Søgeresultater: 3

"Nogle vender tilbage fra krigen som helte, andre frataget deres værdighed. Tommi Kinnunens roman brænder sig fast i læserens bevidsthed og efterlader et varigt indtryk."
– Finlandia-prisens jury

Foråret 1945: Fem kronragede kvinder krydser den norsk-finske grænse. De er ’tyskertøser’ og har været i norsk fangelejr, men nu, hvor krigen nærmer sig en afslutning, skal de tilbage til deres hjemland. De vandrer til fods gennem det krigshærgede Lapland, hvor befolkningens uvilje mod dem ulmer – for det, der blev tolereret under krigen, bliver nu betragtet som en forbrydelse.

Kvinderne taler ikke indbyrdes om, hvorfor de hver især valgte at følge de tyske tropper. Nogle gjorde det af frygt for sovjetterne, andre af kærlighed, mens andre igen nærede nationalsocialistiske sympatier. Men nu er kvinderne tavse. Tavse af skam og frygt for, hvad der venter dem derhjemme nu, hvor krigen er tabt, og de stod på den forkerte side. Kan kvinderne finde trøst og fællesskab hos hinanden? Og hvordan vender man hjem, når man er uønsket?

Ingen vej tilbage er en rørende og skræmmende skæbnefortælling om mod og udholdenhed, krig og kærlighed, skam og fejlslagne drømme. Romanen giver stemme til de kvinder, der valgte at holde med krigens tabere, og som konsekvens mistede alt.

Pressen skriver:

“Ingen vej tilbage er en tankevækkende øjenåbner af en roman. Bogens budskab er vigtigt og dens indlevelse dybt rørende.”
— Avisen Savon Sanomat

”Kinnunens roman fik så mange stærke følelser frem i mig, at tårerne vældede frem i mine øjne. Ingen vej tilbage er en markant og rørende roman.” 
— Avisen Kaillissanomat

“Kinnunen får alle sanser i spil: Man lugter de rygende ruiner og smager den tynde suppe, føler kvindernes smerte, forfærdelse og glimt af håb … Det er den bedste finske hjemstavnsroman nogensinde.”
— Avisen Ilta Sanomat

Den unge præst Maria lægger sit hidtidige liv bag sig og rejser, plaget af religiøs og menneskelig tvivl, i sin afdøde afrikanske mors fodspor til New York.
Maria finder en midlertidig havn hos en afrikansk kvinde, som åbner døren til dansens verden for hende. Trin for trin tør hun spørge sig selv, hvor det egentlig er, hun kommer fra, er det fra den lille flække langt mod nord, hvor hun var lige ved at tilintetgøre sig selv, eller fra et sted, der ligger meget længere væk.
Den troskrise, der har ramt Maria, får hende til at lede efter en ny treenighed i millionbyen, men hun kan ikke undertrykke det spørgsmål, som hun er på flugt fra: Hvad skete der med den lille pige, der forsøgte at skabe sig et hjem i Finland?

To kvinder, Olenka og Darja, mødes i en hundepark i Helsinki i 2016. I tavshed sidder de på en bænk og betragter en familie, der lufter deres hund; mor, far, to børn. Kvinderne kender hinanden. I hjemlandet Ukraine var de begge involveret i den fremvoksende fertilitetsindustri, den ene som donor, den anden som organisator. Nu, ti år senere, synes rollerne at være byttet om. Og hende der engang var donor, har tilsyneladende både mulighed for og en stærk vilje til at gøre størst mulig skade.  

I Hundeparken sammenflettes nutidens Helsinki med fortidens postsovjetiske Ukraine. Korruption i øst møder grådighed i vest, og i skæringspunktet står to kvinder og er både ofre og overlevere. Sofi Oksanen skriver råt og nådesløst om konsekvenserne af at behandle kvindekroppen som en lukrativ handelsvare. Samtidig er romanen en dybt menneskelig fortælling om trofasthed og kærlighed, om tabte børn og om løgnens kraft.