Søgeresultater: 3

»Deroppe ved alteret står han. Sort som en af edderkopperne. Sorgens farve i dagens anledning. Og der kommer hun. Lille insekt, der forsigtigt sætter fødderne i kanten af spindelvævet. Får en lille smule klister på den ene vinge, og så er det for sent.
På en måde er hun trådt ud af sig selv og svæver et sted oppe under loftet. Herfra ser hun, hvordan han skubber hende mekanisk hen over parketgulvet under brudevalsen, som om hun er en støvsuger. Ser, hvordan de står der på toppen af bryllupskagen som et par, der er ved at springe ud fra taget af et højhus.
De holder hinanden i hånden, for sådan er de lavet. I Taiwan et eller andet sted. Han i sort og hun i hvid. Og de står godt fast. I glasur til knæene. Alligevel springer de om lidt.«

Snydeæg er en lyrisk roman om en ung kvinde, der kæmper en stille kamp med dagligdagen og dagdrømmene. Det er en både fragmentarisk og kompakt fortælling om forelskelse, familie og fortrængninger, om fejlfortolkninger af virkeligheden, om afskyelig angst og overfladisk lykke, om medier, selvmord og meget andet.

`Gider ikke tænke på Entusiasten i dag. Det er for hysterisk. Kan jo ikke nytte noget, at jeg bare sådan forsvinder ud i atmosfæren på grund af en fyr. Heller ikke selvom han giver mig sug i maven og får mig til at dukke op på arbejdet med trøjen på vrangen. Og bestemt heller ikke selvom han ringede rødvinssød i går og sagde, at han er forelsket i mig. Dumme Amor, kan du ikke bruge en anden som skydeskive?´

Spacemermaid fylder 28 år og bliver forelsket i den, hun mindst ventede. Hun prøver at holde en finne i bølgen og ikke forsvinde ud i rummet, men det kan være lidt svært for en rumhavfrue.

Advarsel: Dette er en virkelig historie.<br> Charlotte Heje Haase (f. 1977) er en dansk forfatter, redaktionschef og klummeskribent.

»Nu falder hendes øjne igen på safirringen, der ligger i hendes halvlukkede hånd, og ved en pludselig indskydelse - som om den brændte i hendes hånd - kaster hun ringen fra sig ud ad karossens åbne vindue.
I en brøkdel af et nu mærker hun en ukendt åbning i sig, som en befrielse fra alt sit gods, sig selv, sine handlinger, sit navn, hele sin betydning.«

Da Susanne Brahe, storfruen til Østrupgård, kaster sin ring bort, sætter det gang i en kædereaktion, som vender op og ned på tilværelsen for en hel kreds af mennesker.
Hun tilkalder Dværgen som sin sjælesørger, og langsomt løsnes den ring af hovmod og arrogance, hun har lagt om sit liv som beskyttelse mod omverdenens reaktion på hendes vansirende hareskår.
Imens vandrer ringen fra hånd til hånd og kaster sin krystallinske kraft på dem, der kommer i dens nærhed: bødlen, den unge soldat, taterdrengen og den underskønne sorte slavinde Sille, der alle er fanget i samfundets låste hierarki.