Søgeresultater: 22

Roman om en ung kvindelig maler, der drømmer om at bryde ud af sin skal og tage del i livet på samme måde, som dem hun kender. Hun har dog svært ved at bryde ud af rollen som observator, som den der ser verden snarere end oplever den. Spørgsmålet er blot, hvad der vil gøre hende lykkeligst i længden?

Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Ebba Torstenston debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet.

Ebba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat.

Om en ung kvinde, som føler sig udenfor andre menneskers fællesskab. Hendes sind er sløvet og upåvirkeligt, men hendes krop lever: den skifter facon, får gevækster og bemægtiger sig hende.

"Sidsel Falsig Pedersens debut er både barsk og øm … en forrygende sproglig ømhed der midt i alt vanviddet gør en så glad, at man straks hopper videre til næste afsnit.”
Signe Lindskov Hansen, Information

”Bemærkelsesværdig debutroman om en pige der er faldet ud af fællesskabet … Bogen har en umiskendelig personlig tone og balancerer sikkert og disciplineret på en line der er udspændt mellem drøm og surrealisme … Variationerne over disse drømmesyner er skrevet uden manér, med en sublimeret fantasi og fintmærkende sproglig beherskelse … Hvad der gør debut’en egentlig lovende, er skildringens autenticitet, den langsomme forblødning i ensomhed midt i de normales samfund.”
Bettina Heltberg, Politiken

”Ved siden af at være sjove og poetiske, og selvfølgeligt mærkværdige, er historierne i En hel dags Kærlighed også rigtig gode til at være foruroligende.” 
Lars Bukdahl, Weekendavisen

”Det er barsk, følsomt og anfægtende uden at forfalde til sentimentalitet … Sidsel Falsig Pedersen har fat i mange eksistentielle ender af den suveræne viden om at være sprog og krop i et køn, der såvel føder som bliver født.” 
Elisabeth Møller Jensen, Aktuelt

Det var så den vinter er en samlet udgave af Dorthe Nors’ to kortromaner Dage og Minna mangler et øvelokale. To rørende og underfundige portrætter af kvinder i det 21. århundrede.

I Dage skriver en kvinde lister. Hun har kærestesorg, og det kræver en vis overvindelse at vove sig ud i livet og et forårsmættet København. Der er ikke andet for end at tage én dag af gangen.

I Minna mangler et øvelokale møder vi komponisten Minna, som ikke er en dag over 40. Minna er en kvinde, som mangler mange ting i livet – for eksempel et øvelokale, en eksistensberettigelse, et barn og snart også en mand. Minna beslutter sig for at stikke af fra det hele. Hun vil lære at sortere i sine omgivelser - hun vil have sig et røvhulsfilter.

I "Den glade jødinde og andre historier" spiller polsk-jødiske kvinder hovedrollen: Emigranter på jagt efter et bedre liv i skøre situationer, over alt i verden og under dække.

Janina Katz' humoristiske og barske fortællinger rummer mændene, mødrene, venner, veninder, forelskelser og tab.

Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

Efter en indlæggelse for depression og angst får hovedpersonen at vide at hun skal tage sin medicin og ikke udsætte sig for nogen form for følelsesmæssig belastning. I stedet for at følge lægens råd bestiller hun en flybillet til Canada og rejser alene ud i ødemarken. De næste år af hendes liv tilbringer hun i den vilde natur blandt mennesker som lever uden for samfundet: marihuanadyrkere, pelsjægere, cowboyer, hippier, eventyrere og medicinmænd. Hun tilbringer en vinter alene som vagtmester på et ensomt ressort. Og overvintrer på egen hånd i en tømmerhytte i et indianerreservat, med grizzlybjørne og ulve som naboer.

Liv er blevet skilt, og hendes store tvillinger er taget til Boston for at studere. Hendes største livskrise opstår af udefrakommende begivenheder, som hun må reagere på og tage styringen over. Det bliver en kompleks og kaotisk tilværelse startende i et eksistentielt tomrum. Hun forelsker sig i den dopingdømte ekscykelrytter Frank J. og flytter ned til ham i Monaco og bliver ansat på en eksklusiv tandlægeklinik. Alt synes at gå godt. Men hun må endnu en gang erkende, at livet ikke er til at forudse, og tilværelsen ikke er til at styre. Sin gamle interesse for malerkunst bliver den livline, hun vælger at trække sig op på gennem familiedramaet, som stadig forfølger hende. Hun tager på malerorlov til Danmark i et forsøg på at genvinde styringen over sit eget liv. Høfde 42 er en selvstændig roman, der kan læses som parallelhistorie til Carls Odyssé.

Kirsten Thorups nye roman handler om et kompliceret forhold mellem en mor og en datter og er et kraftfuldt tidsbillede fra anden halvdel af det tyvende århundrede. Kirsten Thorup har med "Erindring om kærligheden" foretaget en intens, konsekvent og radikal udforskning af de spændingsfelter, der ligger i et nært familieforhold.

På den anden side af et vellykket terapiforløb fortæller Klara sin historie om en barndom med incest og psykisk vanrøgt, det strukturerede, succesfulde arbejdsliv og om det sammenbrud, der førte til terapeuten. HÆNDER er en intens fortælling om at komme ud af fortidens skygge og finde sig en berettigelse til at leve.

"Fortælleglæde, humor og dertil indsigt i smertens væsen kendetegner Den balsamerede elsker. Ester Bock skriver fængslende og underholdende."

- Claus Grymer i Kristeligt Dagblad

Helle og Nina, to barndomsveninder fra Vesterbro, støder ind i hinanden, og her konfronteres de med deres livsvalg. Helle er blevet kunstner, verdenskvinde og ejer af en faldefærdig Strandvejsvilla. Nina er ikke kommet videre fra sin småborgerlige opvækst og bor stadig på Sønder Boulevard – fanget i et depressivt og håbløst univers og bange for forandringer.

På finurlig vis skriver Grete Povlsen en roman om det uundgåelige: Hvordan vores valg i livet former vores virkelighed. De to veninder mødes i velkendt ømhed, men må se denne sandhed i øjnene.

Grete Anna Povlsen (1915-1996) debuterede med romanen Trojka i 1964 og modtog allerede året efter den første af en stribe anerkendelser for sit arbejde som "Forfatterne Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat". Fra 1981 og til sin død modtog hun Statens Kunstfonds livslange ydelse. I 1985 udgav hun romanen Ingeborg, der blev bogen bag tv-serien "To som elsker hinanden" – om Ingeborg og Viggo Stuckenbergs tragiske kærlighedshistorie.

Helga Crane i Kviksand er datter af en dansk mor, immigreret til USA, og en sort far. Hun føler sig ikke hjemme i de sortes miljø, hvor snakken drejer sig om racespørgsmålet. Ensom beslutter hun at besøge familien i Danmark. Her bliver hun feteret, men lidt efter lidt bliver hun utilpas af at blive betragtet som en kuriositet. Hun vil bare tilhøre sig selv og ikke en bestemt race. Hun vender tilbage til USA i bevidstheden om at være en evig outsider. Overgang handler om to barndomsveninder, som er vokset op i Harlem, og som tilfældigt mødes mange år senere. Clare har vendt fortiden ryggen, går for at være hvid og er gift med en hvid mand, som ikke kender henes baggrund. Hun begynder at opsøge Irene, men risikoen for at blive afsløret kan få katastrofale følger. De to romaner og novellerne sætte fokus på ethvert menneskes ret til ikke at skulle forholde sig til et racemæssigt tilhørsforhold, dengang i 1920’ernes USA såvel som i dag.

Den knap 40-årige kunsthistoriker Julie slikker sårene efter mange år med sin livsforskrækkede filosofkæreste Rune. Hun finder sig til rette i sin egen lejlighed, arbejder på galleriet Lennart Frost og skriver på en ph.d.-ansøgning om samtidskunst. Hun undrer sig over, at man ustandseligt skal involvere sig med kunstværket, og hun undrer sig i det hele taget over, at folk hele tiden involverer sig med hinanden. Selv Rune er videre med en ny kvinde. De har fået en køkken-ø og en baby, og nu skal de giftes. Det kan Julie ikke se for sig. Hun er mere tilbøjelig til at knalde med en gift mand eller gå i dvale som den lotusblomst, hun ser i Landbohøjskolens Have.

"`En anden kvinde end mig´ har genrens selvironi, som vi kender den fra for eksempel `Bridget Jones‘ Dagbog´, men Braad byder på mere end selvironi og formår med sin stramme struktur og dynamikken mellem Julies privatliv og hendes forskningsprojekt at lave en mere moden genreopdatering. En opdatering, hvor det er kvinden selv og ikke drømmen om manden, der er central i fortællingen." - Berlingske, 4 stjerner Agnete Braad, f. 1976, er cand.mag. med speciale i kernefamiliens idéhistorie. Hun debuterede i 2012 med romanen "Som om hun bare lagde røret på og forsvandt" om sin mors, præsten Anne Braads sygdom og død.