Søgeresultater: 62

Louise er chokeret over Alstads forslag. Hvordan kan han tro, at hun vil begå sådan en synd? Pludselig forekommer alt, der før var spændende og tillokkende, hende afskyeligt. Iselilja betror Oleanna historien om den voldsomme ugerning, som Elen engang udsatte hende for. Men er der mere på færde i historien, end Iselilja kan huske?

Det begynder med sene eftermiddagsbesøg af en kvinde, der inden den unge mand får set sig om er flyttet ind hos ham og bliver der og forsyner sig af ham og hans liv. Man fryder sig over Loes sarkasmer og den unge mands betragtninger over sig selv og sit forhold til kvinden.

“Jeg er 35 år gammel. Jeg vil ikke have børn. Det er ikke noget, jeg taler med andre om. Det er noget, jeg skammer mig over, noget, jeg undgår, går lange mundtlige omveje udenom. Når mine venner taler om at få børn, skifter jeg samtaleemne. Jeg vil ikke være skråsikker eller bastant, for pludselig vågner jeg en dag og er blevet en af dem, en almindelig kvinde i 30’erne, som vil være gravid, som vil stifte familie, som vil udvide mit liv, min krop, mit hjerte, til at rumme flere end mig selv. Det er tilladt at ombestemme sig.”

Ove er praktiserende læge i Oslo. Han er gift. Han har børn. Han vil være en god læge for sine patienter, en god far. Han elsker sin kone. Men han er også en mand, som let lader sig fascinere af kvinder, og som bare må udleve og følge sine lyster. Han kan bare ikke lade være. Han er utro, da han er 33, han er fortsat på kvindejagt, da han har passeret de 60. Han er utro mod sin første kone med den kvinde, som bliver hans anden. Han glider fra forhold til forhold, fra kvinde til kvinde. Når han risikerer at miste alt, overfaldes han af angst, men han er ude af stand til at ændre kurs. Hjem til mig følger Ove og hans livslange utroskabsodyssé. En nådesløs og påtrængende roman om skilsmissens og utroskabens konsekvenser, om bedrag og selvbedrag – og et studie i kvindejægerens psykologi.

Yderst koncentreret og effektiv lille psykogyser, fortalt af den 38-årige lagerchef Jonas Eckel, der lever en lidt tilbagetrukket, meget regelmæssig og kontrolleret tilværelse, men som ikke har problemer med selvværdet. En dag gifter han sig med den lidt usikre, buttede Lilian Ask, men deres ægteskab kommer aldrig til at fungere. Jonas, der selv mener, at han forstår sin kone og kvinder i det hele taget, forstår i virkeligheden ikke andre end sig selv. Det gør ham imidlertid ikke blot til en kikset, afstumpet særling. Det gør ham dødsensfarlig.
Oversat fra norsk efter Jonas Eckel af Ida Jessen

”Jeg har været min mand utro”. Sådan lyder den meget berømte første linje i Sigrid Undsets debutroman Fru Marta Oulie, som nu for første gang kan læses på dansk. Marta er ved at uddanne sig til lærerinde, da hun møder sin fremtidige mand Otto Oulie og i hans stærke og sunde ydre, hans ranke holdning, mener at finde kærligheden. Marta og Otto bliver gift og får hen ad vejen fire børn sammen, men Martas tanker drejer sig kun om den utroskab, hun har begået. Da Otto bliver først syg og siden er på gravens rand, forstærkes Martas dårlige samvittighed, hendes sjælekamp, og selve livets mening er på spil i spørgsmålet om troskab og synd.

Der udbryder panik på Haveng, da man opdager, at Iselilja er forsvundet. En intensiv eftersøgning sættes i gang, og fundet af et afskedsbrev får situationen til at eskalere. Men hvorfor valgte Iselilja at efterlade alt uden et ord?

"Den, som tier" er syvende del i Kaja Nylunds "Nordenvinden"-serie, en medrivende slægtssaga fyldt med kærlighed, intriger og mod i 1800-tallets smukke, men barske Nordnorge. Serien er en uimodståelig blanding af historisk drama og romantik, der fra første bind har fanget både læsere og lyttere i hele Norden.

Rut og Gorm bliver begge født i 1943 og mødes første gang som 9-årige. De føler straks en ganske særlig samhørighed, men de skilles uden at vide noget om hinanden.

Rut vokser op som datter af en prædikant, og hendes barndom er præget af en rigid og undertrykkende livsholdning. Som voksen flytter hun til udlandet og bliver en berømt kunstmaler.

Gorm er søn af en succesfuld forretningsmand, og hele hans liv er rettet ind mod karrieren. Ved faderens død overtager han både firmaet og elskerinden.

Igennem årene mødes de to igen og igen tilfældigt, men hver gang er omstændighederne imod dem, og de må følge hver deres vej. Deres sidste møde, det syvende, bliver skæbnesvangert.

"... En storslået og vild romantisk historie ... det er fabelagtig kærlighedsskildring om sød musik, der måske bruser ved det syvende møde! Som en rigtig symfoni efter en årelang ouverture ..."- B.T



"... endnu en væsentlig tilføjelse til et i forvejen fornemt forfatterskab."

- Kristeligt Dagblad



"Herbjørg Wassmo har skrevet en klassisk skåret udviklingsroman, der ender i kærlighed. Det syvende møde er en rørende lavmælt, stor roman. En læseoplevelse af dem man forsvinder fuldstændigt i."- Børsen



"Hvert ord er som ladet. Der slår gnister op fra teksten ... Bogen måtte gerne have været dobbelt så lang."- Jyllands-Posten Herbjørg Wassmo (f. 1942) er født i Vesterålen i Norge og debuterede i 1976 med digtsamlingen "Vingeslag". Hun har bl.a. fået Kritikerprisen, Amalie Skram-prisen og Nordisk Råds Litteraturpris.

Omgivelser udspiller sig på en lille ø to sømil fra fastlandet, hvor der kun ligger et fyr, et hus og en hytte. Fyrpasseren Mardon bor i huset med sin kone Maria og deres datter Marion, og hytten er for nylig lejet ud til forfatteren Krafft. Øverst på øen troner fyrtårnet hvor man med en kikkert kan holde øje med alt hvad der foregår på øen. Forfatterens tilstedeværelse skubber til de tre fastboendes hårfine balance og bringer undertrykte lyster og gamle dæmoner op til overfladen. Inden længe udspiller der sig et intenst jalousidrama mellem de fire beboere på øen. Gennem den alvidende fortæller, som umærkeligt skifter mellem de fire personer, bliver læseren til endnu et øje der kan kigge ind overalt.

”Så du troede, du var voksen nu? Giv mig et par minutter, så tager vi lige en snak om det.” At være voksen er at give slip på ungdommens kaos og stå på egne ben. Men ved vi voksne egentlig, hvem vi er? Og formår vi at bibeholde vores nysgerrighed og glæde ved livet? Linn Skåber har brugt sine egne og andres erfaringer til at skrive fiktive monologer – små historier – hvor hun forsøger at sige noget om voksenlivet. Hun skriver om lyst og begær, rynker og træningshysteri, ensomhed og kærlighed, store og små bekymringer, forhold, der går i stykker og lugte, vi aldrig glemmer. Det er historier, vi alle kan genkende os selv i, skrevet i en let, humoristisk tone, hvor alvoren dog altid skinner igennem.

Efter 22 års ægteskab vil Vigdis ikke mere. Men hvordan kan hun retfærdiggøre at forlade en mand, som ikke slår, som ikke drikker eller er utro, og som er en god far? Måske handler det om forventninger, om at sætte barren lavt. Men hvor lavt kan barren sættes, før selvforagten tager overhånd, før man kvæles, før man dør? Linn har altid været smuk. Nu opdager hun, at mænd ikke længere vender sig efter hende. Hvis tiltrækningskraften er forsvundet, hvem skal hun så være? Vigdis’ og Linns historier flettes ind i hinanden ved tilfældigheder. Af nødvendighed ender de begge et helt andet sted, end hvor de begyndte.