Søgeresultater: 145

I "Meyers lov" møder vi den excentriske rigmand Meyer og en god del af hans besynderlige hushjælpere. Da den bekendte levemand og søulk Laust og hans nye kone involveres i en eksplosion på en motorbåd, træder Meyer og hans sjak til. De vil hjælpe med at opklare sagen - er der tale om et planlagt dobbeltmord? Opklaringen forvikler sig på mange omtumlede, skøre og muntre måder, og der findes måske en afklaring til sidst.



"Meyers lov" er en selvstændig fortsættelse af "Meyers hus", hvor vi for første gang møder den karismatiske hovedperson Meyer. Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig. Mogens Frohn Nielsen (1935-2010) var en dansk forfatter, foredragsholder og illustrator. Han er især også kendt som skipper på skoleskibet Fulton, hvor han gjorde det til en livsmission at få adfærdsvanskelige drenge på ret kurs. Mogens Frohn Nielsen har både skrevet krimier, debatbøger, romaner og erindringer om tiden på Fulton.

Det skulle vise sig at blive et skæbnesvangert møde, da en gammel bekendt opsøger sønnen til den mand, der netop er blevet begravet. På selv samme dag som begravelsen finder sted, kommer den gamle bekendte med informationer om faren, som sønnen måske kunne finde interessant. Selvom sønnen afslår, skal det vise sig, at dette møde kun var et fnug fra den rullende snebold, der kommer lige imod dem.

Helene står lige nu med en anden Helenes hoved i hænderne. Elfenbensskulpturen, som hun lader fingrene glide henover, forestiller 'Den skønne Helene' fra kejsertidens Rom. Spørgsmålet er, om figuren virkelig har overlevet i 2000 år eller om den, som Nationalmuseet mener, er en moderne udgave? Spørgsmålet leder Helene, som er løst tilknyttet medarbejder på museet, til Rom, med skulpturen gemt i tasken. Men snart er hun indblandet i et stort anlagt internationalt svindelnummer, hvor penge betyder mere end noget andet...

Den danske forfatter Birgitte Jørkov er født i 1946 på Frederiksberg. Hun er cand.mag i dansk, historie og filosofi fra Københavns Universitet og har undervist i gymnasiet, på universitetet og været videnskabelig medarbejder på Nationalmuseet. "Den skønne Helene" fra 1997 var hendes skønlitterære debut, for hvilken hun blev tildelt Det danske Kriminalakademis debutantpris. Hun har siden fulgt debuten op med en række andre spændingsromaner.

"Spænding og atmosfære så det rækker, og lidt til" - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten

Robinson-mordene er andet selvstændige bind i serien om journalisten Karin Sommer.

Midt under begravelsen af den 86-årige Gustav Kwium opstår der uro i kirken. En senildement, gammel kvinde vakler frem mod kisten og slår sin krykkestok så hårdt mod låget, at blomsterne flyver til alle sider. "Nej," afbryder hun præsten. "Han er ikke blevet kaldt hjem til Gud. Han er blevet stemt hjem af Ø-rådet. Ligesom i Robinson i fjernsynet."

Journalist Karin Sommer opholder sig på den lille ø, Skejø, i yderkanten af Sjællandspostens dækningsområde. Hun skal skrive nogle artikler om livet på øen og hører snart rygterne om en serie mistænkelige dødsfald på ældrecentret. Først er hun afvisende. For hvem skulle dog slå døende mennesker ihjel? Men snakken lader sig ikke mane i jorden, og Karins research bringer hende bl.a. i kontakt med en kvindelig præst, som skjuler sin fortid, en grisk arving, en bedemand, som har observeret spor efter en vampyr, og en lokal politiker, som frygter ældrebomben og går ind for aktiv dødshjælp.

Så finder man endnu et lig på ældrecentret, og denne gang er der ingen tvivl om, at det drejer sig om mord. Jagten på Robinson-morderen går ind.

Læs også første bind i Karin Sommer-serien, "Paranoia".

"Med "Robinsonmordene" har Gretelise Holm atter skrevet en vellykket kriminalroman med den midaldrende journalist Karin Sommer som hovedperson."
- Litteratursiden

På en villavej i en mindre by bliver en mand skudt og dræbt. Mordet ligner en henrettelse med lighedspunkter fra en tidligere sag end en tilfældig forbrydelse. Kriminalassistent Simon Jorck bliver sat på sagen. Hurtigt viser det sig, at de to myrdede er tidligere anklagede for blandt andet voldtægt, mishandling og drab, men at de begge blev frikendt – sandsynligvis på grund af deres berømte forsvarsadvokat. Jorck mistænker med det samme, at der er noget større i vente, og han sætter straks ind på at stoppe morderen, før denne kan nå at slå til igen.

Orla Johansen (1912-1998) var en dansk journalist og forfatter, der primært arbejdede med krimigenren; både i sin journalistik og sit forfatterskab. Johansen udgav mere end et dusin skønlitterære værker, og var blandt andet meget kendt for sin krimiserie med karaktererne Brecht og Olsen som hovedrolleindehavere. Orla Johansen fik sin litterære debut med krimien "Tusindfryd" (1970), som samtidig var det første bind i serien om Brecht og Olsen. Johansen skrev desuden flere af sine værker under pseudonymerne Leslie Clyde, Ronald Terry og Sigurd Johnsen.

Bertram tør ikke gå til politiet og fortælle om fundet i den stjålne jakke, da han selv er en eftersøgt kriminel og helst ikke vil have noget med ordensmagten at gøre. Han prøver alligevel at ringe anonymt, en aften han er beruset og har røget et par joints, men politiet tror ikke på ham.

Da Bertram senere opdager, at hans mor er i livsfare, advarer han hende, men heller ikke hun tror på ham. Han begynder at overvåge hende og finder ud af, at hun mødes med en mand, han ikke kender. Da Bertram spørger hende ud om, hvem han er, indrømmer hun til sidst, at det er hendes kæreste, og at de skal flytte væk fra kvarteret og leve et nyt liv. Bertram beslutter sig for at finde ud af, hvor han bor, og bryder ind for at tjekke op på ham. Da han roder i hans ting, finder han ikke bare en masse falske pas, men også et billede af manden iført den stjålne "Schott Made in USA"-læderjakke.

SANITØREN er en krimiserie på seks afsnit.

INGER GAMMELGAARD MADSEN
Inger Gammelgaard Madsen (f. 1960) er en dansk forfatter. Hun debuterede med kriminalromanen "Dukkebarnet" i 2008. Sidenhen er fulgt flere bøger i samme genre. Her kan blandt andet nævnes "Drab efter begæring" (2009), "Slangers gift" (2014), "Dommer og bøddel" (2015) og "Brændende skyld" (2016).

På en mark lidt uden for Århus findes en mand myrdet. Det viser sig, at han er udenrigskorrespondent på et stort bladhus, der ser det som sin fornemmeste pligt at hylde frisind, demokrati og ytringsfrihed.

Hurtigt rettes mistanken mod en af bladets egne journalister. Men sagen er ikke just ukompliceret, da en serbisk agent i Danmark bliver samtidig mistænkt for at have forbindelser til mordet.

Skal moderen findes blandt bladets egne? Er det en overlagt og velkalkuleret forbrydelse eller et udtryk for affekt?

"Stasiland" er en fortsættelse af den anmelder roste "Svamp". Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Kriminalinspektør Arne Bellmann rejser til Bagdad for at opklare en sag om en iraker, der er faldet ud fra en lejlighedsaltan i København. Irakeren slipper med livet i behold, men hans tilstand er kritisk Sagen er noget prekær for i lejlighed befandt sig på samme tid tre amerikanere med tilknytning til koalitionsstyrken. Var det en uheldig faldulykke, et tragisk selvmords- eller et koldblodigt drabsforsøg?

Den danske journalist Ketil Brandt er efter nogle år ude i kulden blevet taget til nåde og genansat på Dagbladet. Han er udsendt af avisen for at skrive en artikel i Holland, da en 27-årig dansk kvinde, Ana, ved højlys dag bliver brutalt knivmyrdet i en park i Haag. Motivet er uklart, og ingen ved, hvorfor kvinden pludselig var på rejse.

Ketil Brandt sættes til at dække historien, som inden for samme døgn tager en dramatisk drejning, da den mand, politiet mistænker for mordet på Ana, selv bliver dræbt i Berlin. Mystikken øges yderligere ved, at både hollandsk og tysk politi tydeligvis har alt for travlt med at lukke sagen.

Ketils kompromisløse engagement bliver vakt til live, og i alliance med sin gamle politikontakt Ivo Gravo og den kvindelige slovenske journalist Ines Sivonik indleder han en livsfarlig jagt på sandheden i Holland, Tyskland, Danmark og Norge – tæt fulgt af kyniske kræfter i kulissen. Uvidende om truslen mod sig selv indser Ketil, at andre er i fare, og at flere mord venter forude, hvis ikke han får knækket koden i en fart.

"Henrik Brun har med sin anden krimi om den fandenivoldske reporter Ketil Brandt begået en stor roman." – Sophie Engberg Sonne, Politiken



"Nyd turen uhæmmet uden den politiske korrektheds sikkerhedsseler og psykologiske portrætkunst, fjernt fra den skandinaviske og socialrealistiske far, mor og børn-krimi." – Bo Tao Michaëlis, Kristeligt Dagblad



"Lettilgængelig og spændende krimi, af en forfatter som bliver bedre og bedre." – Lektørudtalelse fra DBC



"En vellykket 2‘er." – Ulla Hinge Thomsen, Bogmagasinet Henrik Bruns krimiserie om den hårdkogte, danske journalist Ketil Brandt består af fem bøger med storpolitisk tilsnit - og den vilde jagt på forbryderne går som oftest gennem det meste af Europa. Henrik Brun (f. 1968) er en dansk journalist og krimiforfatter. Han trækker med sine plot, researchrejser og karaktertegninger blandt andet på over 20 års erfaring som journalist og redaktør på henholdsvis Information og Kristeligt Dagblad. Henrik Brun har modtaget EU-kommissionens prestigefyldte Lorenzo Natali Prize for journalistik inden for menneskerettigheder, demokrati og udvikling, ligesom han har været blandt de nominerede til den danske Cavling-pris.

»Det var her, slaget skulle stå. Det var på den scene, Operation Dacapo skulle udspille sig. Det var lige her, danskerne skulle smage et pulver, de ikke ville komme sig over foreløbig.«

En ung iraker er optændt af had til danskerne. Hans lillebror er blevet dræbt i Basra, og han beskylder dansk politi for drabet. Nu vil han hævne sin bror og sprede frygt i befolkningen, og snart står han i spidsen for planlægningen af et storstilet terrorangreb mod København.

Samtidig kæmper den kvindelige vicepolitikommissær Malika en dobbelt kamp – dels for at opnå respekt blandt sine kolleger, dels for at forsøge at stoppe terroristerne i tide.

OPERATION DACAPO er en roman om hævntørst og uforløst vrede. Bogen er en uafhængig fortsættelse af LASTEN og er andet bind i serien om indvandrerbetjent Malika Asmina Els.

Kathrine bliver bortført af seriemorderen i sin lejlighed, og politiet får hurtigt anholdt en mistænkt i sagen. Men snart står det klart, at de har fat i den forkerte. Drabsefterforsker Felix Jørgensen ved dog, at han er på rette spor, da det viser sig, at en speciallæge i gynækologi har fået forbud om at praktisere på grund af grov forsømmelighed, og sporene leder til et forfaldent hus på Lolland.

Befinder Kathrine sig i huset, og ved morderen, at politiet har forsøgt at lokke ham i en fælde? Og vil det lykkes Felix at redde hende ud af kløerne på en sadistisk seriemorder, inden det er for sent?

Black notice er en krimiserie på fem afsnit. Historien er delvist baseret på virkelige begivenheder.

Lotte Petri debuterede i 2009 med krimien Den 5. plage, som blev nomineret til Danske Banks Debutantpris. I den anmelderroste serie om Selma Eliassen er senere udgivet tre bøger. I starten af 2017 udkom Djævelens værk, som er hendes første bog med knogleekspert Josefine Jespersen i hovedrollen.

Da Kjartan Baldurson, chef for trykkeriet på Pagina, får knust baghovedet med en blyhammer midt under firmaets julefrokost, bliver en af de ansatte anklaget for mordet. Og det kan bestemt ikke udelukkes, at den noget udsvævende Barbara rent faktisk er den skyldige. Men hvad er motivet? Da Baldurson over en nat skiftede fra at være tillidsmand til at blive "teknisk direktør" skaffede han sig adskillige fjender. Lotte Frandsen bliver kastet ind i sagen ved en tilfældighed og kan ikke lade være med at stille spørgsmål. Langsomt bliver hun trukket ind i en sump af svigt, intriger og farlig viden – en viden, som kan bringe hende i fare. Romanen foregår i tiden før og lige efter murens fald. I en verden hvor store teknologiske og politiske omvæltninger truer med at fratage nogle mennesker hele deres identitet. Festen er ved at være forbi, og mens det tynder ud i deltagerne kommer sandheder for en dag. Eller gør de?

Benedicte Toftegård er udlært typograf I 1984 og er i dag tillidsmand på Aller Tryk. Hun har derfor et indgående kendskab til den grafiske branche, der er romanens ramme, og hun skildrer den verden med stor overbevisning. Benedicte Toftegård har tidligere udgivet romanen "Udsigt fra et rugbrødstårn"