Søgeresultater: 9

Carrie kommer med tog til Chicago fra Wisconsin. Hun skal bo hos sin søster og dennes nærige og tvære protestantiske mand af skandinavisk afstamning. Det viser sig at være svært at tjene til dagen og vejen – og endnu sværere at få en arbejdsplads – når man ingenting kan. Og stemningen i lejlighedens små rum bliver efterhånden ubærlig for hende at være i. Hun forsøger at lette humøret ved at tage i teateret. Her støder hun tilfældigt ind i Drouet, som hun også talte med i toget på vej til storbyen. Han giver Carrie et måltid mad og en 20’er til at købe noget pænt til sig selv for. Snart lejer han også et par værelser til dem: ”Vi kan jo bare sige, at du er min søster!” som han siger, for gifte sig kan han desværre ikke. Nu får Carrie for alvor lagt de provinsielle vaner af sig, klæder sig fint og omgås jetsettet. Det bliver et trin mod hendes selvstændighed, men først skal hun gøre sig mange flere erfaringer …

Romanen vakte enorm opsigt ved sin udgivelse i 1925 og rystede det samfund, den så skånselsløst afslørede – den udstillede den forløjede dobbeltmoral og det begær efter penge og materielle goder, som lå bag den amerikanske drøm. Hovedpersonen i romanen er en ganske almindelig ung mand – Clyde Griffiths. Han er fra fattige kår og opvokset i en strengt religiøs familie – som så mange amerikanere i århundredets første år. I dette self made-samfund stræber han nu efter en vej op ad den sociale rangstige.

Med "Bodsgang" kaster Elizabeth von Arnim sit berømte satiriske blik på en snerpet og snæversynet middelklasses indgroede hykleri.

Theodore Dreiser skrev på sit hovedværk, En amerikansk tragedie, i elleve år, og denne roman skulle blive et af de betydeligste værker i den amerikanske naturalisme. Her koncentrerede Dreiser essensen af sin viden om og sit syn på det amerikanske samfund i begyndelsen af det 20. århundrede og kombinerede den med sin store indsigt i det menneskelige sind og de bevæggrunde, der skjuler sig der. Romanen vakte enorm opsigt ved sin udgivelse i 1925 og rystede det samfund, den så skånselsløst afslørede – den udstillede den forløjede dobbeltmoral og det begær efter penge og materielle goder, som lå bag den amerikanske drøm. Hovedpersonen i romanen er en ganske almindelig ung mand – Clyde Griffiths. Han er fra fattige kår og opvokset i en strengt religiøs familie – som så mange amerikanere i århundredets første år. I dette self made-samfund stræber han nu efter en vej op ad den sociale rangstige. Vejen viser sig at gå via storbylivet, et job på et hotel og fristelsen fra vin, spiritus og kvinder. Tragedien indtræffer, da han opdager, at hans hidtidige forlovede, Roberta, står i vejen for den økonomiske fremgang, som kvinden Sondra kan tilbyde ham. Clyde støder hovedet mod samfundets snærende mure, bliver endda morder uden egentlig at ville det, fanges i et ubønhørligt retssystems barske net og udleveres til den sensationslystne presses nådesløse spotlight. Dreiser fandt inspiration til romanens mordintrige i en i samtiden stærkt omtalt retssag fra 1906 – ’The Murder of Grace Brown’, hvor en ung syerske blev myrdet i staten New York. Når man har læst En amerikansk tragedie til ende, kan man kun give dens danske oversætter ret i, at der er bøger, man læser, og der er bøger, man oplever. Denne roman hører til sidstnævnte kategori.

Vi er i USA, lige efter år 1900. Landet er i en brydningstid; fremtidstroen hersker, mens traditioner stadig står stærkt, men dog er under pres fra de små forandringens sprækker, der pibler frem overalt. Handlingen centrerer sig omkring den unge, fattige pige Jennie og industrimanden Lester Kane. Men bogens tredje hovedperson er et amerikansk samfund i dyb forandring … Den unge arbejderklassedatter Jennie Gerhardt arbejder på et hotel i Columbus, Ohio, for at bidrage til sin fattige families indkomme. Her møder hun en rig gammel senator og forelsker sig i ham og de muligheder, han giver hende for socialt avancement. Senatoren dør uventet, og det viser sig, at Jennie er blevet gravid. Hendes familie slår hånden af hende, da hun jo har brudt med enhver moral, der gælder for unge, ugifte piger. Hun føder datteren Vesta, som efterlades hos bedsteforældrene, da Jennie flytter til Cleveland for at være i huset hos en prominent familie. Her forfølger hun arbejderpigens udgave af den amerikanske drøm: Hun møder den unge industrimand Lester Kane, og forelskelsen er gensidig. Kane, der ikke ved, at hun har en datter, ønsker at gifte sig med Jennie, men da hans familie sætter sig stærkt imod dette giftermål, beslutter han i stedet, at hun skal være hans elskerinde. Som elskende par bor de lykkeligt sammen i Chicago, men Jennies fortid lurer …

Vi er i USA, lige efter år 1900. Landet er i en brydningstid; fremtidstroen hersker, mens traditioner stadig står stærkt, men dog er under pres fra de små forandringens sprækker, der pibler frem overalt. Handlingen centrerer sig omkring den unge, fattige pige Jennie og industrimanden Lester Kane. Men bogens tredje hovedperson er et amerikansk samfund i dyb forandring … Den unge arbejderklassedatter Jennie Gerhardt arbejder på et hotel i Columbus, Ohio, for at bidrage til sin fattige families indkomme. Her møder hun en rig gammel senator og forelsker sig i ham og de muligheder, han giver hende for socialt avancement. Senatoren dør uventet, og det viser sig, at Jennie er blevet gravid. Hendes familie slår hånden af hende, da hun jo har brudt med enhver moral, der gælder for unge, ugifte piger. Hun føder datteren Vesta, som efterlades hos bedsteforældrene, da Jennie flytter til Cleveland for at være i huset hos en prominent familie. Her forfølger hun arbejderpigens udgave af den amerikanske drøm: Hun møder den unge industrimand Lester Kane, og forelskelsen er gensidig. Kane, der ikke ved, at hun har en datter, ønsker at gifte sig med Jennie, men da hans familie sætter sig stærkt imod dette giftermål, beslutter han i stedet, at hun skal være hans elskerinde. Som elskende par bor de lykkeligt sammen i Chicago, men Jennies fortid lurer …

Carrie har succes i et dillettantstykke på teateret. Igennem Drouet møder hun den smukke og velansete Hurstwood, der betages fuldstændig af hende. De forelsker sig. Uden Carrie ved det, stjæler Hurstwood af kassen på sit arbejde og bortfører hende. De bosætter sig i New York, uden at Hurstwood finder noget job. I takt med at pengene slipper op, falder den smukke mand fra hinanden. Til gengæld begynder Carrie at få arbejde i teaterverdenen. Igen får hun mulighed for at slippe ud af en ellers så grå hverdag. Men er dét lykken?

Filmstjerner og paparazzi strømmer til Cannes for at deltage i den glamourøse filmfestival, men skuespilleren Grace Kelly vil for alt i verden undvige fotografernes søgelys. Da den fattige parfumeuse Sophie Duval giver ly til Miss Kelly for at undgå den vedholdende pressefotograf, James Henderson, begynder tredive års venskab, kærlighed og tragedie for de to kvinder.
James Henderson har svært ved at glemme sit korte møde med Sophie Duval. I Monaco, da feberen over det royale bryllup raser, må James og Sophie – ligesom Prinsesse Grace – i sidste ende beslutte, hvad de er villige til at opgive i kærlighedens navn.
Mød mig i Monaco udspiller sig i 1950’erne med Grace Kellys stormende forelskelse og glamourøse bryllup med fyrst Rainier som bagtæppe for en malerisk, solbeskinnet rejse langs den franske riviera og en fortælling om lidenskab, skæbne og nye chancer.

Theodore Dreiser skrev på sit hovedværk, En amerikansk tragedie, i elleve år, og denne roman skulle blive et af de betydeligste værker i den amerikanske naturalisme. Her koncentrerede Dreiser essensen af sin viden om og sit syn på det amerikanske samfund i begyndelsen af det 20. århundrede og kombinerede den med sin store indsigt i det menneskelige sind og de bevæggrunde, der skjuler sig der. Romanen vakte enorm opsigt ved sin udgivelse i 1925 og rystede det samfund, den så skånselsløst afslørede – den udstillede den forløjede dobbeltmoral og det begær efter penge og materielle goder, som lå bag den amerikanske drøm. Hovedpersonen i romanen er en ganske almindelig ung mand – Clyde Griffiths. Han er fra fattige kår og opvokset i en strengt religiøs familie – som så mange amerikanere i århundredets første år. I dette self made-samfund stræber han nu efter en vej op ad den sociale rangstige. Vejen viser sig at gå via storbylivet, et job på et hotel og fristelsen fra vin, spiritus og kvinder. Tragedien indtræffer, da han opdager, at hans hidtidige forlovede, Roberta, står i vejen for den økonomiske fremgang, som kvinden Sondra kan tilbyde ham. Clyde støder hovedet mod samfundets snærende mure, bliver endda morder uden egentlig at ville det, fanges i et ubønhørligt retssystems barske net og udleveres til den sensationslystne presses nådesløse spotlight. Dreiser fandt inspiration til romanens mordintrige i en i samtiden stærkt omtalt retssag fra 1906 – ’The Murder of Grace Brown’, hvor en ung syerske blev myrdet i staten New York. Når man har læst En amerikansk tragedie til ende, kan man kun give dens danske oversætter ret i, at der er bøger, man læser, og der er bøger, man oplever. Denne roman hører til sidstnævnte kategori.