Søgeresultater: 15

Da Michelle finder sin mand i seng med sin bedste veninde, bliver det startskuddet til et nyt liv. Hun lænser parret for de sorte penge, de hver især ligger inde med, og slår sig ned i sin brors forladte sommerhus. Her forsøger hun forgæves at drukne sorgen i billig rødvin, indtil hun får øje på et opslag i den lokale Brugs ...

Citat fra bogen:
”Michelle begyndte at gå på skydebanen to gange om ugen. Onsdag med de tre andre skydegale kvinder. Lørdag med Bjørn og Benny og Steen. En aften ramte hun omsider fyrre ud af fyrre. Den sidste lerdue eksploderede i et festfyrværkeri mod den orange himmel og dalede ned i en stjerneregn.”

Citater fra anmeldelser:
”Bodil Bredsdorff skriver mundret og kontant.”
JYLLANDPOSTEN ****

”Sympatisk skildring af et kvindeliv.”
FLENSBORG AVIS

”... underholdende roman fra den danske provins ...”
LEKTØRUDTALELSEN

”Bogen er velskrevet og fyldt med dramatik, sødme og sidst, men ikke mindst erotik.”
JAGT & JÆGER

”Hun skriver erfarent, sikkert og med en spændende pen.”
FEMINA ******

I 1890‘ernes Danmark har den unge kræmmer Konrad Stork frit spil til at udbrede sig som både gøgler og kvindebedårer. Han roder sig lige så let og elegant ind i håbløse situationer, som han roder sig ud af dem igen, og der findes ikke en kvinde i landet, der ikke er parat til at hjælpe ham, hvis det skulle blive nødvendigt. Med stor behændighed gebærder Konrad Stork sig i borgerskabets fineste saloner og tilpasser sig lige så let livet i skumle værtshuse eller på landevejen.

"Fjolsernes konge" er det tredje bind i Ole Henrik Laubs romanserie om familien Stork, men det er her, slægten grundlægges med Konrad Stork. Alle bind kan læses uafhængigt af hinanden.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

"…faktisk en bedrift. Det holder hele vejen hjem, og man lægger bogen fra sig med en stille tilfredshed over, at der stadig skrives den slags bøger på dansk." – Information

"Han giver os et levende danmarkskort, hvor livet folder sig ud på godt og ondt i flækker og landsbyer, udsteder og større bebyggelser. Familiesagaen er også Danmarks hverdagshistorie." – Jyllands-Posten

Tilly Cole har vendt bøtten og er begyndt på en frisk: hun er blevet single, sagt ja til et nyt, sjovt job og har købt en landejendom. Men hun bliver hurtigt overrasket over, hvor hvidglødende sladderen er i hendes nye hjemby. Hun har ingen planer om at blive indblandet, lige indtil hun møder Jack Lucas, lokal trussetyv, uimodståelig og med et rygte som få … men jo mere tid Tilly bruger sammen med ham, jo mindre hænger rygterne sammen.
Hun burde ikke røre ham med en ildtang. Men hvad nu hvis hun går glip af sit livs kærlighed?

Marie har allerede fået et barn med en tilfældig mand, da hun bliver husbestyrerinde for Villy på Fjordagergård ved Løgstør. Hun er gravid igen, da hun ankommer, men Villy, der hurtigt tilbyder hende ægteskab, tvinger hende til at bortadoptere barn nummer to. Marie og Villy lever sammen i hen ved tyve år, slider og slæber i et landbrug, der er præget af krise, og hvor truslen om konkurs er en tro følgesvend. De er to ensomme mennesker, der lever lidenskabsløst, nærmest fremmede for hinanden, under samme tag.
Det er en roman om hårde eksistensvilkår, det er en landbrugs- og hjemstavnshistorie, men det er først og fremmest en kvindeskildring.
"Det du ikke ved" er en selvstændig fortsættelse af "Vejs ende" (2006) – kanalhusene med arkitekten Holger, hans bibliotekarkone Anne og deres adoptivdatter Lærke er bifigurer i dette naturskønne, men barske og hårde romanlandskab.

Læs mere om forfatteren, Lisbeth Brun: http://gyldendal.dk/lisbeth-brun

Omkring år 1900 er ægteparret Josephine og Augustin travlt beskæftiget med at opretholde tilværelsen for dem selv og deres mange børn i det ufrugtbare og fattige bjergområde "Les Montagnes Noires" nær Toulouse. Senere gennemlever familien de to verdenskrige og oplever det 20. århundredes mange forandringer og fremskridt. Romanen opholder sig ved 1900-tallets store historiske begivenheder, men fortæller også om det helt nære og private – om en almindelig families sammenhold og fejder. Den viljestærke og karismatiske Louise bliver hurtigt romanens omdrejningspunkt.



Anne-Marie Brauge (1942-2003) var en fransk født tegner, forfatter og maler, der i slutningen af 1960‘erne flyttede til Danmark med sin danske ægtefælle, billedkunstneren Gunnar Seietz. Hun boede i Danmark resten af sit liv. Hendes værker har været udstillet i blandt andet Italien, Frankrig, på Statens Museum for Kunst i København og Museum Ovartaci i Aarhus. Anne-Marie Brauge har skrevet to erindringsromaner om sin tilværelse som barn og ung i byernes by Paris. I den historiske roman "De sorte bjerge" går hun tilbage i tiden og fortæller om sine forfædres liv i en fransk bjergby.

I 2009 dør landmanden Villy omgivet af sin ekskone Marie og de tre halvsøskende Ole, Jens og Helle. Efter dødsfaldet vender Helle tilbage til den egn, hun forlod 22 år tidligere. Første gang kom hun inkognito og var fuld af vrede. Hun blev nemlig bortadopteret efter fødslen, fordi Marie skulle giftes med Villy, og han ville ikke have det barn, hun ventede med en anden. Da Helle kom og blev medhjælper på Villys rideskole, gik det langsomt op for Marie, hvem hun havde boende. Det endte ikke med forsoning, men med Helles replik til Marie: "Du solgte mig. Du byttede mig væk for en elendig bondegård."
I 2010 prøver Helle igen. Hun vender tilbage til det sted, hvor hun aldrig har været velkommen, drevet af længslen efter at vende hjem.

"Som brødre vi dele" er tredje, selvstændige bind i Lendrup-serien, hvor lokaliteten er den samme, men personerne skiftende.

Juli 1942: Sarah, en 10-årig jødisk pige, gemmer sin yngre bror i garderobeskabet, lige inden familien brutalt bliver hentet af det franske politi i den berygtede massearrestation af jødiske familier, Vel d´Hiv. Hun låser skabet og kommer nøglen i lommen, overbevist om, at hun vil komme tilbage om nogle timer og låse ham ud. Men der venter en anden skæbne for dem begge…

Den frigjorte og livsglade fru Corinna Rønning er alt det, som den usikre og fortrykte gymnasieelev Ragnhild ville ønske, hun kunne være, og en kærlighedshistorie udspiller sig nu på provinsbyens gymnasium med de to kvinder i hovedrollerne i et trekantsdrama.

Historien om den tænksomme pige Dotten på 8 år. Dottens mor er syg, men Dotten ved ikke helt af hvad. Hendes far læser altid avis og storesøster Ellen er for det meste ude at rende med veninderne eller sidder mut på sit værelse, så Dotten er overladt meget til sig selv og sine egne tanker. Men det gør ikke noget, når man er så god til at spekulere som Dotten.

Romanen er både for voksne og for unge.

Et lille hotel ved Australiens kyst, hvor hvalerne passerer, kæmper for at overleve. 75-årige Kathleen, hendes niece og dennes datter driver stedet, og da en englænder fra et stort byggekonsortium ankommer, får de store problemer.

De otte noveller i OFFENTLIGE HEMMELIGHEDER beskriver en række mennesker i den lille canadiske by Carstairs i første halvdel af vort århundrede. Vi møder en række personer, som hver især har deres forventninger til livet og en mening om, hvor lykken findes. Men forventningerne er ofte for store, livet udvikler sig anderledes, og så må man prøve at finde lykken under de givne vilkår. Det kan lade sig gøre.

Det er hverdagsmennesker, Alice Munro skriver om, og hun har den sjældne evne at kunne kortlægge et helt menneskeliv, en hel skæbne i novellens korte form. At læse en novellesamling af Alice Munro er som at læse en række romaner. Ud fra en enkelt begivenhed i et menneskes liv, som viser sig at blive et vendepunkt, fx mødet med kærlighed eller utroskab, lærer læseren personen at kende til bunds; man har ikke brug for at vide mere.

Alice Munro betragtes som en af vor tids allerstørste forfattere og har senest modtaget Nobelprisen i litteratur.