Søgeresultater: 6

Temaet i bogen er menneskets desperate forsøg på at fastholde livet og ungdommen for at undgå forfaldet, fysisk og psykisk.

Den 47-årige forfatter er selv et levende eksempel på, at der ikke er grund til at fortvivle. Men der er naturligvis en årsag til, at hun har skrevet bogen – som hun beskedent karateriserer som: „Historier, der var i mig på det tidspunkt.“

„Fornemmelserne er selvfølgelig mine egne. Der er selvbiografiske træk, stumper af mig selv, i alt hvad jeg skriver. Alderen kan vise sig de dage, hvor man føler sig træt og udslidt. Næste dag føler man sig måske ung og veloplagt. Jeg har ingen intentioner om at foretage en foryngelseskur som kvinden i Glemslens forår. Så ville jeg hellere bruge pengene på en rejse. Når jeg skriver, leger jeg med muligheder.“

„Jeg vil helst ikke tro, at vi har en fastlagt skæbne, som der ikke kan gøres noget ved. På den anden side kan man næsten tro på alt, ved at tænke på det uforklarlige ved fødsel og død.“

„Vi er alle født med bestemte egenskaber og anlæg, som kan udlægges bedst muligt. Dét er en slags skæbne, som tilfældigt kan stoppes eller udvikles. Selv i den sorteste opvækst udvikles rene solstråler, hvor andre bliver knust. Jeg tror ikke på, at vi udelukkende påvirkes udefra, siger Dorrit Willumsen, der heller ikke i sine bøger ser noget i fugleperspektiv, men ud fra det enkelte menneske og hvad der sker med det. – Interview med forfatteren ved Iben Thastum i Det fri Aktuelt

Den stramme lugt af brune geder og den søde hestelugt. Den gravide køkkenpige, der må sælge sit hår for at kunne købe mad. Vajsenhusbørn med loppestik og små sår. Og lam med blå silkesløjfer i Versailles.
Knirkende kærrer, strikkende tilskuere – og guillotinen.
Og England med eksotisk gadehandel i Londons Mayfair og de sorte skorstene i det grønne land. Et stykke Europahistorie sanset af en kvinde, født længe før den franske revolution og død i midten af det næste århundrede, industrialismens og de borgerlige revolutioners. En moderne kvinde.

Kvinden er Marie Grozholtz, senere den kendte Madame Tussaud, hvis vokskabinet i London  besøges af millioner af mennesker hvert år.
Hendes liv fra barn og ung pige i Paris til voksen og gammel i London fortælles af Dorrit Willumsen i en farverig, atmosfæremættet roman, med et persongalleri, der bl.a. omfatter Voltaire, Ludvig XVI og hans familie, Robespierrre, Napoleon og Benjamin Franklin.

At klæde sig i purpur er i det sjette århundredes Konstantinopel forbeholdt kejseren og hans nærmeste.

Kejserinde Theodora elsker purpur. Den fremhæver hendes skønhed og viser hendes magt. Theodora er sluppet ud af sin barndoms fattigdom og nu hævet over sin fortid som danserinde – et pænere ord for luder eller holdt kvinde.

Folk kalder hende skøge eller helgen, den onde eller den gode. Theodora lader dem snakke, for de kan ikke røre hende.

Ved afslutningen af sit korte dramatiske liv giver hun i tilbageblik sin egen ucensurerede version.

Klædt i purpur er en sanselig og barsk roman om kvinden af folket, der blev kejser Justinians livsledsager.

Detaljerig og humoristisk roman om fire generationer af en Nørrebro-familie med Alice som midtpunkt.
Romanen rummer en på én gang nådeløs og dybt engageret analyse af de fire generationers måde at tænke på og forholde sig til tilværelsen på. Dorrit Willumsen står på de midaldrendes udkigspunkt, pigen Alice, der er ca. 50, da romanen slutter, er dens forståelses- og identifikationscentrum. Fortiden og bedsteforældrenes skæbne tager farve af at blive forstået ud fra Alices skæbne, for det er hende, der er den egentlige hovedperson i denne historie, der strækker sig over et halvt århundrede og bærer præg af et indgående kendskab til hele det lange tidsstræk bagud, de sociale baggrunde og de psykiske adfærdsmønstre.
Dorrit Willumsen ligner i Suk hjerte sig selv godt nok, hun dømmer ikke sine personer eller tager parti, men beskrivelserne går dybt og udspringer af en meget stor viden og lidenskab. Gennem sin indirekte, impressionistiske skrivemåde stiller hun mange spørgsmål – og overlader til os at finde svarene, hvis vi kan.
 

MANDEN SOM PÅSKUD

»En af de bedste og krasseste kvindefrigørelsesromaner herhjemme. Den proklamerer ikke frigørelsen. Den problematiserer den.«

Jens Kistrup, Berlingske Tidende

Dorrit Willumsen, f. 1940 i København, har siden debut’en i 1965 med novellesamlingen Knagen udsendt en række digte, noveller og romaner, i 1983 succes’en Marie. En roman om Madame Tussauds liv og i 1986 generationsromanen Suk hjerte.

Dorrit Willumsens romaner er oversat til adskillige sprog, Marie til ikke mindre end 7.

Dorrit Willumsen har modtaget 9 litterære priser i Danmark, deriblandt Det danske Akademis store Litteraturpris i 1981, Kritikerprisen og Boghandlernes Gyldne Laurbær i 1983.

PROGRAMMERET TIL KÆRLIGHED

»Dorrit Willumsen skriver den mest lyriske prosa i dagens Danmark. Programmeret til kærlighed er en foruroligende og fremragende bog. Smuk og uhyggelig – et koldt gys.«

Birgitte Grue, Aktuelt

Prinsesse Elisabeth er tretten år, da hun i 1514 bliver gift med Christian den Anden og rejser til Danmark. En sart og rå roman om en usædvanlig kvinde, der forstod at vente og aldrig tøvede med at gøre, hvad hun kunne.