Søgeresultater: 16

Vi har længe klaret os uden Gud, men det er, som om dødssynderne hænger ved. De arkaiske mønstre er svære at bryde. Eva Menasse er en af Østrigs mest kritikerroste og prisvindende forfattere og på dansk er tidligere udkommet novellesamlingen Dyr for viderekomne. Menasse har en særlig evne til at skære sig ind i det moderne menneskes kernehus. Gerne med en underliggende og knastør humor (hun er da også modtager af den internationale Jonathan Swift Pris for humor og satire). God fornøjelse med læsning af novellerne, der rummer syv tilgivelige dødssynder ...

Sammenfald er en digtsamling i fem dele, der med en stærk og egensindig poetisk stemme undersøger og udfolder erkendelsen af, at man som menneske, biologi, bevidsthed og i dette tilfælde kvinde ikke er lukket og selvberoende, men derimod i konstant berøring og udveksling med den verden, man er en del af.

De kender dig, men du kender ikke dem … Ursula, Gareth og Alice har aldrig mødt hinanden før. Ursula tror, hun har dræbt sit livs store kærlighed. Gareth tror, hans far forsvandt og døde for mange år siden. Og Alice bliver stalket. Ingen af dem er vant til at stole på andre, men da de tre fremmede uventet støder ind i hinanden, er der kun en ting at gøre: at holde sammen. Ellers vil en af dem dø. Tre fremmede, to hemmeligheder, en frygtindgydende aften. Den storsælgende forfatter er tilbage med en ny gribende roman, der holder dig på pinebænken til det sidste. "Tempofyldt bog med alt, hvad en fantastisk thriller kan byde på." - DAILY MAIL "Umulig at slippe fra først til sidst!" - SHARI LAPENA "En thriller i vildt tempo fra en af genrens mestre." - Sharon Bolton "Denne mesterligt komponerede og hæsblæsende historie ender i et spændende og uventet klimaks." - Fiona Cummins "Vidunderligt lusket, med intelligente cliffhangers og yderst vanedannende." - John Marrs "Hun har gjort det igen … ‘Fremmede’ er en fremragende bog." - Cass Green

Mor - En historie om blodet af Maja Lucas er en roman, der skildrer en relation mellem en mor og hendes lille datter, der på tragisk vis havarerer. Man følger forholdet over et par år, fra pigen fødes, til hun er godt tre år gammel. I scener fra hverdagslivet med et barn beskrives morens fortvivlelse og ambivalens over for moderskabet og hendes tiltagende vrede. Romanen skildrer også, hvordan forældreskabet tærer på morens og farens parforhold og gør dem fremmede for hinanden. I et lavmælt sprog fortæller Mor. En historie om blodet en uafrystelig historie om en moderne kvindes kamp for at komme overens med rollen som mor.

Efter 22 års ægteskab vil Vigdis ikke mere. Men hvordan kan hun retfærdiggøre at forlade en mand, som ikke slår, som ikke drikker eller er utro, og som er en god far? Måske handler det om forventninger, om at sætte barren lavt. Men hvor lavt kan barren sættes, før selvforagten tager overhånd, før man kvæles, før man dør? Linn har altid været smuk. Nu opdager hun, at mænd ikke længere vender sig efter hende. Hvis tiltrækningskraften er forsvundet, hvem skal hun så være? Vigdis’ og Linns historier flettes ind i hinanden ved tilfældigheder. Af nødvendighed ender de begge et helt andet sted, end hvor de begyndte.

Snehild kommer til verden midt under en blodig krig. Hendes mor flygter gennem skovene og videre til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Da byens magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid får mistanke om, at Snehild har evner, der overgår　hendes egne, beslutter hun, at Snehild må skaffes af vejen.

Anne-Marie Vedsø Olesens nye serie Vølvens vej er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i jernalderen i Danmark. En medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst fra en tid, hvor lidenskab og ære bestemte slagets gang.

Gribende debutroman om en kvindes kamp for et liv i frihed i 50'ernes Teheran. Nattens blomst er en fortælling om at være pige og blive en kvinde i et land, hvor du ikke er fri. Om at slås for frigørelsen og prisen for at gøre det.

Den unge kvinde Folkví og hendes bror Áslakr er vokset op inden for høvdingepladsens beskyttende hegn. De to har altid været tæt fortrolige og spejlet hinanden, så da Áslakr kommer hjem fra sit første overvintrende togt og lader sig forlove med den femtenårige Gerd, overmandes Folkví af en rasende frygt for at skulle stå alene. I romanens hovedspor snubler Folkví sig ulykkeligt og hovedkulds vej gennem sommeren, hvor Áslakr bliver forlovet og skal giftes. Som midaldrende ser Áslakr tilbage på de dramatiske begivenheder i tiden omkring sit bryllup og prøver at begribe, hvad der egentlig skete. Og ved foden af et gammelt træ sidder nornerne og forsøger at holde styr på menneskernes besynderlige liv. Det er en fortælling om en grænseløs søskendekærlighed, om tilfældigheder og tegn, og om med al magt at ville fastholde en tid, mens man uvægerligt bliver ældre. Om forfatteren: Maria Hesselager (f. 1984) er uddannet fra Forfatterskolen og debuterer med dette portræt af en ung kvinde, sat i en fri fortolkning af vikingetiden.

Hændelsen er en rystende fortælling om en abort og en udforskning af forholdet mellem krop, køn og klasse af den franske stjerneforfatter Annie Ernaux. Som 23-årig noterer Annie Ernaux følgende i sin notesbog: ”Jeg er gravid. Det er et mareridt.” Året er 1963, og abort er forbudt. At fortælle sine forældre om graviditeten er utænkeligt. Hun har heller ikke noget ønske om at få et barn, hun har livet for sig. Hændelsen er en fortælling om en illegal abort i et køkken i Paris. Fyrre år senere dykker Annie Ernaux ned i dagbøger og minder fra tiden omkring aborten. Samtidig reflekterer hun over forholdet mellem krop, klasse, køn og skrift og viser, hvordan en enkelt hændelse kan præge et helt liv. ”Et oprørende, dybt relevant værk – såvel kunstnerisk som menneskeligt. Burde være obligatorisk læsning.” Financial Times

To kvinder, Olenka og Darja, mødes i en hundepark i Helsinki i 2016. I tavshed sidder de på en bænk og betragter en familie, der lufter deres hund; mor, far, to børn. Kvinderne kender hinanden. I hjemlandet Ukraine var de begge involveret i den fremvoksende fertilitetsindustri, den ene som donor, den anden som organisator. Nu, ti år senere, synes rollerne at være byttet om. Og hende der engang var donor, har tilsyneladende både mulighed for og en stærk vilje til at gøre størst mulig skade.  

I Hundeparken sammenflettes nutidens Helsinki med fortidens postsovjetiske Ukraine. Korruption i øst møder grådighed i vest, og i skæringspunktet står to kvinder og er både ofre og overlevere. Sofi Oksanen skriver råt og nådesløst om konsekvenserne af at behandle kvindekroppen som en lukrativ handelsvare. Samtidig er romanen en dybt menneskelig fortælling om trofasthed og kærlighed, om tabte børn og om løgnens kraft.

”Din tipoldemor, Marta Kristine, sagde far, - hun gik til Christiania for at blive jordemoder. –- Og så gik hun hjem igen? sagde jeg. – Ja, så gik hun hjem igen og var jordemoder i mindst halvtreds år. ”Med Jordemoder på jorden har Edvard Hoem givet sin slægtskrønike, som åbnede med Høstkarl i himlen, et dramatisk forspil. Jordemoder på jorden er et stærkt kvindeportræt af husmandsdatteren, der nægtede at bøje sig for folkesnak og overtroiske husråd. Oprindelig skrevet på opfordring af Jordmoderforeningen i Norge. Og Hoems fortælling hviler på et autentisk grundlag. Marta Kristine Nesje gik faktisk i 1821 den lange vej fra Romsdal til Christiania (Oslo) for at blive jordemor. Tre børn og hendes mand ventede på hende derhjemme. Efter ni måneder på jordemoderskole gik hun hjem igen og var i livets tjeneste i mere end halvtreds år. Ud fra få, men stærke, historiske fakta skriver Edvard Hoem livet i bygderne frem. Men ikke kun livet i bygderne, også det begyndende moderne liv i Christiania (Oslo) og omkring hospitalet i Molde spiller en central rolle for handlingen. Samtidig, og det er i grunden bogens tyngdepunkt, er det en varm og indgående skildring af den store kærlighed, af lykken og tragedien, som synes alt for tæt forbundne. Marta Kristine føder selv 10 børn. Den yngste søn, Knut er hovedpersonen i Høstkarl i himlen. Derudover er der ingen sammenhæng mellem værkerne.

Et psykologisk drama om en af det 20. århundredes mest betydningsfulde videnskabskvinder.

KVINDEN DER SAMLEDE VERDEN er Eva Tinds biografiske roman om den danske zoolog Marie Hammer (1907-2002), der igennem 40 år rejser jorden rundt ene kvinde med ét formål: Hun vil bevise, at verdens kontinenter på et tidspunkt har været forenet. Samtidig har hun en drøm om en familie. Men stik imod tidens normer insisterer hun på, at hendes mand aldrig må stille sig i vejen for hendes forskning. Som den første kvinde er hun med på Knud Rasmussens 7. Thule-ekspedition i 1932. Siden rejser hun selv midler til sine månedlange ekspeditioner, og doktordisputatsen skriver hun som ulønnet forsker hjemme fra køkkenbordet med fire børn omkring sig. På verdenskortet i scrapbogen føjer hun nye rejseruter til sit erobringstogt.

Først 30 år efter sin første ekspedition ændrer Marie Hammer verdenshistorien. I kraft af sine vedholdende bestræbelser lykkes det hende at samle verden, men samtidig må hun erkende, at familien i hendes fravær har slået sprækker.

KVINDEN DER SAMLEDE VERDEN er historien om en enestående og fantastisk videnskabskvindes forbundethed med naturen og længsel efter at sætte spor i verdenshistorien. Om menneskelige ambitioner, familie, kærlighed, afkald og forsoning – af verden og mellem mennesker.