Søgeresultater: 18

Kinsey Millhone skulle have gjort noget andet. Hun skulle have vendt bilen og kørt hjem. Men i stedet valgte hun at sætte sig selv i sin karrieres hidtil mest alvorlige og farlige situation.

Tom Newquist havde været en betjent i Nota Lake. Han havde været en hård og ærlig strisser som var respekteret af alle. Da han pludselig døde, blev byens indbyggere triste men ikke overraskede. Newquist havde været lige omkring de 65, og han havde arbejde for hårdt, røget for meget og fået alt for lidt motion. Dét og hans glæde for junk food havde ikke ligefrem gjort ham til Sundhedsmyndighedernes talsmand.

Newquists enke tvivlede ikke på ligsynsrapporten. Men Selma vidste også, at Tom i de sidste seks uger af sit liv havde været plaget af et eller andet. Noget som havde holdt ham oppe om natten, og tvunget ham hvileløst rundt. Selma ønskede en form for afslutning og den kunne hun kun få hvis hun fandt ud af hvad der havde plaget hendes mand.

Kinsey skulle ikke have taget sagen. Den var vag og håbløs; det var som at lede efter en nål i en høstak. Men hun tog sagen og begav sig til Nota Lake og ledte efter nålen. Men Kinsey må sande, at det at lede efter en nål i en høstak kan koste blod. Og sandsynligvis hendes eget.

I "N for nekrolog" bliver Kinsey selv målet og det virker som om hele byen er efter hende.

"J" for Jaffe: Wendell Jaffe, formodet død de sidste fem år. Eller sådan så det ud, indtil hans tidligere forsikringsagent spottede ham i baren på et støvet lille hotel halvvejs mellem Cabo San Lucas og La Paz.
Og selvom Jaffe ved sin "død" var konkurs, var han ikke uden aktiver. Der var f.eks. $500.000 i livsforsikring til hans kone. Men uden et lig som bevis havde forsikringsselskabet
imidlertid ikke travlt med at udbetale beløbet. Dana Jaffe måtte vente de lovbestemte fem år, indtil hendes forsvundne mand kunne erklæres død. Blot to måneder før Wendell Jaffe blev observeret i baren i den støvede udørk, havde California Fidelity endelig udbetalt hele beløbet. De ønskede nu for enhver pris at få sandheden på bordet. Og var villige til at ansætte Kinsey Millhone til at grave den op.
Som Kinsey graver dybere ind i mysteriet omkring Wendell Jaffe og hans pseudo-selvmord, opdager hun, at hun også udforsker sin egen fortid. Hun opdager også, at i familierelaterede sager – som i kriminelle sager – er det bedst at udvise forsigtighed i sin dom over andre.
"J for justits" er Kinsey Millhones tiende udflugt ind i de mørke steder i hjertet, hvor bedrag er styrende, og mord alt for ofte er resultatet.

Sue Grafton (f. 1940) er en amerikansk bestsellerforfatter, og hendes bøger er udgivet på 26 sprog. Hun er især kendt for alfabet-serien om privatdetektiven Kinsey Millhone.

M er for familien Malek. Firmaet Malek Construction, som omsætter for over 40 millioner dollars, er fra det rene ingenting blevet til en af Californiens tre største virksomheder – og en af de få, der stadig er ejet af en familie. De fire sønner i Malekfamilien er snart midaldrende, og de står til at arve en kæmpe formue. Men det er fire meget forskellige mænd, med meget forskellige temperamenter og meget forskellige behov. De holder kun sammen på grund af blod og penge. Altså lige bortset fra den ene bror, som forsvandt atten år tidligere.
M er også for Millhone, som bliver hyret til at finde den forsvunde bror, som var familiens sorte får.
M er for Minder. De triste minder om en familie i kamp: Den fortabte søn vil bestemt ikke blive budt velkommen i familiens skød.
M er for Mord. Det alt for almindelige resultat af familiehad ...

Han kaldte sig Alvin Limardo , og den opgave han havde til Kinsey var simpel: find en dreng, der havde gjort ham en tjeneste og giv ham en check på $25.000. Det var først senere, efter at han havde snydt Kinsey for hendes honorar, at hun fandt ud af at Limardos navn i virkeligheden var Daggett. John Daggett. Tidligere indsat. Uforbederlig løgner. Permanent fuld. Og død. Politiet mente at Daggetts død var en drukneulykke. Det var Kinsey nu ikke så sikker på.

Kinsey bliver trukket ind eftervirkningerne af en død mands liv, og hun indser hurtigt, at Daggett havde en frygtelig masse fjender. Datteren, som voksede op med en alkoholiseret far. Hustruen, der er blevet en skør religiøs tosse som reaktion på en utålelig ægteskab. Den kvinde, som troede, at hun var fru Daggett - og som kan bevise det med blå mærker. Og der er narkohandlerne som mangler $25.000. Men mest af alt, er der de efterladte til de fem mennesker John Daggett dræbte med sin vilde spirituskørsel.
Den offentlige anklager kaldte det mandrab og Daggett fik to år. Familierne kaldte det mord og havde meget god grund til at ønske John Daggett død.

Telefonopkaldet, fra en fyr som købte misligholdte depotrum på auktion, kom en mandag morgen. Ugen før havde han købt et depotrum med en hel stak papkasser. I en af kasserne var der en samling af børnsager. Og Kinseys navn stod over det hele. Fyren tilbød Kinsey at købe det hele for 30 dollar.

Godt nok har Kinesy aldrig rigtig været interesseret i personlige ejendele, men det her gør hende simpelthen for nysgerrig. Hun møder fyren og tilbyder ham 20 dollar. Hun er nysgerrig men nærig. Da hun gennemgår kasserne finder hun et ikke-leveret brev stilet til hende selv. Brevet tvinger hende til at genoverveje den opfattelse hun har af hendes første skilsmisse, hendes første mands hæderlighed og ... et uopklaret mord.

"O for offer" er Kinseys 15. udflugt ind i menneskets mørke natur.

Sue Graftons læsere ved, at hun aldrig skriver den samme bog to gange, og "I for indicier" er ingen undtagelse. Den rummer hendes mest komplekse plot til dato.
Lonnie Kingman er i en kedelig situation. Han er midt i at forberede et civilt søgsmål, og Morley Shines, den privatdetektiv han har haft til at hjælpe sig, er netop faldet død om af et hjerteanfald. Og hvad værre er: I løbet af få uger vil den sag, han arbejder på, være forældet.
For fem år siden gik David Barney fri, da en jury frikendte ham for mordet på hans rige kone, Isabelle. Nu arbejder Kingman som advokat for den døde kvindes eksmand og deres barn (og han er sikker på, at juryen begik en alvorlig fejl). Men tiden er ved at løbe ud, og David Barney hævder stadig sin uskyld.
Da Kinsey Millhone accepterer at overtage Morley Shines undersøgelse, tror hun, at det er et simpelt spørgsmål om at samle op på de løse ender. Morley var måske sløset med sit helbred, men rent fagligt var han en gammel rotte. Så det kommer som et chok, da hun finder, at hans papirer er i uorden, og at hans hovedvidne er mindre end troværdigt; ja, at hans vidne faktisk benægter nogensinde at have talt med ham. Det kommer som et større chok, da hun finder ud af, at alt, hvad David Barney har påstået, rent faktisk holder stik.
Men hvis Barney ikke har myrdet Isabelle, hvem har så? Der er en kandidatliste, og den er lang. Mens hun levede, nåede Isabelle Barney at træde på en masse tæer.

Hans navn var Parnell Perkins, og indtil kort efter midnat, havde han arbejdet for firmaet California Fidelity. Men så havde nogen skudt ham på klods hold på parkeringspladsen foran California Fidelitys kontorer.

For politiet, lignede det et simpelt røveri der var gået galt. For Kinsey Millhone, så det ud som om politiet bare fandt den letteste løsning. Hun kunne ikke lide tanken om, at en kollega og gammel druk-kammerat var blevet myrdet. Eller tanken om, at hans morder var på fri fod.

Bibianna Diaz frygtede for sit liv. Hvis der var én ting, hun vidste med sikkerhed var det, at hvis man gjorde Raymond Maldonado sur, så overlevede man ikke. Og Bibianna havde virkelig gjort ham sur. Hun var stukket af fra hans vanvittige bryllupsplaner og skjult sig i Santa Teresa, lysår fra Los Angeles, der var Raymonds og hans bandes hjemmebane.

Nu er hun havde brug for penge til at købe tid, og for at sikre sig at der var tilstrækkelig langt mellem hende og Raymond. Og den hurtigste måde hun kunne skaffe sig penge var ved forsikringssvindel. Samme felt som Raymond arbejdede indenfor ...

Hendes eneste problem var, at hun havde valgt Califonia Fidelity som sit offer. Og inden længe dukkede hendes navn op i en af Parnell Perkins sager - og hurtigt var Kinsey på sporet af hende. Præcis som hendes forsmåede bejler Raymond var det ...

Hun var en "Jane Doe", en uidentificeret hvid kvinde, hvis opløste lig blev opdaget i nærheden af et stenbrud ved Highway 1. Sagen landede hos Sheriffen i Santa Teresa County. Men politiet havde ikke meget at gå efter. Kvinden var ung, hendes hænder var bundet sammen med en wire, hun havde flere knivstik, og hendes hals var blevet skåret. Men efter måneders efterforskning var mordet stadig uopklaret. Det var atten år siden. Nu nærmer de to mænd, der i sin tid fandt liget, sig afslutnignen på en lang karriere i politiet, og de ønsker at give sagen en sidste chance. De er gamle og syge, og de har brug for hjælp til arbejdet i marken. De henvender sig til Kinsey Millhone og fortæller hende, at de vil føle en slags afslutning, hvis de bare kan identificere offeret. Kinsey er fascineret og accepterer jobbet. Men at besøge fortiden kan være farligt. Hvad der begynder som jagten på Jane Does virkelige identitet ender i en højrisiko-jagt efter hendes morder. ”Q for quorum” er baseret på et uopklaret mord, der fandt sted i 1969, og Grafton interesse i sagen har medført en fornyet politietindsats. Virkelighedens Jane Doe er blev gravet op og en kendt retsmedicinsk kunstner har genopbygget ansigtet. Disse tegninger bringes sidst i denne bog. Både Grafton og Santa Barbara Sheriff Department håber at tegningerne vil vække erindringer, der kan føre til en identifikation.

Reba Lafferty var født privilegeret; det eneste barn af en far der forgudede hende. Nord Lafferty blev først far i halvtredserne, og han kunne ikke sige nej til sin datter. I årenes løb har han stille og roligt hjulpet hende ud af de mange kniber med lovgivningen, som hun har rodet sig ud i, men han var der ikke for hende, da hun blev dømt for underslæb og sendt i fængsel. Som toogtrediveårig er hun nu ved at blive prøveløsladt efter at have afsonet 22 måneder af en fire års dom. Nord Lafferty vil være helt sikker på, at hun overholder sin prøveløsladelse, bliver hjemme og holder sig fra stoffer, sprut og spil. Det ligner en enkel opgave for Kinsey Millhone: babysitte Reba indtil hun finder formen, og sørge for at hun følger alle kravene for sin prøveløsladelse. Måske en uges arbejde. Ikke noget særligt – kvinden synes angerfuld og venlig. Og lønnen er god. Men livet er aldrig så enkelt, og mindre end 24 timer efter Reba er løsladt, opsøges hun af en af sine gamle “venner”. Læserne kan forvente det uventede af Sue Grafton, og “R for rikochet” er ingen undtagelse. En kompleks og klog hvidvaskning af penge er blot et dække for en roman, der handler om kærlighed: kærlighed der er gået galt, kærlighed der er forrådt, kærlighed der er blevet nægtet. Og kærlighed der sejrer. For Reba Lafferty er kærlighedens morale klar: Nogle gange får du hvad du giver, og andre gange vinder de gode, selv når de taber.

Han var ung , omkring de tyve, og han havde engang set godt ud. Det kunne Kinsey se. Men nu var hans krop var dækket af ar, hans ansigt halvt faldet sammen. Det gjorde Kinsey ked af det - og det gjorde hende nysgerrig. Hun kunne se, at han havde store smerter. Men i de tre uger Kinsey observerede hans træning i det lokale center, talte han aldrig.

Men så, en mandag morgen hvor der ikke var andre i centret, nærmede Bobby Callahan sig hende.

Hans historie var svær at tro: en morderisk biljagt på en øde landevej, en vejsidebombe der smadrede ind hans Porsche og fik ham til at vælte ned i en 400 meter dyb kløft. Han bedste ven døde.

Lægerne havde formået at sætte hans krop sammen igen - på en måde. Det havde hans mors penge sørget for. Hvad pengene ikke kunne helbrede var hans sind. Pengene kunne ikke genskabe de enorme bidder af hukommelse som var udslettet af styrtet.

Bobby vidste nogen havde forsøgt at dræbe ham, men han vidste ikke hvorfor. Han vidste, at han havde nøglen til noget, der gjorde ham farlig for en morder. Men han vidste ikke, hvad det var. Og han fornemmede, at nogen stadig var derude, klar til at angribe ved det første tegn på at hans hukommelse var på vej tilbage. Han havde været ved politiet, men de havde ikke troet ham. Hans familie mente, at han havde en skrue løs. Men han var bange - bange for døden. Og han ønskede at ansætte Kinsey.

Hans historie gav ikke meget at gå efter. Men han var svær at modstå: ung, modig, såret. Hun tog hans sag. Og tre dage senere var Bobby Callahan død.

Kinsey Millhone havde aldrig aldrig svigtet en aftale. Hun var hyret til at stoppe et drab. Nu ville hun finde morderen.

Dr. Dowan Purcell havde været forsvundet i ni uger, da Kinsey fik opkaldet, der bad hende om at tage sagen. Som specialist i geriatri, var Purcell et fremtrædende medlem af Santa Teresas medicinske kredse, og politiet havde gjort et grundigt stykke arbejde. Purcell havde ingen kendte fjender og syntes tilfreds med sit liv. På tidspunktet for hans forsvinden, drev han et plejehjem, hvor både personalet og patienterne var glade for ham. Han elskede sin anden kone, Crystal, og forgudede deres to-årige søn. Det var ikke Crystal der kontaktede Kinsey. Det var Purcells ekskone, Fiona. Alt ved deres møde gjorde Kinsey urolig. Fionas måde at være på var ubetænksom og hendes forventninger urealistiske. Kinseys instinkter sagde hende at hun skulle sige nej jobbet, men hun endte med at sige, "Jeg vil gøre, hvad jeg kan, men jeg lover ikke noget." Det var en beslutning, hun ville komme til at fortryde. I undersøgelserne af Purcells mystiske forsvinden, brager Kinsey ind i en mur af spekulationer. Det virker som om alle har deres egen teori. Politiet tror, ​​at han gik på druktur, og er for flov til at komme hjem. Fiona er sikker på, han forsvandt for at komme væk fra Crystal og Crystal er lige så sikker på at han er død. Personalet på plejehjemmet er overbevist om at han er blevet kidnappet, og en af ​​hans døtre, har spurgt et medie til råds og er sikker på, at han er fanget i mørkt sted, selvom hun ikke ved hvor. Kinsey bliver overdynget med forklaringer og mangler i den grad beviser. Rent held fører hende i en anden retning, og hun finder sig selv fanget i en farlig skyggeverden, hvor forstillelse og dobbeltspil er realiteterne, og sandheden flygtigt glimter uden for hendes rækkevidde, hun sætter sit liv ind på sin intuition. ”P for paranoia” er Kinsey Millhone nyeste rejse ind iden mørke side af den menneskelige sjæl.

Selvom det står lidt sløjt til med forretningen, er privatdetektiv Kinsey Millhone lidt tilbageholdende overfor at tage Berverly Danzigers eftersøgning af hendes søster Elaine Boldt på sig. Det er en lille sag, som Beverly sagtens kunne klare selv – så hvorfor drage Kinsey ind i den? Beverly påstår, at hun har brug for søsterens underskrift på nogle juridiske dokumenter for at de begge kan modtage en lille arv fra et fjernt familiemedlem. Men Kinsey har en underlig fornemmelse af det hele. Og er der én ting hun har lært igennem sit arbejde, er det, at man altid skal følge sine instinkter.

Kinseys mavefornemmelse viser sig at holde stik, da hun finder ud af at den attraktive enke sidst er set i en luksuriøs lospels på vej om bord på et fly i Boca Raton. Men jo mere hun leder efter Elaine, des flere spørgsmål rejser sig. Har Elaines forsvinden noget at gøre med det brutale mord på en af hendes bridgepartnere flere måneder tidligere? Og hvad der sket med hendes smukke racekat, som også er blevet væk?

Sagen spidser til, da en fremmed vandaliserer Elaines nabos hjem – og endnu en nabo findes myrdet. Med sin karriere og sit omdømme på spil, risikerer Kinsey det hele for at finde den forsvundne kvinde og en morder, der bare venter på at slå til igen ..