Søgeresultater: 6

Tom Hartmann – kulturjournalisten, der blev terrorist ved et tilfælde i Tenoren – prøver at komme på fode igen og tager til Cap Ferrat i Sydfrankrig for at besøge sin gamle studiekammerat Eddie Jones. Eddie har en forretningside, han vil drøfte med ham. Problemet er bare, at Eddie også har liget af en smuk kvinde liggende i bagagerummet i bilen. Samtidig lander en højst spektakulær drabssag på bordet hos Toms ekskone, politiefterforskeren Cathrine Price. De jordiske rester af den frygtede kunstkritiker Gerhard Elming ankommer til et galleri i Oslo midt under en fernisering, anrettet som en grotesk kopi af et af verdens mest berømte kunstværker. Slagteren er en international thriller i højt tempo fra et dekadent miljø i et af de rigeste ferieparadiser på Rivieraen. A sunny place for shady people. Det er en historie spækket med menneskelig dårskab, mørke hemmeligheder – og en komodovaran. Gnistrende af sprogligt overskud, spænding, komiske situationer og overraskende vendinger. ØYSTEIN WIIK debuterede med et brag i operakrimien Tenoren, der høstede lige så begejstrede anmeldelser i Danmark som i forfatterens hjemland Norge. Slagteren er en fritstående fortsættelse.

Blodet virkede fantastisk naturtro. Angsten i Medinas blik tolkede man som udsøgt skuespilkunst. Han holdt sig for struben og vaklede usikkert hen mod orkestergraven. Publikum applauderede. Aldrig havde man set større indlevelse hos en scenekunstner! Så slap han grebet om sin hals, og hans varme blod pumpede ud ad det åbne sår med en kraft som en højtryksspuler. En stråle ramte Poikonen i ansigtet. "Din satan!" råbte dirigenten. "Hvad er det, du laver?" Han spyttede fortvivlet. "Din perverse tenordjævel!" Den verdensberømte tenor James Medina bliver skudt ned for åbent tæppe, mens han står på scenen i Operaen i Oslo. Drabet bliver optakten til en række voldsomme hændelser, som sender chokbølger gennem den internationale operas underverden - og operakritikeren Tom Hartmann ud på sit livs glidebane. En forrygende og hæsblæsende krimidebut fra norske Øystein Wiik, der som international operasanger og skuespiller kender det depraverede og kulørte miljø indefra. Skal man kåre Nordens mest underholdende krimiforfatter, må Øystein Wiik tage prisen. "Tenoren" har tidligere været udgivet under titlen "Dræbende applaus".

August er årets ondeste måned, tænkte Jessica. T.S. Eliot påstod ganske vist, at den ondeste måned var april, men han havde heller aldrig arbejdet i Philadelphia-politiets drabsafdeling. I april spirede håbet endnu. August havde kun én ting at byde på: hede. Ubønhørlig, hjernelammende, sjælsødelæggende hede. Den lagde sig over byen som en halvrådden presenning og fremkaldte alle former for sved, stank og ondskab. Et slagsmål i marts var et mord i august. En bortløben teenagepige bliver fundet død i en udstillingsmontre i den nordlige, farlige del af Philadelphia, mens byen er ved at kvæles i sommerheden. Det rutinerede makkerpar Jessica Balzano og Kevin Byrne bliver sat på sagen. Flere lig dukker op, alle ”anrettet” på besynderlige måder, og billedet af en usædvanlig, perverteret seriemorder med evner for magi og sære rebusser begynder at tage form. Hvad er det for en syg forestilling, den fantomagtige morder har kørende? Hvorfor skal pigerne dø? Og er det muligt at regne hans næste træk ud? Sagen bliver en besættelse for Balzano og Byrne, alt imens den uhyggelige illusionist forbereder sit shows sidste, store uforglemmelige nummer.

PSYCHO ruller over skærmen. Da den når til den berømte brusebadsscene, begynder billedet at flimre. Sort skærm. Så kommer billedet igen. Et andet badeværelse, dårligere billedkvalitet. En kvinde står bag et bruseforhæng og tager bad. En gammel dame træder ind i billedet. Hun har en stor kniv i hånden. Hun trækker forhænget til side og dolker den badende kvinde talrige gange. Dette er ikke en filmklassiker, det er virkelighed. Så flimrer billedet på ny. Og den rigtige Hitchcock fortsætter ... En frygtindgydende morder render omkring i Philadelphia og kopierer berømte filmmord. Det begynder med Psycho, så følger scenen fra Farligt begær, hvor Glenn Close bliver skudt, og sådan fortsætter det – ny film, nyt mord. Jessica Balzano bliver sat til at lede sagen, mens makkeren Kevin Byrne er på orlov efter at være blevet livsfarligt kvæstet i en tidligere sag (ROSENKRANSMORDENE). Men Byrne ligger ikke stille, gamle regnskaber skal gøres op, og mens Jessicas efterforskning gradvist indkredser den maskerede morder, begynder sporene at krydse hinanden.

Hvordan kan en kvinde på jagt efter kærligheden vide, hvad der gemmer sig bag profilerne på de forskellige netdating sites? Da Nadija Hadzics tiårige datter kommer hjem for at hente en matematikbog, finder hun sin mor død i entreen. Hun er blevet skåret op fra overlæben til underlivet, og derefter er kroppen blevet fyldt med vaskepulver. I lejligheden mangler kun morens mobiltelefon og computer. Kriminalkommissær Rolf Lykke og kriminalassistent Parisa Sadegh efterforsker sagen, men de har meget få spor at gå efter. Snart må de erkende, at de står med flere tusind potentielle mistænkte og et mylder af mulige motiver. Og så slår gerningsmanden til igen.

Kriminalkommissær Anton Brekke er tilbage, og han er som sædvanlig lige så rapkæftet og ubehøvlet, som han er god til sit arbejde. Den småkriminelle Bernandas fra Litauen kører ind i Norge med en forseglet last. Han arbejder for den russiske gangsterboss Doskino. Kontakten, som skal overtage lasten, der viser sig at være to unge drenge, dukker aldrig op. Dagen efter findes en ældre lærer brutalt knivmyrdet i sit hjem. Det viser sig, at han var Bernandas’ kontakt. Anton Brekke bliver sat på sagen og skal igen arbejde sammen med yndlingsmobbeofferet, kriminalassistent Magnus Torp. Parallelt med efterforskningen følger vi Bernandas’ desperate kamp for at slippe ud af den klemme, han er i, strandet mellem en mordefterforskning og trusler fra bagmanden. Skyggerummet er en krimi om en rå underverden med kyniske bagmænd, trafficking, seksuelle overgreb, hævn og sorg.