Søgeresultater: 20

To kvinder er på flugt. På hver deres tid og på hver deres vilkår. For oversygeplejerske Louise er parcelhuset og ægteskabet i Valby for stramt. Væk, væk. Hun har sin oldemor Olgas pistol gemt på loftet. I april 45 – Det tredje Riges sidste, smuldrende dage – har malkepigen Olga travlt. Den kvindetørstige Røde Armé nærmer sig det preussiske gods. Væk, væk gennem afsvedne byer og landskaber, mens kanonerne buldrer bag skovene. Begge kvinder skal vove et tydeligt nej, selv om hjerteblod flyder. Og rigtigt blod flyder, når patronerne er skarpe. Løjtnant Wolf går imod sine ordrer og tager Olga med på sin motorcykel. De flygter trods forbud, feltgendarmer og forrædere. For at Louise kan skrive sin egen historie, må hun kende Olgas. Hun kan se på Google Satellite, at godset stadig findes. Pistolen tager hun med for en sikkerheds skyld. Hun rejser den modsatte vej i Olgas fodspor. Tilbage, som kan være fremad, hvis man tør. Askedage er en spændingsroman om to kvinders skæbnevalg. Om opbrud, fejhed og mod i en verdenskrig og i valbysk fred. Om hadere og hjælpere. Tyskere mod tyskere. Kvinder mod mænd. Om at sige et tydeligt nej.

Hvordan skal den rigtige kvinde være? Som ganske ung bliver Hilde gift med omegnens læge, doktor Kragh, der allerede tidligt i ægteskabet fortæller hende, at kvinder, der er glade for sex, bliver sendt til Sprogø. Hilde forsøger at leve op til de forventninger, der er til kvinder i de tider, hun bevæger sig igennem fra efterkrigstidens patriarkat til kollektivets såkaldte frihed, til parcelhusets kernefamilie. Men hvad er en rigtig kvinde? Ofte er det jo ikke noget, der bliver talt om, så Hilde må danne sig sine egne konklusioner ud fra de mennesker, der omgiver hende, samt fra litteraturens verden, der tør beskrive nogle ting, der ellers kun udspiller sig bag lukkede døre. Romanens problematik er i høj grad stadig aktuel med de roller, som et moderne menneske forgæves forsøger at leve op til; den perfekte forælder, den perfekte krop, den perfekte kæreste osv.

Til min søster er en roman om søstrene Aya og Andrea. Aya føder en datter, Nola, efter at faren har forladt hende. Andrea forlader sin voldelige kæreste. I sit arbejde som historiker kommer Aya på sporet af J.P. Jacobsens ungdomskæreste Anna Michelsen. En stemme fra fortiden trænger sig på og griber ind i søstrenes liv.

Aya og Andrea var teenagere i Kalundborg i 90’erne mellem Arthurs autoværksted og Johns pushere. Der var druk og øretæver i luften på King’s Pub, ræs ud over stubmarkerne, sex på kvistværelser, et brutalt hjemmerøveri, men også lyse sommernætter, et stort bibliotek og morgener på jagtmarkerne.

De to søstre kører sammen til Sverige med Nola på bagsædet og et jagtgevær i bagagerummet. I den svenske skov genfinder de ungdommens fortrolighed. Mens Aya og Andrea går på provinsbar, påkører et rådyr, bader i skovsøer og fantaserer om at slå Andreas voldelige ekskæreste ihjel, nærmer de sig en skillevej, hvor et opgør med deres liv og historie er uundgåeligt.

Til min søster er en kraftfuld roman om vold og drifter, seksualitet og brutalitet, moderskab og galskab. Den handler om retten til at fortælle sin historie og få sin stemme hørt og om søstersolidaritet på tværs af tider.

Tjenestepigen Cicerone bliver tvangsanbragt på kvindehjemmet på Sprogø, efter at hendes arbejdsgiver voldtager hende og gør hende gravid. Her føder hun sin datter, Marie Louise, som straks efter fødslen bliver anbragt på et børnehjem. Romanen følger Marie Louises svære opvækst, hendes higen efter kærlighed og håb om at gense sin mor. Vi får også indblik i, hvordan Cicerones liv udformer sig, da hun får lov at forlade hjemmet på Sprogø, og hun bliver gift med en mand, der selv har to børn.



Arven fra Sprogø er dog svær at slippe af med for både mor og datter, som begge har taget skade af de mange lidelser og den store uretfærdighed, de blev udsat for.



"Cicerones datter. Arven fra Sprogø" er anden del af fortællingen om Cicerone, der begyndte i bogen "Cicerone. En pige på Sprogø". Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig. Andreas Pultz Nielsen (1953-2011) var en dansk forfatter, radiovært, musiker og kapelmester i folkemusikorkestret Dræsinebanden, som han havde sammen med sin kone, Inge-Marie Nielsen. Bandet har solgt over 800.000 albums og spillet koncerter i hele Danmark. Andreas P. Nielsen drev i mange år musik- og kulturcafeen Café Dræsinen på Ærø sammen med sin kone. Han udgav desuden en lang række bøger for både børn, unge og voksne.

"Havfrue på glasskår" skildrer en kvindes vej ud af en skilsmissekrise. Samtidig løber gennem romanen en strøm af barndomserindringer, der fortæller om en tid med andre adskillelser, omstillinger og tilpasninger. I mødet med barndommen oplever kvinden den indsigt, der giver hende styrke til at finde sig selv i et nyt liv.

Aase Schmidt (f. 1935), dansk forfatter. Har i mange år arbejdet som journalist, før hun vendte sin opmærksomhed mod teaterverdenen. Schmidt fik sin litterære debut med romanen "Havfrue på glasskår" i 1990, og efterfølgende har hun udgivet bøger for både børn og voksne.

"Vi almindelige dødelige er delinger af celler på trods af den helhed, vi fremstår i. Vi er mikroskopiske, før vi bliver til noget, så uendeligt, uendeligt små. Jeg har set det gennem et mikroskop, forstørret op på en skærm på en klinik, hvor hun var i gang med at skabe sig selv, uden mig. Der lå mit barn som fire smukt delte celler uden fragmenter i en petriskål." Sådan står der et sted i begyndelsen af Marie Ladefogeds science fiction-kortroman "Rejsen til Skyway". Det lyder som noget helt naturligt, eller rettere, som noget der burde være naturligt. Romanens kvindelige hovedperson, Tine, tænker over denne scene. Lidt efter sidder hun sammen med sin eksmand Jesper og drikker en kop kaffe på en café i København. Som hun siger til sig selv: “Jeg vidste, at det her møde ville ende med, at jeg gik hjem og græd i min seng.” Men så oplever hun lige præcis dét, der kan forandre verden og få livet til at se anderledes ud: Hun bogstavelig talt falder over en tidsmaskine … "Rejsen til Skyway", der som læseren vil finde ud af hentyder til fremtids-Danmarks nye hovedstad, Skive, handler, udover selve tidsrejsen, også om aldring hos kvinden og skilsmisse,.

Gennem et halv århundrede følger vi tre generationer af kvinder: Mette, Anna og Else, hvis liv udfolder sig parallelt med landets historie.

Madalina er 17 år, da hun i 1942 forlader det krigshærgede Tyskland sammen med sin danske mand, Jens. Jens har malet et billede for hende af et Danmark, hvor der er masser af mad, glade søde mennesker, ingen nazister, tvang eller undertrykkelse. Men da den unge pige kommer til Danmark, hvor hun skal tage sig af Jens’ treårige søn, møder hun et land, hvor der ikke er megen hjælp at hente for en ung tysk pige, der ikke kan et ord dansk. Hun må selv finde ud af, hvordan man klarer sig i det nye samfund, der viser sig at være langt fra det paradis, Jens har beskrevet.

Nyhederne om tæppebombningerne af hjembyen Stettin, hvor hele hendes familie endnu befinder sig, rammer hende hårdt, og i takt med at krigen går sin gang og efterhånden lakker mod enden, bliver Madalina mere og mere splittet mellem sin tyske familie og sin danske.

"Overbevisende roman af Britta Helbek. Kursen må ligeledes være sat mod en ny roman. Og den skal være velkommen. Helbek skriver med autentisk virkende og atmosfæreladet realisme. Historien, der fortælles, er nærværende og befolket af personer, der har umiddelbarhedens liv i sig." – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

Trott er kun 13 år, da hendes mor uden et ord forlader familien for at leve sammen med sin fætter i Østrig. Hun vokser op i 1950‘ernes København med sin far og sin søster, og selvom hendes liv ikke er bemærkelsesværdigt, så er det alligevel spændende at følge, for gennem Trotts øjne ser vi det danske samfund udvikle sig i takt med, at hun selv formes som kvinde. Bogen er fyldt med skildringer af Trotts hverdage. Både dem i familiens lejlighed i København og de triste dage, hun tilbringer sammen med sin dominerende ægtemand nogle år senere. Kirsten Elisabeth Holck (1926-2006) var en dansk forfatter og digter. Hun udgav den anmelderroste digtsamling "Genkendelse" i 1990, og i 2001 udkom romanen "Hverdage".

Så er Elvira Gregersen på banen igen! Den kronisk arbejdssky og stærkt overvægtige bordelværtinde med det skarpe hoved og det varme hjerte må endnu en gang kæmpe mod underverdenen og dens oppumpede muskelmænd. Hun glemmer i sin forretningssucces og sin kamp mod rockerne både tvillingebroren Sixten, der endelig er kommet ud af sit heroinmisbrug, og Henry, hendes meget omsorgsfulde kæreste, måske fordi hun også - meget modvilligt - er blevet barnepige for en 17-årig champagnepige fra Hellerup, der er gymnasieelev om dagen og noget helt andet om natten. Det hele ender i en situation, hvor Elvira igen kan drage nytte af sine 148 kilo.

Med Happy hour afslutter Anne-Sophie Lunding-Sørensen sin stærkt underholdende, socialt indignerede og let satiriske trilogi om en meget anderledes (anti-)heltinde.

Ragna bliver født ind i en temmelig kompliceret familie i Norge i begyndelsen af 1950‘erne. I løbet af sine syv første leveår må hun kæmpe en stædig kamp for accept og kærlighed – særligt fra sin mor, der helst vil kontrollere alt omkring sig, Det er ikke let for hende at finde fodfæste i tilværelsen. Da hun mange år senere selv venter barn, begynder der igen at dukke minder op fra barndommen, og Ragna må kæmpe for at gøre sig fri af dem og lade fortid være fortid. Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

"Og så er det jeg får øje på en høj mand med langt ravnesort hår bundet op i en pisk. Han står ved skrankens fjerne ende og pøser chilisovs på sin falafel, med sin ene albue skødesløst støttet mod disken. Dét der fanger mig er hans øjne, gyldne, kattede i det tidsløse højkasteansigt. Se på mig, hvisker de, vær mig nær. Og jeg ved straks, at de taler til mig, skønt det sker tværs gennem lokalet."

Tabita Morgenstjerne er vokset op på landet, men har altid drømt om noget større. Da hun flytter ind i en lejekaserne på Vesterbro, oplever hun en helt anden verden end den, hun kommer fra. Særligt mødet med den dæmoniske og karismatiske Rama bliver skelsættende for Tabitas liv. Dortea Birkedal (f. 1957) er en dansk forfatter. De første bøger fortæller om hendes rejser, efter hun som 16-årig tog på eventyr i den store verden. Sidenhen har Dortea Birkedal skrevet romaner til både voksne, unge og børn. Hun står desuden bag manuskripter til to af 1980‘ernes store ungdomsfilm, "Negerkys og labre larver" i 1987 og "17 op" i 1989.