Søgeresultater: 267

Hedebølgen har skabt en sydlandsk fortovscaféstemning i storbyen. Folk stønner solbrændte og halvnøgne i varmen, og dirrende erotik bobler lige under overfladen. Det kriblende sug i maven over kønslivets mange spændende tilbud afspejles i øjnene og ekkoer i lidt for velvillig latter og alt for underfundig tale. Men et sted i millionbyen befinder sig en syg mand! En række kvindemord på prostituerede kulminerer i sensommeren, og politiet henvender sig direkte til den opskræmte befolkning om hjælp …

Også en seksuelt afsporet telefonterrorist er på spil, og bag sin overlegne facade er Toni Webermann rystende angst. Trods venindernes solidariske netværk er hun alene og forsvarsløs, for den anonyme mand ved åbenbart alt om hende. Han truer, lokker og driller, og den hypnotiske stemme driver hende til selvmordets rand.

Konsulent Carl Kock (Assistance tilbydes. Personlig rådgivning. Private undersøgelser foretages diskret.) presses af kæresten Lena til at snage i omgangskredsens privatliv for at finde frem til psykopaten. Det er en venindetjeneste med imaginært honorar, og opgaven synes håbløs, men Carl hungrer efter, at hans altid skrantende virksomhed skal blive taget alvorlig, og det lykkes ham at komme på sporet af sandheden bag det accepterede rollespil.

Netop fordi han får ret i sine teorier, går det helt galt …

Om ægteparret Gudrun og Simon og deres mange op- og nedture.

Romanen skildrer en periode i Danmarkshistorien, hvor forestillingen om ægteskabet var i opbrud. Skulle et ægteskab baseres på passioneret kærlighed eller var det bedre at være lidt strategisk og fornuftig i forhold til sit valg af partner? Og er det overhovedet muligt at gardere sig mod et knust hjerte ved at bruge hovedet?

Johannes Buchholtz (1882-1940) var en dansk forfatter og jernbanearbejder. Han blev født i Struer nær Limfjorden. Johannes Buchholtz havde et omfattende forfatterskab og var en af sin tid mest læste forfattere. Mange af samtidens Struer-kunstnere havde deres daglige gang i Johannes og hans hustru Olga Buchholtz‘ hjem. Blandt andre kan nævnes digteren Jeppe Aakjær og forfatteren Johan Skjoldborg. I dag er Olga og Johannes Buchholtz‘ hjem end del af Struer Museum, og hvert år afholdes Buchholtz Prisopgave for gymnasieeleverne i området.

En kvinde sidder på en café en sommeraften og fortæller sin livshistorie til en mand hun ikke kender. Hendes beretning er selvudleverende og til dels kompromitterende, og man aner konturerne af en forbrydelse underneden, som hun måske, måske ikke har begået.

Grethe Heltbergs roman "Vi lukker om lidt" er et psykologisk portræt af en kvindes liv.

"Konen og æggene" er Grete Stenbæk Jensens delvist selvbiografiske debutroman. Den tager udgangspunkt i hendes egen ansættelse på et æggepakkeri, og skildrer forholdene på en moderne fabrik på både godt og ondt. Arbejdet er trøstesløst og nedbrydende og det er langt fra alle, der formår – eller tør – at være solidariske. Grete Stenbæk Jensens beskrivelse er præcis og engageret, og hun lægger ikke fingre imellem i sin fremstilling af arbejdsformen, ræset, urimelighederne og forholdet mellem kvinderne på pakkeriet.

Grete Stenbæk Jensen (1925-2009) er primært kendt for sine litterære skildringer af arbejdermiljøet og af den arbejdende kvinde. Hun voksede op i et indremissionsk hjem i Vestjylland og blev som voksen hjemmegående husmor. Senere fik hun arbejde på et æggepakkeri, hvilket blev inspirationskilde til debutromanen "Konen og æggene" (1973). Grete Stenbæk Jensen trækker i mange af sine romaner på egne erfaringer og livsoplevelser.

Folketingskvinden Gerd er blevet valgt af Danmarks arbejderkvinder i starten af det 20. århundrede, men livet som magtfuld kvinde i det politiske miljø er ikke simpelt. Selvom Gerd er ambitiøs og kompetent i sit offentlige arbejde, konfronteres hun gang på gang med, at hun er kvinde og dermed står i modsætning til manden. Og mens Gerd arbejder for kvindesagen i sit offentlige embede, må hun også i sit eget familieliv kæmpe med de forventninger, som hendes køn fostrer.

Fortællingens hovedkarakter er den samme kvinde, hvis opvækst blev beskrevet i den tidligere roman Gerd. En karakter som, gennem de to fortællinger, står som et billede på, hvad Thit Jensen selv kalder det 20. århundredes kvinde og dennes udviklingshistorie.

"Dengang: en slags roman" er Merete von Eybens fortælling om en ung piges opvækst og levevilkår i Danmark fra 1956-1978. Merete von Eyben er især kendt for sin litteratur om kvinders liv og samfundsforhold.

Merete von Eyben (f. 1943) er cand. phil i engelsk og har en ph.d i Germanic Languages fra UCLA. Hun har udgivet romanerne "Trivselsår", "Dengang" og "Efterveer" og derudover skrevet en række artikler og medvirket i diverse antologier. På engelsk udkom i 2003 bogen "Karin Michaëlis: Incest as Metaphore and the Illusion of Romantic Love" i New York. Merete von Eyben er bosat og underviser i Los Angeles.

Harry Søibergs roman er mere end en kvindes gribende kamp. Det er mandens og hele familiens skæbne, der skildres fra det øjeblik, de tvinges til at bryde op fra den lille vestjyske by, til det nye liv begynder i den store østjyske liv, hvor man gennem havnen og på anden måde mærker pustet fra den store verden.

Romanen "Det største" skildrer på psykologisk indfølende vis kvindens styrke i kampen for selvstændighed og kærlighed. Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

Harry Søibergs roman er mere end en kvindes gribende kamp. Det er mandens og hele familiens skæbne, der skildres fra det øjeblik, de tvinges til at bryde op fra den lille vestjyske by, til det nye liv begynder i den store østjyske liv, hvor man gennem havnen og på anden måde mærker pustet fra den store verden.

Noveller fra dagens Frankrig om mænd og kvinder med deres forskellige oplevelser af hverdagen, hvor de – både i Paris og i provinsen – tager skæbnen i egen hånd.

Indhold: Små delikate boulevardøvelser ; Abort ; Denne mand og denne kvinde ; The Opel touch ; Ambre ; Orlov ; Dagens nyhed ; Catgut ; Junior ; I årevis ; Klik-klak ; Epilog.

Anna Gavalda (f. 1970 i Frankrig) er en fransk lærer og prisvindende romanforfatter. Hendes første novellesamling "Je voudrais que quelqu’un m’attende quelque part" (Jeg ville ønske, der var én der ventede på mig et eller andet sted) blev udgivet i 1999. I 2002 udgav hun sin første roman "Je l’aimais" (Jeg har elsket), og skrev bl.a. senere romanen "Ensemble, c’est tout" (Bare sammen) fra 2004, som blev filmatiseret i 2007.

Til daglig skriver hun for magasinet "Elle" om børnebøger og er en del af juryen ved "Festival international de la bande dessinée d’Angoulême" (Den internationale tegneserie-festival). Hun er mor til to og er bosat i Paris.

Rosa er sypige i København i 1800-tallet. Mændene er vilde med hende, og den klamme dommer kommer lidt for tæt på Rosa.

Europas skæbnedage mellem Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991 danner bagtæppet for "Tørvegraverne", som er første bind af Inge Eriksens trilogi "Sommerfuglens vinge". Freelancefotografen Clara ser tilbage på sin tid på venstrefløjen, mens hun modvilligt konfronteres med sin voksne datters yuppietilværelse.

Gennem Claras tilbageblik på omvæltningerne i Europa i 1960‘erne – 1980‘erne og hendes personlige minder fra dengang tegnes et billede af en hektisk tid og en stor personlighed. "Tørvegraverne" præsenterer os for Claras samarbejdspartnere, veninder og familie, men det er først, da hun møder den unge udlandsdansker Kim, at fortid og nutid blandes sammen i et virvar af følelser.

Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.