Søgeresultater: 4

Da Thea Kristoffersen bliver født i Jelling kort før Første Verdenskrig er Danmark stadig et bondeland. Proprietærdatteren med den kantede vilje vokser op med ansvar for de små søskende og familiens grise, og også hendes fremtidige rolle er klar: Hun skal giftes til en pæn gård og stifte familie, være hjemmets trygge arne. Som generationer af kvinder før hende.

Men Thea bestemmer selv sit liv. Hun vil være kok for kongen, og insisterer på at søge uafhængighed frem for den tryghed, hun får tilbudt. Hun kommer i huset som tjenestepige i 20’erne, på husholdningsseminarium i 30’erne, giver modstandsbevægelsen husly under besættelsen og bliver endelig i opgangstiderne selvstændig krovært på Damgården med udsigt til bygningerne og de svære kriser på Askov Højskole.

Under tidens voldsomme forandringer bliver den selverhvervende Thea en støtte for de unge kvinder i familien og de usikre husmødre rundt på gårdene – og med sin praktiske fornuft en moderfigur for de forfløjne idealister i tressernes spirende venstrefløjsbevægelse. Thea står midt i vadestedet, oplever en mangfoldighed dem før hende ikke kunne drømme om – og betaler for det til begge sider.

Theas færd er en selvstændig fortsættelse af romanen Sneglehuset.

To danske kvindeskæbner kædes ad snoede stier sammen i deres møde med Indien:   Det er teosoffen Erna, som vi først møder, mens hun er ansat som privatlærer på et stort gods på Lolland, og som senere bliver husbestyrerinde hos Indiens første premierminister, Jawaharlal Nehru, og det er missionæren Mariane, der rejser til Indien for at udbrede kristendommen, bliver optaget af Gandhi og hans kamp for Indiens uafhængighed og efterhånden bliver gode venner og fortrolig med ham. 

De to kvinder er vidt forskellige af såvel statur som temperament; men fælles for dem er, at deres tro og overbevisning fører dem til Indien, hvor de tilbringer fyrre år. For den ene er det eventyr og for den anden et kald, men begge er parate til at betale prisen, både den materielle og den åndelige, for deres usædvanlige valg.

Anne Marie Ejrnæs' roman Tilde i Tuse foregår i første halvdel af det tyvende århundrede.

Tilde er 21 år og har netop fået sin første stilling som forskolelærerinde på Sorøkanten. Året er 1912. Det har ikke været nogen selvfølge, at uddannelsen er kommet i hus; der har ikke været megen støtte hjemmefra. Kæresten hedder Kristian og er soldat, men det trækker ud med brylluppet. Tilde har problemer med disciplinen i sine klasser, og hun har det heller ikke nemt med sine kolleger. Til gengæld har hun sit klaver og den musikalske veninde Regitze, der har givet hende øre for musikken, og den kommer til at spille en stor rolle i hendes liv.

Sneglehuset ligger i Jelling by i Østjylland, et hus fuldt af ferieminder for den kvinde, hvis stemme på bogens første side fortæller om sammenbrud, krise og truende galskab. Hun rækker ud efter noget menneskeligt, noget at holde sig til, og får fat i mormoderen fra barndomsferiernes Sneglehus. Med dette greb er romanen i gang: en tæt og farvemættet slægtsroman, som gennem nogle kvindegenerationer følger et par sydøstjyske bondeslægter frem og tilbage gennem et århundrede. Grænselandets traumer, den onde lykke, som knuser mennesker eller gør dem hårde og bitre, ensomheden og den sjældne, livslange kærlighed, som den, der binder Malte og Marie sammen; hele stamtræet blomstrer og lever og bærer søde og sure frugter i romanens myldrende detaljerede bondemaleri.