måde. Østerbro i København er rammen om de 12 historier, der glider ind og ud mellem hinanden, passerer hinanden i månelysets skær og rører hinandens liv på større eller mindre måder. Og oven over det hele skinner månen ned på byen...

Rune er boghandler i en mindre by, en dygtig boghandler, fordi han er interesseret, både i litteratur og i sine medmennesker. Rune bor alene, er tilpas i sin tilværelse, indtil han en aften møder Ea, som læser op af sine digte i bogladen. Han bliver betaget af hende. For første gang i sit liv bliver han for alvor forelsket. Også hun er parat til at binde sig, og de flytter sammen. Men Ea er ikke rask, hun har depressive perioder, ind imellem så dybe, at Runes evne til at rumme hende bliver sat på en hård prøve. Under en af deres gode perioder er de på ferie på en græsk ø. På en udflugt vandrer de på en høj klippeskrænt mod havet, hun tættest på kanten. Rune tænker, hvis hun nu faldt. Og hun falder. Mogens Fjord Christensens roman om Ea og Rune er først og fremmest en eksistentiel roman om at være menneske og udfolde sig i en verden, hvor faldgruberne er legio.

“I smukt oversatte mesternoveller som den bittersøde "Mitjas kærlighed", den ironisk frivole "Zojka og Valeria" og den brutale "Jelagin-sagen" skrev Bunin mindst lige så elegant som en Tolstoj eller en Tjekhov. I små fjerlette skitser som "Natalie", "Nostalgi", "Et koldt efterår" og "Et let åndedræt" fremmanede han med vemod og virtuositet forsvundne rum, stemmer og skikkelser.” – Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen

Denne samling indeholder et udvalg af den russiske nobelpristager Ivan Bunins bedste noveller. Det er et repræsentativt udvalg af noveller fra 1915 til 1949, fra forskellige perioder af forfatterskabet.

Bunin fik som den første russiske forfatter Nobelprisen i 1933 med følgende begrundelse: “For den stringente artistiske færdighed, med hvilken han har videreført de klassiske russiske traditioner i prosadigtning.” Bunins noveller ligger tematisk og stilistisk i forlængelse af Tolstojs og Tjekhovs forfatterskaber, men han videreudvikler og forfiner stilen, og det sanselige og erotiske er mere fremtrædende.

Stilen i novellerne er kendetegnet ved en lyrisk musikalsk tone, og beskrivelserne er præcise med en malers øje for detaljerne, men samtidig kontrollerede uden overflødige ord. De skaber en stemning, der underbygger personernes følelser og oplevelser. De centrale temaer er kærlighed, erotisk besættelse, desillusionering og livets forgængelighed, og de er typisk bygget op over en afgørende hændelse i hovedpersonens liv.

Handling: I Sommeren 1969 følger vi familien Levin, der ferierer i et velhaverkvarter på øen Nantucket. Børnene er helt uvant spredt for alle vinde, idet den ældste datter er højgravid og strandet i Boston, den mellemste har taget sig et arbejde på naboøen, og sønnen er udstationeret i Vietnam. Det er derfor kun den yngste, Jessie, der er i sommerhuset sammen med sin mor og mormor. I løbet af en af de mest tumultariske somre i USA’s historie kører Edward ’Ted’ Kennedy en bil af Dike-broen, Neil Armstrong lander på månen, og Jessie og hendes søskende gennemlever op- og nedture, mens tiderne for alvor skifter for dem såvel som for resten af nationen. Anmeldelser af Elin Hilderbrands Sommeren 1969: Hilderbrand leverer en superb roman … Denne publikumssucces vil med garanti tilfredsstille både nye og gamle fans. – Publishers Weekly Sommeren 1969 passer perfekt ned i den nostalgiske læsers strandtaske. – National Public Radio

Mark er studerende i Edmonton i 1935. Mark er underviser i Edmonton i 1942. Mark er pilot i RCAF i Sumburgh i 1944. Tre nedslag i canadiske Mark Matthew Ponts tilværelse, der hver især rummer skæbnepunkterne i et menneskeliv. Her bliver han blottet og tvunget til at træde ud i intet. Her vil han træde i karakter eller blive tilintetgjort. Sfærernes musik er en intens roman om, hvad der er vigtigt i livet.

Så er slag- og handlekraftige Erna tilbage! Altså den Erna, som vi lærte at kende i Erling Jepsens roste roman ERNA I KRIG, der foregik omkring 1. Verdenskrig.

Nu har forfatteren flyttet Erna cirka 100 år frem i tiden, nærmere bestemt til en 2018-19 stykker, og Erna i nutiden er den forrige Ernas barnebarn. Hun er lige så målrettet, og hun bor også i Bramstrup sammen med sønnen Kalle, som (heller ikke nu) har mange kopper i skabet, som man siger i Sønderjylland. Kalle er i øvrigt opkaldt efter mormorens plejesøn. Sådan er det bare, for man har altid heddet Erna og Kalle i den familie.

Bramstrup har til gengæld forandret sig. Der er godt nok kommet biler og tv til, men den lille by ligger noget isoleret og virker lidt nedslidt. De sociale forhold har også ændret sig. Pludselig beslutter kommunens sagsbehandler, at nu har Erna været på kontanthjælp længe nok. Erna stritter imod, men der er intet at gøre. Hun uddannes til handicaphjælper, og på den måde møder hun Sergiu, en rumænsk indvandrer. Han sidder i kørestol og er afhængig af sin respirator – men er langtfra så hjælpeløs, som man skulle tro …

Det er sådan, det altid er, når en familie holder på en hemmelighed … det kan ende med, at det er hemmeligheden, der holder på familien. Det er sådan, det altid er, når en familie lever lykkeligt til deres dages ende … det kan ende med at blive kompliceret. Det er sådan, det altid er, når børn forandrer sig … så forandrer de verden. Det er sådan, Claude er. Han er fem år, den yngste af fem brødre, og han elsker marmelademadder. Han elsker også at gå i kjole og drømmer om at blive prinsesse. Laurie Frankels bøger har ligget på New York Times bestsellerliste, og hun er en prisvindende forfatter til tre romaner. Man kan støde på ting, hun har skrevet, i The New York Times, The Guardian, Publishers Weekly og People Magazine. Hun har modtaget flere priser, og hendes bøger er oversat til mere end 25 sprog. Og hun er god til at lave suppe.

Engang fik børnene tæsk af lærerne i skolen. I dag er det omvendt. Det er i hvert fald det indtryk, Liv får, da hun starter i sit første pædagogjob i en børnehaveklasse på en skole på Amager.

Liv bor sammen med kæresten Dan. Han er vild med at se Deadline, gå til Lindy Hop og ikke mindst tanken om snart at få børn. Alt det er Liv ikke så vild med.

På skolen får Liv hurtigt problemer med den 6-årige dreng Ludvig, der terroriserer undervisningen og Liv. En dag bliver Liv så frustreret, at hun stikker ham en lussing. Herfra eskalerer det, også det med parforholdet, for til en sommerfest i oktober dukker en flot lærer op som gerne vil vise hende fysiklokalet.

Fødedygtig, der er Laura Ringos første roman til voksne, er en folkeskoleroman om vold, ustyrlige børn, magtesløse lærere og om at have en skruk kæreste, hvis børn man ikke har lyst til at føde.  

Iben Mondrups gennembrudsroman, som fik en helt fantastisk modtagelse og siden er læst og lyttet til af et stort begejstret publikum.

En uhyggelig, morsom og rørende antiskilsmisseroman fra dansk bestseller biografiforfatter. Til læsere af Liane Moriarty og Lotte Kaa Andersen. Mette er flyttet fra en jysk landsby med mand og tvillinger til Himmellund, hvor ingen taler om penge. Men hvor samtalerne handler om vidunderlige rejser, grønne juicer og den rigtige vejrtrækning. Mette vil gøre alt for at passe ind. Men alt er som bekendt for meget. For pludselig mister man ikke bare topmaven i en kur uden hvede. Men måske ligefrem sig selv. Bogen følger igennem 7 år en forældregruppe et privilegeret sted i Danmark, hvor ingen er for voksne til at mobbe, for lykkelige til et sidespring eller for fine til at slå ihjel. Det lyder grimt. Men så er der heldigvis kærligheden. Den redder jo alt i sidste ende. I hvert fald hvis den overlever. Karin Heurlin er journalist og står bag flere bestsellerbiografier, bl.a. om Ole Henriksen. Syv år efter er hendes anden roman.