Søgeresultater: 71

Vi ved, de er der. De stille eksistenser, de usynlige, de, der lever et liv fjernt fra avisernes og tv-programmernes radius. Præsten, taxa-chaufføren, den pensionerede enke, gårdmanden, frisøren, alkoholikeren, tilflytterne, alle lever de deres liv i periferien af samfundet. Og her møder vi dem i en landsby i provinsen - i periferien i dobbelt forstand. I landsbyen har generationerne afløst hinanden gennem århundreder, Landsbyen er stadig et mikrokosmos, hvor det ikke er muligt at gemme sig selv eller sine problemer. Landsby er en dejlig ukonventionel og alligevel traditionel samling velskrevne og øjenåbnende fortællinger. Marianne Jørgensens sans for den underspillede og hyperrealistiske dialog er fremragende.

Foråret 2006 i Ryesgade, København: Den nogle og firsårige Albert Kaiser ligger for døden. Omkring hans dødsleje sidder hustruen Ebba, datteren, den 61-årige Agnete - og Ida på tredve, som har tilbragt det meste af sin barndom hos morforældrene, fordi moren ofte foretrak livet i Berlin hos sin tyske elsker. I en række tilbageblik får vi centrale glimt af de tre kvinders livshistorier, som de har formet sig med den stille og lidt tilbagetrukne Albert, tidligere skorstensfejer og modstandsmand.

Ebba har været gift med Albert i knap halvfjerds år, et godt ægteskab præget af hverdagens kendte rutiner, men også et samliv, der i det stille har været mærket af dramatiske hændelser under besættelsen, hvor hun var servitrice på Mokka, en af tyskernes foretrukne natklubber under krigen. Der forelskede hun sig i Thomas, en tysk officer - alt imens Albert i det skjulte arbejdede for modstandsbevægelsen.

Agnete, ægteparrets datter, har aldrig haft et nært forhold til sin far, men har gennem hele sit voksenliv levet en omflakkende tilværelse med rejser og ophold i udlandet, i Berlin især, hos elskeren, Idas far.

Ida er vej ud af sit forhold til kæresten, er i det hele taget tvivlende overfor, hvad hun vil med sit liv, som har været præget af et tæt samhørighedsforhold til morfaren - og så savner hun sin veninde, Jelne, der tidligere på året har forladt København og ikke siden har givet lyd fra sig.

Kaiser er selvstændig efterfølger til den prisbelønnede Jelne.

Theodore Dreiser skrev på sit hovedværk, En amerikansk tragedie, i elleve år, og denne roman skulle blive et af de betydeligste værker i den amerikanske naturalisme. Her koncentrerede Dreiser essensen af sin viden om og sit syn på det amerikanske samfund i begyndelsen af det 20. århundrede og kombinerede den med sin store indsigt i det menneskelige sind og de bevæggrunde, der skjuler sig der. Romanen vakte enorm opsigt ved sin udgivelse i 1925 og rystede det samfund, den så skånselsløst afslørede – den udstillede den forløjede dobbeltmoral og det begær efter penge og materielle goder, som lå bag den amerikanske drøm. Hovedpersonen i romanen er en ganske almindelig ung mand – Clyde Griffiths. Han er fra fattige kår og opvokset i en strengt religiøs familie – som så mange amerikanere i århundredets første år. I dette self made-samfund stræber han nu efter en vej op ad den sociale rangstige. Vejen viser sig at gå via storbylivet, et job på et hotel og fristelsen fra vin, spiritus og kvinder. Tragedien indtræffer, da han opdager, at hans hidtidige forlovede, Roberta, står i vejen for den økonomiske fremgang, som kvinden Sondra kan tilbyde ham. Clyde støder hovedet mod samfundets snærende mure, bliver endda morder uden egentlig at ville det, fanges i et ubønhørligt retssystems barske net og udleveres til den sensationslystne presses nådesløse spotlight. Dreiser fandt inspiration til romanens mordintrige i en i samtiden stærkt omtalt retssag fra 1906 – ’The Murder of Grace Brown’, hvor en ung syerske blev myrdet i staten New York. Når man har læst En amerikansk tragedie til ende, kan man kun give dens danske oversætter ret i, at der er bøger, man læser, og der er bøger, man oplever. Denne roman hører til sidstnævnte kategori.

Eventyrroman med rødderne solidt plantet i virkeligheden: Med udgangspunkt i familieskæbner i et lille øsamfund fortæller Hanne Marie Svendsen en historie om mænd og kvinder i lyst og nød, om kærlighed og andre passioner, om drømme og realiteter og de indimellem flydende grænser mellem dem.

Finurlig allegorisk lille roman, hvor en ung nygift mand i et humoristisk og tankevækkende superhelte-univers søger at forstå og vinde den ofte svære kærlighed mellem mand og kvinde Lille udsøgt perle af en roman, der er umanerligt godt tænkt og velskrevet." Lektørudtalelse, Dansk Bibliotekscenter "Velskreven og forrygende morsom historie om Tom – en ordinary guy i den canadiske storby Toronto… kosteligt morsomt og grotesk perfidt." Gert Poder, Arbejderen "Kaufman har skrevet en vidunderlig, fin lille roman, som hurtigt "er læst, men som man ikke finder mage. En hyggelig, forunderlig og morsom historie om livet i alle dets afskygninger og man vil som læser helt sikkert kunne blive klogere og genkende noget fra sig selv." Stine Grabas, Guldborgsund Bibliotekerne

Carsten har fået nok af familielivet i forstæderne. Han sætter sig i sin firhjulstrækker og vil ikke komme ud før han er nået til en mudderpøl i Afrika. Han får følgeskab af ni mænd, hver med deres grund til at skride fra det hele. En hyperaktuel roman om den moderne mand sat i scene med både kærlighed og humor.

Læs mere om forfatteren, Maise Njor.

Den indre by er udgivet i 1980 og skildrer 14 dage i en ung og politisk aktiv families hverdag i det indre København i 1979. I romanen får vi indsigt i familiens sorger og glæder, deres venner og balancen mellem en kvindes arbejde, familielivet og engagement i kommunistpartiet.

Lulu og Danny er gift og efter mange år sammen stadig væk glade for hinanden og for deres to børn, Lasse og Lene. Men hvordan få tid og kræfter til at pleje hinanden og kærligheden, når børnene skal have deres, og når der er så meget andet, de – og især Danny – føler der bør passes og passes godt, jobbet og det politiske arbejde f.eks.

Lulu synes, at det er svært. Hun respekterer i høj grad Danny for hans politiske indsats uden for hjemmet, men har desto sværere ved at få sagt, at hun føler sig lidt alene med mange problemer.

Marie har hun lært at kende på Rigshospitalet, da de begge to fødte samtidig. Marie er ikke så fast forankret som Lulu og lever mere fra den ene dag til den anden. Hun har sin frihed til at leve her og nu, og kærligheden plejer hun i fri dressur.

Den indre by skildrer disse to kvinders liv, mest Lulus, med en kærlig og næsten pertentlig sans for de detaljer, der danner helheden: snakken, småskænderierne omkring morgen- eller middagsbordet, byen udenom, de gode og mindre gode fysiske oplevelser kønnene imellem, børnene der har tremånederskolik og pjækkesyge og foretager sig sære og lidt foruroligende ting – alt sammen suppleret af Dea Trier Mørchs både meget kontante og poetiske linoleumssnit.

»Tre små bank, og hun åbnede døren. Stod selv som selvlysende skelet og trak døden ind på sit værelse. De talte ikke meget sammen, men knugede sig desperat til hinanden, før de sammenfiltrede tumlede om på den smalle højskolebriks. Sekunder senere havde de befriet sig for deres Halloween-kostumer, og dødens kutte og le lå henslængt på gulvet .«

Journalist Karin Sommer er blevet enke, er gået på pension og forsøger at bekæmpe en depression med lykkepiller, da hun bliver draget ind i sagen om et muligt justitsmord: Er det en uskyldig mand, som er dømt for drabet på højskoleeleven Rebekka Madsen? Højskolemordet nyder stor offentlig interesse, men overskygges så fuldstændigt af en ny og opsigtsvækkende sag: Én eller flere kvinder skamferer og dræber tilfældige mænd. Politiet er i vildrede: Handler det om organiseret feministisk terror eller om en sindssyg kvindelig seriemorder? Da opklaringsarbejdet er på sit højeste, får Karin Sommer et natligt besøg, som knytter de to sager sammen.

Møgkællinger er en roman om mænd, kvinder, kærlighed, sex, magt og ret.

Noveller fra dagens Frankrig om mænd og kvinder med deres forskellige oplevelser af hverdagen, hvor de – både i Paris og i provinsen – tager skæbnen i egen hånd.

Indhold: Små delikate boulevardøvelser ; Abort ; Denne mand og denne kvinde ; The Opel touch ; Ambre ; Orlov ; Dagens nyhed ; Catgut ; Junior ; I årevis ; Klik-klak ; Epilog.

Anna Gavalda (f. 1970 i Frankrig) er en fransk lærer og prisvindende romanforfatter. Hendes første novellesamling "Je voudrais que quelqu’un m’attende quelque part" (Jeg ville ønske, der var én der ventede på mig et eller andet sted) blev udgivet i 1999. I 2002 udgav hun sin første roman "Je l’aimais" (Jeg har elsket), og skrev bl.a. senere romanen "Ensemble, c’est tout" (Bare sammen) fra 2004, som blev filmatiseret i 2007.

Til daglig skriver hun for magasinet "Elle" om børnebøger og er en del af juryen ved "Festival international de la bande dessinée d’Angoulême" (Den internationale tegneserie-festival). Hun er mor til to og er bosat i Paris.

Det begynder med sene eftermiddagsbesøg af en kvinde, der inden den unge mand får set sig om er flyttet ind hos ham og bliver der og forsyner sig af ham og hans liv. Man fryder sig over Loes sarkasmer og den unge mands betragtninger over sig selv og sit forhold til kvinden.

Helene Uri har skrevet en fandenivoldsk, klog og munter bog om at tage sagen i egen hånd og gøre noget ved de mænd, der bruger kvinder for egen vindings skyld. De beslutter sig kort og godt for at blive kællinger.