Søgeresultater: 67

Om ægteparret Gudrun og Simon og deres mange op- og nedture.

Romanen skildrer en periode i Danmarkshistorien, hvor forestillingen om ægteskabet var i opbrud. Skulle et ægteskab baseres på passioneret kærlighed eller var det bedre at være lidt strategisk og fornuftig i forhold til sit valg af partner? Og er det overhovedet muligt at gardere sig mod et knust hjerte ved at bruge hovedet?

Johannes Buchholtz (1882-1940) var en dansk forfatter og jernbanearbejder. Han blev født i Struer nær Limfjorden. Johannes Buchholtz havde et omfattende forfatterskab og var en af sin tid mest læste forfattere. Mange af samtidens Struer-kunstnere havde deres daglige gang i Johannes og hans hustru Olga Buchholtz‘ hjem. Blandt andre kan nævnes digteren Jeppe Aakjær og forfatteren Johan Skjoldborg. I dag er Olga og Johannes Buchholtz‘ hjem end del af Struer Museum, og hvert år afholdes Buchholtz Prisopgave for gymnasieeleverne i området.

Rosa er sypige i København i 1800-tallet. Mændene er vilde med hende, og den klamme dommer kommer lidt for tæt på Rosa.

Romanen skildrer Asta Vilstrups kamp for den gymnastikhøjskole hun leder, og for sine principper og idealer. Men på samme måde kæmper hun også sin kamp med sig selv og sit eget sind. Erik Bertelsen (1898-1969) debuterede som forfatter i 1921, mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Fiskermiljøet og den vestjyske hjemstavn danner baggrund for næsten alle hans romaner, hvoraf trilogien "Harboør-Folk" (1938-40) vejer tungest – senere fulgt op af "Den unge slægt" (1943). Bertelsens folkelivsskildringer hørte i mange år til den mest efterspurgte litteratur på bibliotekerne.

"De rumænske bøfler" starter, hvor "Tørvegraverne" slap, nemlig da Clara brød med sin unge kæreste Kim, efter hun fandt ud af, at han var søn af hendes tidligere elsker. Nu finder det umage par sammen igen og sætter alt ind på at få forholdet til at fungere. Begge er imidlertid så nervøse for, at det skal falde fra hinanden, at de kommer til at bygge en mur om deres forhold, så relationen til omverden trues.

Trods alt glemmer Clara ikke sit politiske engagement, som bliver forstærket, da Nelson Mandela i 1994 indsættes som præsident i Sydafrika. For Kim er det svært at forstå, hvordan storpolitik kan betyde lige så meget for Clara som hendes egne relationer, og forholdet begynder igen at slå revner.

Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

Da Michelle finder sin mand i seng med sin bedste veninde, bliver det startskuddet til et nyt liv. Hun lænser parret for de sorte penge, de hver især ligger inde med, og slår sig ned i sin brors forladte sommerhus. Her forsøger hun forgæves at drukne sorgen i billig rødvin, indtil hun får øje på et opslag i den lokale Brugs ...

Citat fra bogen:
”Michelle begyndte at gå på skydebanen to gange om ugen. Onsdag med de tre andre skydegale kvinder. Lørdag med Bjørn og Benny og Steen. En aften ramte hun omsider fyrre ud af fyrre. Den sidste lerdue eksploderede i et festfyrværkeri mod den orange himmel og dalede ned i en stjerneregn.”

Citater fra anmeldelser:
”Bodil Bredsdorff skriver mundret og kontant.”
JYLLANDPOSTEN ****

”Sympatisk skildring af et kvindeliv.”
FLENSBORG AVIS

”... underholdende roman fra den danske provins ...”
LEKTØRUDTALELSEN

”Bogen er velskrevet og fyldt med dramatik, sødme og sidst, men ikke mindst erotik.”
JAGT & JÆGER

”Hun skriver erfarent, sikkert og med en spændende pen.”
FEMINA ******

"Jeg mødte Abram og Mania på et hotel i Israel, hvor der også boede andre udødelige. Det første, jeg lagde mærke til – bortset fra deres altid meget elegante tøj og deres upåklagelige fransk (men de talte jo også ganske udmærket polsk) – var, at når de var sammen, smilede de på samme måde; det var et kvart, hurtigt slukket smil. Som om det ikke passede sig for folk af deres race og klasse – gamle jøder, der havde overlevet krigen og klaret sig godt bagefter – at smile rigtigt."

Abram er 80 år, da Janina Katz’ tresårige fortæller forelsker sig i ham. De har aldrig mødt hinanden før, men deres hukommelser er fulde af de samme minder; Polen før, under og efter 2. verdenskrig set gennem en jødes øjne, oplevet på en jødes krop. Kvinden giver sig til at fortælle sig ind i Abrams liv og han ind i hendes, med fælles oplevelser, personlige minder, løgnehistorier og ønskedrømme. Men virkeligheden stemmer ikke helt overens med fortællerens historier; Abram er gift og bor i Paris, hun er skilt og bor i Danmark. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

Den tyske besættelse har ikke brudt det familiesammenhold, Johanna i sin tid grundlagde, men trods alle gode intentioner føler Ågot, at der er et vildskud på stamtræet. Familien er ikke helt så konfliktfri, som den giver det udseende af.

"Ågot sad med halvt lukkede øjne i liggestolen og lyttede til solsortens sang og børnenes råben. Lågen blev åbnet, og hun så et par lange ben i hvide tennissko og det nederste af et par sorte Holmensbukser. Det var Svend. Hun trak vejret dybt, før hun rejste sig. "Kommer du her?" "Ja, som du ser." Kædernes knirken fra børnenes gynger standsede brat. "Max kommer først på lørdag." "Det er også dig, jeg vil besøge." Hun rejste sig, kaldte på Ole og Hjørdis. "Kom og hils på onkel Svend." Hjørdis stod bag Ole, som høfligt gav hånd og bukkede for den morbror, der aldrig blev talt om. Ole havde ingen anelse om, hvor onkel Svend havde været. Mor ville ikke tale om det.

"Tiden efter Johanna" er en selvstændig fortsættelse af "Johanna fra Småland".

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Detaljerig og humoristisk roman om fire generationer af en Nørrebro-familie med Alice som midtpunkt.
Romanen rummer en på én gang nådeløs og dybt engageret analyse af de fire generationers måde at tænke på og forholde sig til tilværelsen på. Dorrit Willumsen står på de midaldrendes udkigspunkt, pigen Alice, der er ca. 50, da romanen slutter, er dens forståelses- og identifikationscentrum. Fortiden og bedsteforældrenes skæbne tager farve af at blive forstået ud fra Alices skæbne, for det er hende, der er den egentlige hovedperson i denne historie, der strækker sig over et halvt århundrede og bærer præg af et indgående kendskab til hele det lange tidsstræk bagud, de sociale baggrunde og de psykiske adfærdsmønstre.
Dorrit Willumsen ligner i Suk hjerte sig selv godt nok, hun dømmer ikke sine personer eller tager parti, men beskrivelserne går dybt og udspringer af en meget stor viden og lidenskab. Gennem sin indirekte, impressionistiske skrivemåde stiller hun mange spørgsmål – og overlader til os at finde svarene, hvis vi kan.
 

I 1880‘ernes København leder den unge Christiane efter et godt parti. Hun kommer fra en af det bedre borgerskabsfamilier, og det at indgå et passende ægteskab er hendes eneste opgave. Men hendes verden tipper, da den mand, hun har udset sig, rejser bort, og barndomsveninden dør under dramatiske omstændigheder.

1800-tallets kvindeliv står i centrum i Ingegerd Danielsens roman "Frøken Christiane og parringsvalget". Frøken Christianes bevidstgørelse om livets uretfærdigheder er skarpt portrætteret, og imens vækkes datidens København til live med lyde, lugte, gadeliv og et mylder af personer.

Ingegerd Danielsen er en dansk forfatter, født 1946 i Silkeborg. Hun har en magisterkonferens i kunsthistorie og har blandt andet arbejdet som underviser, oversætter, anmelder og museumskonsulent. Hun debuterede i 1996 med "Frøken Christiane og parringsvalget", en roman om en ung kvinde fra det bedre borgerskab i 1800-tallets København.

Da Thea Kristoffersen bliver født i Jelling kort før Første Verdenskrig er Danmark stadig et bondeland. Proprietærdatteren med den kantede vilje vokser op med ansvar for de små søskende og familiens grise, og også hendes fremtidige rolle er klar: Hun skal giftes til en pæn gård og stifte familie, være hjemmets trygge arne. Som generationer af kvinder før hende.

Men Thea bestemmer selv sit liv. Hun vil være kok for kongen, og insisterer på at søge uafhængighed frem for den tryghed, hun får tilbudt. Hun kommer i huset som tjenestepige i 20’erne, på husholdningsseminarium i 30’erne, giver modstandsbevægelsen husly under besættelsen og bliver endelig i opgangstiderne selvstændig krovært på Damgården med udsigt til bygningerne og de svære kriser på Askov Højskole.

Under tidens voldsomme forandringer bliver den selverhvervende Thea en støtte for de unge kvinder i familien og de usikre husmødre rundt på gårdene – og med sin praktiske fornuft en moderfigur for de forfløjne idealister i tressernes spirende venstrefløjsbevægelse. Thea står midt i vadestedet, oplever en mangfoldighed dem før hende ikke kunne drømme om – og betaler for det til begge sider.

Theas færd er en selvstændig fortsættelse af romanen Sneglehuset.

I En Hverdags-Historie har fortælleren i et lidt for sværmerisk øjeblik forlovet sig med en pige, han dårligt nok kender. Det viser sig, at pigen, Jette, er uden alvor i sit væsen og uden husligt talent. Fortælleren er fortvivlet, men hans trofasthed er så stor, at han ikke vil bryde ægteskabsløftet. En dag flytter faderens datter af første ægteskab ind i huset, og hun er alt, hvad Jette ikke er.

Thomasine Gyllembourgs kunstneriske gennembrud En Hverdags-Historie fra 1828 kontrasterer to kvindetyper: den uheldige med det overfladiske selskabelige og huslige talent over for den forbilledlige med den dybere personlige dannelse.

I dette femte og sidste bind af Lone Andrups romanserie, åbnes der for et nyt kapitel af forfatteren Ellen Margrethes liv, da hun beslutter sig for at flytte op til madanmelderen og vennen Henrik i Nordjylland sammen med hunden Hovsa. Under nedpakningen af hendes hjem ved Utterslev Mose, finder Ellen Margrethe nogle gamle papirer, som fortæller, at hun i virkeligheden er datter af en tjenestepige og en godsejer. Nu starter Ellen Margrethes eftersøgning af hendes eget liv, og første skridt er at opsøge en helt bestemt person på et plejehjem i Hjørring.