Søgeresultater: 1328

"Bedragerisk er hjertet" regnes for Aage Dons' rigeste, mest varierende og bevægende roman ... Et fremragende komponeret værk, fuldt af afveksling, spænding og stærke farver.

I romans centrum står den halvtredsårige Ella Falk, som efter at have mistet den mand, hun holdt af, modtager en invitation fra gamle venner i Tunis. Besøget ripper op i tilgroede ar, og en konflikt med datteren og mystifikationer omkring et armstykke – afskedsgaven – kaster hende ud i den krise, der er bogens egentlige emne. Med enestående intuition og varm medfølelse har Aage Dons her skabt en af de største skikkelser i vor tids danske romanlitteratur.

Aage Dons (1903-1993) blev født på Svanholm Gods i Hornsherred. Allerede som barn følte han sig fremmed i sit miljø. Dons forsøgte sig som både sanger og skuespiller, inden han i 1935 debuterede med den delvist selvbiografiske roman "Koncerten".

Helt fra starten af Dons' forfatterskab, ses hans interesse for outsideren, samtidig med, at han hurtigt fik slået sine kompositionsfærdigheder og kosmopolitiske orientering fast. Dons' interesse for psykoanalysen ses tydeligt i romanen "Brænde til mit bål" (1965), der betragtes som et af forfatterskabets hovedværker.

Efter sin død blev alle Dons' dagbøger, efter ønske i testamentet, destrueret.

»Deroppe ved alteret står han. Sort som en af edderkopperne. Sorgens farve i dagens anledning. Og der kommer hun. Lille insekt, der forsigtigt sætter fødderne i kanten af spindelvævet. Får en lille smule klister på den ene vinge, og så er det for sent.
På en måde er hun trådt ud af sig selv og svæver et sted oppe under loftet. Herfra ser hun, hvordan han skubber hende mekanisk hen over parketgulvet under brudevalsen, som om hun er en støvsuger. Ser, hvordan de står der på toppen af bryllupskagen som et par, der er ved at springe ud fra taget af et højhus.
De holder hinanden i hånden, for sådan er de lavet. I Taiwan et eller andet sted. Han i sort og hun i hvid. Og de står godt fast. I glasur til knæene. Alligevel springer de om lidt.«

Snydeæg er en lyrisk roman om en ung kvinde, der kæmper en stille kamp med dagligdagen og dagdrømmene. Det er en både fragmentarisk og kompakt fortælling om forelskelse, familie og fortrængninger, om fejlfortolkninger af virkeligheden, om afskyelig angst og overfladisk lykke, om medier, selvmord og meget andet.

I de ni noveller i Hans Lyngby Jepsens debutbog "Kvindesind" giver forfatteren sit bud på en skildring af kvindesindets veje og vildveje.

"Hun stod længe og lyttede, men trods det svage Ekko fra Tvillingehøjene syntes hun ikke, hun fik noget Svar. Hvem elsker jeg? tænkte hun. Ikke Anders - og ham skal jeg giftes med. Men Heints - ? Eller mig selv - ? Ellers blot Stedet her - ?

Hun stod spændt med alle Sanser aabne for at fornemme et Svar. Men Naturen var tavs.

Og da hun opgav at vente mere, knækkede hendes anspændte Skikkelse sammen. Hun lagde sig ned i den duftende Lyng og græd stille og længe og følte sig dybt ulykkelig."

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Hans Lyngby Jepsen blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander. Han flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. Hans Lyngby Jepsen debuterede i 1943 med en novelle i Politiken, i 1945 udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter.

Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.

Tenna Hansen arbejder i fiskehallen på Skagen. Hendes mand Johs. arbejder ikke. Han er fisker, men en af dem, der har tabt i den hårde kamp om jobbene

Elisabeth Ward er en vinder. I den euforiske befrielsessommer 45 begik den dengang københavnske sagførerdatter et fejltrin med en engelsk officer på Skagen. Men barnet blev straks bortadopteret og siden har Elisabeth skabt sig et mægtigt mode- og kosmetikimperium i London.

I det falske forår 83 er hun igen på Skagen – efter en pludselig indskydelse til at se den datter, som hun ellers ikke har haft den mindste kontakt med.

Klaus Rifbjergs roman "Falsk forår" beskriver det voldsomme sammenstød mellem disse menneskers verdener og viljer.

Annesisse vokser op i 1930‘erne som uønsket barn i en streng familie besat af en sygelig nærighed og Martinus‘ skrappe lære. Men efterhånden som det skræmte, drømmende barn bliver til en ung pige, bliver hun oprørsk og tør gå sine egne veje, selvom hendes verden ikke altid er nem at navigere i.

"Efterveer" er fortællingen om en håndfuld københavnere midt i trediverne, deres skilsmisser og nye forhold, og deres forskelligartede måder at håndtere modløsheden på. "Efterveer" fik Statens Kunstfonds Produktionspræmie i 1982.

Emma er 86 år da hun dør. Efter begravelsen besøger barnebarnet hendes hus. I stilheden kunne tingene tale. I stilheden var historien om Emma Jørgensens liv som en film, der langsomt kunne kaldes frem. Emma var enebarn, datter af en husmand. Selv om hun elskede skolen højt måtte hun ud at tjene efter konfirmationen. Historien fortæller om hendes liv og drømme, om hendes arbejde, ægteskab, kriser og familie.

Eva lever tilsyneladende livet, når hun med sin jet set-kæreste Henrik møder de andre unge og rige i kändis-miljøet omkring Café Ketchup, Victor og NASA - hvis hun da ikke er ude at shoppe mærkevarer.

Men under den glitrende overflade føler Eva sig utilstrækkelig - bl.a. pga. sin socialt belastede familiebaggrund og nogle dunkle oplevelser i barndommen. Og så kæmper hun med sin jalousi, der måske ikke er helt uden grund. "Få lidt stil!" lyder Henriks gentagne formaning. Når han bliver for streng, søger Eva trøst hos veninderne Tina og Camilla. Sammen med dem udforsker Eva spirituelle og seksuelle grænseområder, og da en af veninderne bliver alvorligt syg, finder Eva nye sider frem i sig selv og tager sit liv op til revision.

Maria Hirse (f. 1971) er forfatter, foredragsholder, psykoterapeut og studievært. Hun har tidligere bl.a. skrevet tre selvbiografiske bestsellers.

"Der er en øm plet i min sjæl, og mine hverdage har slået knuder, så jeg har svært ved at komme videre i livet lige nu. Jeg er dumpet ned i et hul, hvor jeg ligger hjælpeløs og spræller.



På den ene side er jeg som en sangfugl, der har fostret en redefuld gøgeunger – på den anden side som en skrukhøne, der er ved at mase sine kyllinger ihjel.



Det er nødvendigt, at jeg forlader dem. Jeg må lære at klare mig uden dem. De må lære at klare sig uden mig. De bukker under for min trang til at styre deres liv. Jeg er for meget for dem. For stærk. For overvældende. Det altdominerende moderdyr, som serverer, arrangerer, nøder, til de taber appetitten."



"Flyvefærdig" er en roman om en midaldrende kvindes krise, der opstår, da det er på tide at lade ungerne flyve fra reden. Følelsen af at være overflødig får hende til at sætte spørgsmålstegn ved, hvem hun selv er. Hun ser tilbage på sit liv og sammenligner det med sin mor og mormors liv. Mon de gennemgik de samme følelser, da de skulle give slip på deres datter? Charlotte Blay, født 1938, dansk børne- og ungdomsforfatter. Forfatterskabet er langt og produktivt og tæller ud over bøger også en række sangtekster for Povl Kjøller, kogebøger samt manuskripter for Danmarks Radio. Rejser til lande som Ghana, Vietnam, Nicaragua, Kenya, Australien, Kroatien – og især til Island ligger til grund for mange af hendes bøger, ligesom også natur og dyr altid spiller en stor rolle – især hunde og heste, om hvilke hun har skrevet hele serier.

Sommeren 1947 på et billigt pensionat i Brooklyn. Stingo, en håbefuld ung forfatter fra Virginia, begynder at skrive på sin første bog. Hans fantasi stimuleres betydeligt af en voldsomt knirkende seng i værelset ovenpå. Der elsker den smukke polske Sophie med sin amerikanske ven Nathan - når de da ikke skændes så det brager. Skænderierne handler altid om den skyld, de hver især bærer på. Sophie, på grund af den måde hun overlevede nazisternes dødslejre på. Nathan, fordi han som amerikansk jøde har levet et trygt liv i USA.

Pressen skrev:

»En fremragende roman. Gør som millioner allerede har gjort rundt om i verden: læs den.« Politiken

»En gribende roman« Weekendavisen

»En funklende og strålende roman, der i et utroligt tempo fortæller historien om svinehunden på begge sider af pigtråden.« Berlingske

Roman om en ung kvindelig maler, der drømmer om at bryde ud af sin skal og tage del i livet på samme måde, som dem hun kender. Hun har dog svært ved at bryde ud af rollen som observator, som den der ser verden snarere end oplever den. Spørgsmålet er blot, hvad der vil gøre hende lykkeligst i længden?

Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Ebba Torstenston debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet.

Ebba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat.

Jorden kunne være blå som i Lauras billeder. Og fuld af kærlighed. Men kærlighed og kunst står oftest i modsætning til hinanden på trods af deres fælles utopi.
Laura er kunstner på vej mod det store gennembrud - og mor til to sønner i begyndelsen af tyverne. Laura har levet et uforpligtende liv udelukkende styret af, hvad hun havde lyst til lige nu og her. Men efter en kærlighedsaffære med en ung mand, jævnaldrende med hendes sønner, skifter hendes liv fra lyst til pligt. Hun kæmper for at forene sit livs tre store roller: Moderen, Elskerinden og Kunstneren.

I Jorden er blå giver Pia Tafdrup sit bud på, hvad der sker når faderen er fraværende. Hvad sker der, når ingen vover at være “voksen”, når ingen påtager sig et ansvar?