Søgeresultater: 6

Vi befinder os i sydstaterne i USA i 1920’erne. Den unge Helga Crane underviser på et sort universitet i Syden, hvor hun leder efter sin egen identitet som sort, som kvinde og som lærer. Hun forlader sydstaterne i en søgen efter sin egen identitet og flytter nordpå til Chicago, hvor hun får økonomisk støtte af en hvid onkel, som dog ikke ønsker nogen nærmere forbindelse med sin "sorte" niece.

Vi følger Helgas søgen efter sin egen identitet i et virvar af racisme, mandschauvinisme og fordomme i en raceopdelt verden, hvor hun hverken hører til hos de sorte eller de hvide. Hendes søgen bringer hende til det pulserende New York med svingende jazzklubber og til sine slægtninge i Danmark, hvor hun mænger sig med det fineste selskab i København.

Men at lede efter sin egen identitet kan være som at forsøge at vandre i kviksand, og Helgas kamp for at finde sin egen plads i verden er lang og hård.

"Kviksand" udkom i 1928 og på dansk i 2015. Nella Larsen (1891-1964) født Nellie Walker. Voksede op i Chicago, Illinois, som stedbarn af blandet race i en ellers "ren", hvid, dansk-amerikansk familie. Dette grundlagde en livslang ambivalens og følelse af skyld og skam i hende – som halvt sort barn bragte hun skam over sin ellers hvide familie, og dette blev et fast litterært emne i hendes semi-selvbiografiske romaner og noveller. Nella Larsen blev i høj grad litterært anerkendt af sine samtidige, men døde glemt og i ubemærkethed i Brooklyn i New York i 1964. Siden 1990’erne har hendes værker dog opnået fornyet interesse, og i dag anses de som komplekse, intellektuelle studier i race-, køns- og identitetshistorie.

Romanen vakte enorm opsigt ved sin udgivelse i 1925 og rystede det samfund, den så skånselsløst afslørede – den udstillede den forløjede dobbeltmoral og det begær efter penge og materielle goder, som lå bag den amerikanske drøm. Hovedpersonen i romanen er en ganske almindelig ung mand – Clyde Griffiths. Han er fra fattige kår og opvokset i en strengt religiøs familie – som så mange amerikanere i århundredets første år. I dette self made-samfund stræber han nu efter en vej op ad den sociale rangstige.

Theodore Dreiser skrev på sit hovedværk, En amerikansk tragedie, i elleve år, og denne roman skulle blive et af de betydeligste værker i den amerikanske naturalisme. Her koncentrerede Dreiser essensen af sin viden om og sit syn på det amerikanske samfund i begyndelsen af det 20. århundrede og kombinerede den med sin store indsigt i det menneskelige sind og de bevæggrunde, der skjuler sig der. Romanen vakte enorm opsigt ved sin udgivelse i 1925 og rystede det samfund, den så skånselsløst afslørede – den udstillede den forløjede dobbeltmoral og det begær efter penge og materielle goder, som lå bag den amerikanske drøm. Hovedpersonen i romanen er en ganske almindelig ung mand – Clyde Griffiths. Han er fra fattige kår og opvokset i en strengt religiøs familie – som så mange amerikanere i århundredets første år. I dette self made-samfund stræber han nu efter en vej op ad den sociale rangstige. Vejen viser sig at gå via storbylivet, et job på et hotel og fristelsen fra vin, spiritus og kvinder. Tragedien indtræffer, da han opdager, at hans hidtidige forlovede, Roberta, står i vejen for den økonomiske fremgang, som kvinden Sondra kan tilbyde ham. Clyde støder hovedet mod samfundets snærende mure, bliver endda morder uden egentlig at ville det, fanges i et ubønhørligt retssystems barske net og udleveres til den sensationslystne presses nådesløse spotlight. Dreiser fandt inspiration til romanens mordintrige i en i samtiden stærkt omtalt retssag fra 1906 – ’The Murder of Grace Brown’, hvor en ung syerske blev myrdet i staten New York. Når man har læst En amerikansk tragedie til ende, kan man kun give dens danske oversætter ret i, at der er bøger, man læser, og der er bøger, man oplever. Denne roman hører til sidstnævnte kategori.

Vi er i USA, lige efter år 1900. Landet er i en brydningstid; fremtidstroen hersker, mens traditioner stadig står stærkt, men dog er under pres fra de små forandringens sprækker, der pibler frem overalt. Handlingen centrerer sig omkring den unge, fattige pige Jennie og industrimanden Lester Kane. Men bogens tredje hovedperson er et amerikansk samfund i dyb forandring … Den unge arbejderklassedatter Jennie Gerhardt arbejder på et hotel i Columbus, Ohio, for at bidrage til sin fattige families indkomme. Her møder hun en rig gammel senator og forelsker sig i ham og de muligheder, han giver hende for socialt avancement. Senatoren dør uventet, og det viser sig, at Jennie er blevet gravid. Hendes familie slår hånden af hende, da hun jo har brudt med enhver moral, der gælder for unge, ugifte piger. Hun føder datteren Vesta, som efterlades hos bedsteforældrene, da Jennie flytter til Cleveland for at være i huset hos en prominent familie. Her forfølger hun arbejderpigens udgave af den amerikanske drøm: Hun møder den unge industrimand Lester Kane, og forelskelsen er gensidig. Kane, der ikke ved, at hun har en datter, ønsker at gifte sig med Jennie, men da hans familie sætter sig stærkt imod dette giftermål, beslutter han i stedet, at hun skal være hans elskerinde. Som elskende par bor de lykkeligt sammen i Chicago, men Jennies fortid lurer …

Vi er i USA, lige efter år 1900. Landet er i en brydningstid; fremtidstroen hersker, mens traditioner stadig står stærkt, men dog er under pres fra de små forandringens sprækker, der pibler frem overalt. Handlingen centrerer sig omkring den unge, fattige pige Jennie og industrimanden Lester Kane. Men bogens tredje hovedperson er et amerikansk samfund i dyb forandring … Den unge arbejderklassedatter Jennie Gerhardt arbejder på et hotel i Columbus, Ohio, for at bidrage til sin fattige families indkomme. Her møder hun en rig gammel senator og forelsker sig i ham og de muligheder, han giver hende for socialt avancement. Senatoren dør uventet, og det viser sig, at Jennie er blevet gravid. Hendes familie slår hånden af hende, da hun jo har brudt med enhver moral, der gælder for unge, ugifte piger. Hun føder datteren Vesta, som efterlades hos bedsteforældrene, da Jennie flytter til Cleveland for at være i huset hos en prominent familie. Her forfølger hun arbejderpigens udgave af den amerikanske drøm: Hun møder den unge industrimand Lester Kane, og forelskelsen er gensidig. Kane, der ikke ved, at hun har en datter, ønsker at gifte sig med Jennie, men da hans familie sætter sig stærkt imod dette giftermål, beslutter han i stedet, at hun skal være hans elskerinde. Som elskende par bor de lykkeligt sammen i Chicago, men Jennies fortid lurer …

Theodore Dreiser skrev på sit hovedværk, En amerikansk tragedie, i elleve år, og denne roman skulle blive et af de betydeligste værker i den amerikanske naturalisme. Her koncentrerede Dreiser essensen af sin viden om og sit syn på det amerikanske samfund i begyndelsen af det 20. århundrede og kombinerede den med sin store indsigt i det menneskelige sind og de bevæggrunde, der skjuler sig der. Romanen vakte enorm opsigt ved sin udgivelse i 1925 og rystede det samfund, den så skånselsløst afslørede – den udstillede den forløjede dobbeltmoral og det begær efter penge og materielle goder, som lå bag den amerikanske drøm. Hovedpersonen i romanen er en ganske almindelig ung mand – Clyde Griffiths. Han er fra fattige kår og opvokset i en strengt religiøs familie – som så mange amerikanere i århundredets første år. I dette self made-samfund stræber han nu efter en vej op ad den sociale rangstige. Vejen viser sig at gå via storbylivet, et job på et hotel og fristelsen fra vin, spiritus og kvinder. Tragedien indtræffer, da han opdager, at hans hidtidige forlovede, Roberta, står i vejen for den økonomiske fremgang, som kvinden Sondra kan tilbyde ham. Clyde støder hovedet mod samfundets snærende mure, bliver endda morder uden egentlig at ville det, fanges i et ubønhørligt retssystems barske net og udleveres til den sensationslystne presses nådesløse spotlight. Dreiser fandt inspiration til romanens mordintrige i en i samtiden stærkt omtalt retssag fra 1906 – ’The Murder of Grace Brown’, hvor en ung syerske blev myrdet i staten New York. Når man har læst En amerikansk tragedie til ende, kan man kun give dens danske oversætter ret i, at der er bøger, man læser, og der er bøger, man oplever. Denne roman hører til sidstnævnte kategori.