Ny oversættelse af den berømte klassiker. Dr. John Watsons oplevelser i De fires tegn ligger nu nogle år bag ham, han har giftet sig og er flyttet fra Baker Street 221B. Men han besøger ofte sin gode ven, den piberygende og kokainafhængige violinist Sherlock Holmes. Holmes er stadig yderst aktiv som rådgivende detektiv, og han løser fortsat forskellige sager. Det gør han primært på privat basis, men fra tid til anden hjælper han Scotland Yard og inspektør Lestrade med særligt krævende opgaver. Watson er så heldig at ledsage Holmes på adskillige af disse eventyr.
Historierne i denne bog er: Skandale i Bøhmen, En sag om identitet, De Rødhåredes Forening, Mysteriet i Boscombedalen, De fem appelsinkerner, Manden med den skæve mund, Den blå karfunkel, Det brogede bånd, Ingeniørens tommelfinger, Den adelige ungkarl, Berylkronen og Blodbøgene.