Søgeresultater: 95

I Amsterdam møder Engelke videnskabsmanden og filosoffen Emanuel Swedenborg i 1769.

I Hermannstadt vender en ung student hjem til sin mor i 1787.

I København fører Thit Jensen samtaler med levende og døde i 1951.

På LinkedIn modtager en kvinde budskabet om en gammel vens død.

SENT er fire historier om kvinder sent i livet, om deres passioner, tab og sorg og skjulte glæder.

Pontoppidans roman om en hård og ensom kvinde, der strider forgæves med mennesker og deres love, udkom første gang i 1900.

Det begynder med sene eftermiddagsbesøg af en kvinde, der inden den unge mand får set sig om er flyttet ind hos ham og bliver der og forsyner sig af ham og hans liv. Man fryder sig over Loes sarkasmer og den unge mands betragtninger over sig selv og sit forhold til kvinden.

Hannas opvækst er præget af kulde, sult og fattigdom. Skæbnen fører hende om bord på et dampskib på vej til Australien. Her arbejder hun som kok side om side med sin mand, som er styrmand. Ud for den afrikanske østkyst dør ægtemanden af en tropesygdom, og Hanna havner i kolonien Mozambique som ejer af et stort bordel. Selv betragter hun sig blot som en kvinde blandt kvinder, og hun er fuld af medfølelse for de prostituerede og deres elendighed. Men de sorte kvinder ser hende som en repræsentant for de hvide koloniherrer og vil ikke vide af hendes forsøg på at komme dem nær. Skridt for skridt må Hanna ændre sig og vokse ind i en ny, uventet rolle.

MINDET OM EN SNAVSET ENGEL tager udgangspunkt i en virkelig person, og Henning Mankell fylder fragmenterne ud og fortæller den fascinerende historie med et skarpt blik for kolonialismen og racismen, og især for tidens hårrejsende kvindesyn - ikke mindst når det gælder den sorte kvinde.

Carrie kommer med tog til Chicago fra Wisconsin. Hun skal bo hos sin søster og dennes nærige og tvære protestantiske mand af skandinavisk afstamning. Det viser sig at være svært at tjene til dagen og vejen – og endnu sværere at få en arbejdsplads – når man ingenting kan. Og stemningen i lejlighedens små rum bliver efterhånden ubærlig for hende at være i. Hun forsøger at lette humøret ved at tage i teateret. Her støder hun tilfældigt ind i Drouet, som hun også talte med i toget på vej til storbyen. Han giver Carrie et måltid mad og en 20’er til at købe noget pænt til sig selv for. Snart lejer han også et par værelser til dem: ”Vi kan jo bare sige, at du er min søster!” som han siger, for gifte sig kan han desværre ikke. Nu får Carrie for alvor lagt de provinsielle vaner af sig, klæder sig fint og omgås jetsettet. Det bliver et trin mod hendes selvstændighed, men først skal hun gøre sig mange flere erfaringer …

Vi befinder os i sydstaterne i USA i 1920’erne. Den unge Helga Crane underviser på et sort universitet i Syden, hvor hun leder efter sin egen identitet som sort, som kvinde og som lærer. Hun forlader sydstaterne i en søgen efter sin egen identitet og flytter nordpå til Chicago, hvor hun får økonomisk støtte af en hvid onkel, som dog ikke ønsker nogen nærmere forbindelse med sin "sorte" niece.

Vi følger Helgas søgen efter sin egen identitet i et virvar af racisme, mandschauvinisme og fordomme i en raceopdelt verden, hvor hun hverken hører til hos de sorte eller de hvide. Hendes søgen bringer hende til det pulserende New York med svingende jazzklubber og til sine slægtninge i Danmark, hvor hun mænger sig med det fineste selskab i København.

Men at lede efter sin egen identitet kan være som at forsøge at vandre i kviksand, og Helgas kamp for at finde sin egen plads i verden er lang og hård.

"Kviksand" udkom i 1928 og på dansk i 2015. Nella Larsen (1891-1964) født Nellie Walker. Voksede op i Chicago, Illinois, som stedbarn af blandet race i en ellers "ren", hvid, dansk-amerikansk familie. Dette grundlagde en livslang ambivalens og følelse af skyld og skam i hende – som halvt sort barn bragte hun skam over sin ellers hvide familie, og dette blev et fast litterært emne i hendes semi-selvbiografiske romaner og noveller. Nella Larsen blev i høj grad litterært anerkendt af sine samtidige, men døde glemt og i ubemærkethed i Brooklyn i New York i 1964. Siden 1990’erne har hendes værker dog opnået fornyet interesse, og i dag anses de som komplekse, intellektuelle studier i race-, køns- og identitetshistorie.

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

KORSET er tredje bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Kransen og Husfrue. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Alt har sin pris: Friheden, kunsten, kærligheden. Thomasine gifter sig med sin lærer, Peter Andreas Heiberg, og får sin eneste søn Johan Ludvig.

Heiberg er hendes menneskelige ideal, men de finder ikke hinanden i ægteskabet. Heiberg er republikaner, ateist, og kæmper polemisk imod alle autoriteter. Han landsforvises og mister alt: sit sprog, publikum, teater. Og til sidst også kone og barn, for Thomasine gifter sig med den mand, hun har forelsket sig i, den svenske adelsmand Carl Gyllemborg. I samme åndedrag mister hun sin søn, et krav fra Heiberg for at acceptere skilsmissen. Men kan selv det mest elskede menneske fylde hele ens liv? Erstatte ens barn? Som forfatter finder Thomasine sin egen inderste uerstattelige frihed. Men også den har sin pris.

Thomasine Gyllembourg var en af guldalderens banebrydende forfattere. En stærk og uafhængig kvinde, som gik imod konventionerne og havde modet til at vælge sin egen vej.

Om ’Spind’ Elle er i Paris for at skrive ”Nedtur”, en road roman om 1980’erne. Hovedpersonen Eva nyder friheden rundt i Frankrig og gør op med fortiden og mændene i sit liv. Under arbejdet med romanen bliver forfatteren inddraget i et drama på ’Pladsen nedenfor. En gartner, en musiker, en flygtning, en posedame - og en morder - er nogle af aktørerne i den hårde virkelighed.

På Arrenæs i Nordsjælland sidder kongelig lensmand fru Birgitte. Hendes liv er gået fra slemt til værre. Hun ligner en hval kastet op på stranden. Gammel, syg og udmattet. Et par gange undervejs har hun fundet modet og kræfterne til at rejse sig. Først da hun slog sig op som hesteavler og tog sig en elsker, siden da hun flygtede fra Sverige til Nørrejylland. Nu er hun strandet på Arrenæs, og hun orker ikke mere.
En dag dukker Charlotte op. Hun er en ambitiøs historiker med sår på sjælen. Hun er ung, hun orker, og hun vil bruge Birgitte Olufs-datter Thotts liv som springbræt til ære, berømmelse og en fast stilling med pension. Ved fælles hjælp kommer de begge på benene.




’Svenske fru Birgitte’ er en utraditionel historisk roman om at være kvinde. Den bevæger sig mellem senmiddelalderen og vor egen tid.

Tre kvinder står i disse mesterlige noveller over for tre mænd, der hver især udlever deres tragiske historie gennem netop kvinden. Der hviler en stor fremmedgjorthed imellem kønnene, gennem hvilken Robert Musil udfolder sin sans for at udforske den menneskelige psyke. Et mesterværk af en af Tysklands fineste modernister.

Hannah opdager, at hendes far ikke er hendes biologiske far og begynder at grave i barndommens hemmeligheder med en manio-depressiv mor. Samtidig indleder hun et forhold til den yngre kroat Vladimir. Men det bliver kompliceret på grund af den sandhed og forsoning, de begge søger.