Søgeresultater: 12

Rosa er sypige i København i 1800-tallet. Mændene er vilde med hende, og den klamme dommer kommer lidt for tæt på Rosa.

Den tyske besættelse har ikke brudt det familiesammenhold, Johanna i sin tid grundlagde, men trods alle gode intentioner føler Ågot, at der er et vildskud på stamtræet. Familien er ikke helt så konfliktfri, som den giver det udseende af.

"Ågot sad med halvt lukkede øjne i liggestolen og lyttede til solsortens sang og børnenes råben. Lågen blev åbnet, og hun så et par lange ben i hvide tennissko og det nederste af et par sorte Holmensbukser. Det var Svend. Hun trak vejret dybt, før hun rejste sig. "Kommer du her?" "Ja, som du ser." Kædernes knirken fra børnenes gynger standsede brat. "Max kommer først på lørdag." "Det er også dig, jeg vil besøge." Hun rejste sig, kaldte på Ole og Hjørdis. "Kom og hils på onkel Svend." Hjørdis stod bag Ole, som høfligt gav hånd og bukkede for den morbror, der aldrig blev talt om. Ole havde ingen anelse om, hvor onkel Svend havde været. Mor ville ikke tale om det.

"Tiden efter Johanna" er en selvstændig fortsættelse af "Johanna fra Småland".

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

I Eline Bessers læretid slap vi tjenestepigen Eline, da hun 15 år gammel og gravid i år 1900 var på vej til Frøken Holms hønseri for at lære hønsehold. Her træffer vi igen Eline i Det bedste og det værste og følger hende til hendes død i 1957.

Hun føder sin datter, Laura og klarer sig som ugift tjenestepige og mor gennem århundredets begyndelse, verdenskrigen og tredivernes krisetider.

Om alt dette fortæller Else, en af Lauras seminariekammerater, men en dag i slutningen af trediverne, tager den nu midaldrende Eline tilværelsen i sin egen hånd og taler med sin egen stemme om sig selv og om sin store kærlighed: det bedste og det værste.

En dag kom børneværnet og fjernede dem alle sammen. Hvor de små kom hen, ved Magda ikke, men selv kommer hun til kvindeanstalten på Sprogø. Her bliver hun gravid og tvinges til at bortadoptere og glemme barnet, men Magda kan ikke glemme. Hele livet drømmer hun om og længes efter Drengen. Et savn, der ikke bliver mindre, da hun får job som tjenestepige hos en familie med et barn i samme alder. Barnet hedder Gunnar, og han er et mærkeligt barn. Ursula lider i barndommen voldsomt under sin tyranniske fars, Gunnars, sarkasme og følelseskulde, og som voksen søger hun desperat hjælp det ene sted efter det andet i håb om at blive sine traumer kvit.

Samtidsroman. Ida Francesca, hvis far har været kz-fange, ved allerede fra en tidlig alder, at den store verden uden for det beskedne Aalborg-hjem kommer hende ved. Hun gifter sig med den velhavende vinhandlersøn Ulrik og oplever i mødet med dette meget anderledes miljø både glæder og sorger og ydmygelser. Siden uddanner hun sig til ingeniør, og vi følger hende livet igennem med op- og nedture, men med lysten til at gøre en indsats i verden bevaret til det sidste.

Så fik vi den, den store samtidsroman, vi i årevis har efterlyst ... Det er svært at få øje på det, Inge Eriksen ikke nåede i denne store, epokale fortælling om vores allesammens nutid forstået ud fra vores nærmeste fortid.
****** Niels Houkjær, Berlingske Tidende

Eline Besser er 15 år og ude at tjene for første gang. Benovet og tjenstivrig suger hun til sig med øjne og ører, født til at tjene, føjelig og betaget af sit fine herskab, indtil hun gennem de brudstykker af samtaler, hun opsnapper i stuerne og gennem de erfaringer hun gør, får en forståelse for de massive klasse- og kønsforskelle, der betinger hendes placering i århundredskiftets samfund.

Den 30. november 1967 krydsede den 17-årige Johanna Dufva Carlsdotter Øresund og gik fra borde med sine få ejendele i en bylt. Vel ankommet til København stod hun blandt de andre svenske indvandrere på Kvæsthusbroen og ventede spændt på, at der skulle komme én, som havde brug for en tjenestepige. Hun var ikke skåret over en helt almindelig læst, den stædige Johanna, som endte med at forsøge sig selv og sine tre børn i en tid, hvor enlige mødre måtte klare sig, som de bedst kunne. Tilmed fik også alle børnene en uddannelse, så også på dette punkt gjorde hun sig fri af den sociale arv, hun havde med sig fra det fattige Pjätteryd o Småland. Selvom Johanna blev i København, bevarede hun kontakten med sin far, hvis breve altid startede med sætningen "Min älskade Dotter…"

Ved hjælp af en god portion fantasi og sin 100-årige mors glimrende hukommelse har Hjørdis Varmer givet liv til sine tre stærke formødre: Johanna, Anna og Ågot, som har været modeller for romanens tre kvindelige hovedpersoner.

I "Bengtas tid" fortælles om tre kvinders forskellige liv.
Den aldrende Bengta er kunstner og insisterer på at blive boende i sit store hus helt alene, selvom familien ville være mere trygge ved, at hun kom på plejehjem.
Den midaldrende Anne er Bengtas hjemmehjælper. Hun bor alene i en lejlighed i en betonblok, indtil den dag hendes voksne alkoholiserede søn dukker op, kræver hjælp og husly og vender op og ned på Annes tilværelse.
Ved at tilfælde kommer teenageren Daysi ind i Bengtas liv. Daysi har levet en småkriminel tilværelse, og Bengta beslutter sig for at lade hende flytte ind hos sig.

Den danske forfatter Lotte Linck (f. 1940) bevæger sig i mange forskellige genrer og har udgivet bøger for både børn og voksne. Linck fik sin litterære debut i 1984 med digtsamlingen "Vi kan roligt være bange" og udgav samme år børnebogen "Det er bare Rita". Igennem sin lange forfatterkarriere har Linck blandt andet udgivet novellesamlingen "To gange Hansen" (1955), den historiske roman "Tiden der revnede" (1997) og den socialrealistiske roman "Krages skygge" (1999).

"Himlen højt, højt oppe" er historien om to kvinder, som begge har deres daglige gang på gården Bonderup i 1860'erne. Her lever både ægteparret Heiberg og den fattige tjenestepige Caroline. Til trods for de betydelige forskelle i velstand og social rang, er ensomhed håb, drømme og længsler noget, som begge kvinder er fyldt af. Den danske forfatter Lotte Linck (f. 1940) bevæger sig i mange forskellige genrer og har udgivet bøger for både børn og voksne. Linck fik sin litterære debut i 1984 med digtsamlingen "Vi kan roligt være bange" og udgav samme år børnebogen "Det er bare Rita". Igennem sin lange forfatterkarriere har Linck blandt andet udgivet novellesamlingen "To gange Hansen" (1955), den historiske roman "Tiden der revnede" (1997) og den socialrealistiske roman "Krages skygge" (1999).

Roman om Ketty, en midaldrende isenkræmmerfrue fra provinsen, der pludselig har fået nok af livet som »medarbejdende hustru« med dobbeltfunktion i forretningen og »privaten« og rejser til København. I løbet af et forfrossent år gennemgår hun her en smertefuld forvandlingsproces fra isenkræmmerfrue til selvstændigt individ. Smertefuld fordi den indebærer afkald på mange planer, ydmygelser, resignation og opgør med alle hendes tillærte værdinormer.

Jytte Borberg, født 1917, debuterede 1968 med novellesamlingen Vindebroen. Forinden havde hun fået offentliggjort kortere ting i tidsskrifter. I 1970 kom romanen Nældefeber, der ligesom novellesamlingen bevæger sig i en symbolverden, hvor fremmedgjortheden har en fremtrædende plads.

                             I de to senere romaner Orange (1972) og Turné (1974) har Jytte Borberg nærmet sig en mere realistisk fortællemåde. Begge bøger behandler temaer, der griber ind i kvindedebatten, men synsvinklen er ny.

                             Hun slog for alvor sit navn fast i læsernes bevidsthed med Eline Bessers læretid (1976) og Det bedste og det værste (1977).

Da den hårdtarbejdende og succesfulde 40-årige arkitekt Lærke Holm Larsen bryder sammen af stress, tvinges hun til at gøre op med sin tilværelse og fortid. Hun flytter tilbage til sin nordjyske barndomsegn, og herfra fortælles historien om hendes opvækst hos nogle elskelige plejeforældre, om hendes livslange forelskelse i naboens søn, om stedets stille eksistenser, om venner og om, hvordan voksenlivet kunne ende med at blive så ensomt og arbejdstynget.