Søgeresultater: 144

Roman om en ung kvindelig maler, der drømmer om at bryde ud af sin skal og tage del i livet på samme måde, som dem hun kender. Hun har dog svært ved at bryde ud af rollen som observator, som den der ser verden snarere end oplever den. Spørgsmålet er blot, hvad der vil gøre hende lykkeligst i længden?

Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Ebba Torstenston debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet.

Ebba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat.

Et stærkt, psykologisk portræt af en kvinde, der hele livet er blevet holdt nede af konventioner og tvungne hensyn til barn, familie og arbejdskammerater.

Martha Christensen, 1926-1995, dansk forfatter, der med sit fokus på de stille eksistenser og sin faglige baggrund i den sociale sektor beretter om dem, der er at finde i behandlingssystemet. Et genkommende tema i forfatterskabet er forholdet mellem de magtfulde plejere og de sårbare, institutionaliserede individer. Som social-psykologisk realist skildrer hun uden litterære dikkedarer og i et enkelt og hverdagsagtigt sprog genkendelige miljøer og mennesker. Forfatterskabet kan i sit hele ses som et forsøg på at definere de sociale faktorer bag menneskelig ulykke og anskueliggøre social og eksistentiel afmagt i form af skyldfølelse, samvittighedsnag og had. Selv om Martha Christensen med sit beskedne væsen selv fremstod som en stille eksistens i dansk litteratur, tilhørte hun ikke de oversete: de fleste af hendes romaner udkom i store oplag, og hun var ofte i rampelyset, fik tildelt priser og mødte sin brede læserskare; de helt almindelige danskere, der var at finde i hendes bøger. I 1988 modtog hun De gyldne Laurbær for det, der anses for at være hendes hovedværk, familieromanen "Dansen med Regitze" – om den livskraftige Regitze, der får konstateret uhelbredelig kræft og hendes mand, arbejderen Karl Aage.

Om en ung kvinde, som føler sig udenfor andre menneskers fællesskab. Hendes sind er sløvet og upåvirkeligt, men hendes krop lever: den skifter facon, får gevækster og bemægtiger sig hende.

"Sidsel Falsig Pedersens debut er både barsk og øm … en forrygende sproglig ømhed der midt i alt vanviddet gør en så glad, at man straks hopper videre til næste afsnit.”
Signe Lindskov Hansen, Information

”Bemærkelsesværdig debutroman om en pige der er faldet ud af fællesskabet … Bogen har en umiskendelig personlig tone og balancerer sikkert og disciplineret på en line der er udspændt mellem drøm og surrealisme … Variationerne over disse drømmesyner er skrevet uden manér, med en sublimeret fantasi og fintmærkende sproglig beherskelse … Hvad der gør debut’en egentlig lovende, er skildringens autenticitet, den langsomme forblødning i ensomhed midt i de normales samfund.”
Bettina Heltberg, Politiken

”Ved siden af at være sjove og poetiske, og selvfølgeligt mærkværdige, er historierne i En hel dags Kærlighed også rigtig gode til at være foruroligende.” 
Lars Bukdahl, Weekendavisen

”Det er barsk, følsomt og anfægtende uden at forfalde til sentimentalitet … Sidsel Falsig Pedersen har fat i mange eksistentielle ender af den suveræne viden om at være sprog og krop i et køn, der såvel føder som bliver født.” 
Elisabeth Møller Jensen, Aktuelt

Addie og Valerie bliver som niårige hinandens bedste venner. Det sker samme dag, som Valerie flytter ind i huset overfor Addies i den lille by Pleasant Ridge, Illinois. Op igennem skoletiden er de to piger uadskillelige, men som Val vokser op og bliver smuk og populær, og Addie samtidig bliver mere og mere overvægtig, genert og stille, glider de langsomt fra hinanden og oplever et regulært brud i high school.

Femten år senere bor Addie stadig i sit barndomshjem. På trods af et stort vægttab holder hun sig mest for sig selv, og derfor har hun heller ikke accepteret invitationen til skolens jubilæumsfest. Men samme aften, som festen bliver afholdt, ringer det på døren, og udenfor står hendes gamle bedsteveninde med et forfærdet udtryk i øjnene og blod på jakkeærmet. Fortiden har indhentet hende, og Val har desperat brug for Addies hjælp. Minderne om det forliste venskab gør stadig ondt, men inden Addie ved af det, er Val dog tilbage i hendes liv, og det skal vise sig at blive en interessant genforening …

BEDSTE VENNER handler om svigt, loyalitet, eventyr, tragedier, misforståelser og hemmeligheder, om at finde kærlighed, når man mindst venter det, og om de bånd, der binder bedste venner sammen.

Det var så den vinter er en samlet udgave af Dorthe Nors’ to kortromaner Dage og Minna mangler et øvelokale. To rørende og underfundige portrætter af kvinder i det 21. århundrede.

I Dage skriver en kvinde lister. Hun har kærestesorg, og det kræver en vis overvindelse at vove sig ud i livet og et forårsmættet København. Der er ikke andet for end at tage én dag af gangen.

I Minna mangler et øvelokale møder vi komponisten Minna, som ikke er en dag over 40. Minna er en kvinde, som mangler mange ting i livet – for eksempel et øvelokale, en eksistensberettigelse, et barn og snart også en mand. Minna beslutter sig for at stikke af fra det hele. Hun vil lære at sortere i sine omgivelser - hun vil have sig et røvhulsfilter.

En feteret skuespillerinde genoplever under et ophold i Danmark sin ungdom og især elevtiden på teaterskolen, og det bliver en rejse gennem ungdommens usikkerhed, ensomhed og søgen efter et ståsted i tilværelsen som kvinde,

kunstner og menneske.

I den anmelderroste roman "Endnu ikke" introducerede Vibeke Grønfeldt den på en gang skarpe og sårbare forfatter Elvine Brink. I "Glasluft" møder vi igen Elvine som fortæller. Elvine ældes og bliver stadig mere ensom. Hendes bedste ven, Linn, har slået hånden af hende. Mennesker omkring hende rammes af lidelser, sygdomme og dør. Det er ikke tragisk, det er blot sådan livet former sig mod slutningen. Elvine sidder trofast ved tastaturet og tyder tilværelsens kileskrift i sine skarpe og sorgmuntre dagbogsoptegnelser.

I "Den glade jødinde og andre historier" spiller polsk-jødiske kvinder hovedrollen: Emigranter på jagt efter et bedre liv i skøre situationer, over alt i verden og under dække.

Janina Katz' humoristiske og barske fortællinger rummer mændene, mødrene, venner, veninder, forelskelser og tab.

Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

Kropskunstneren Lauren Hartke er vant til at bruge kroppen til at udtrykke erfaringer og følelser, men da hendes mand pludselig dør, føler hun sig efterladt i et uvirkeligt tomrum, hvor kroppen ikke kan hjælpe hende.

Efter begravelsen vender hun tilbage til deres store, isoleret beliggende hus ved havet, hvor hun forsøger at skabe sig en ny sammenhængende hverdag i tid og rum.

En dag finder hun i et afsides værelse en gådefuld mand, som bliver hendes vej tilbage til kunsten og virkeligheden. Don DeLillo (f. 1936) er født i New York og er en af de mest anerkendte nulevende amerikanske forfattere. Han debuterede i 1971 med romanen "Americana" og har sidenhen været en fundamental del af den postmoderne litteratur. Forfattere som Brett Easton Ellis og David Foster Wallace er begge blevet inspireret af Don DeLillos værker.

”Hun var rullet forholdsvist stramt af tapet at være. Muligvis fordi der var gået så mange år, inden hun fandt ud af, det var tapet, hun i virkeligheden var.” Fanden og 39 andre hverdagsmagiske, småmorbide skyggefortællinger er et sprogligt sprudlende og humoristisk tidsbillede, hvor forfatterens litterære mikroskop sætter fokus på menneskets skyggefulde facetter. Forfatteren Karoline Hedegaard Brander (f. 1973) er født i Nordsjælland, men bor nu på en vindblæst bakketop i Nordjylland efter en årrække at have boet med sin familie i Asien og Afrika.

Et videobånd i en kuvert uden afsender. En kræftsyg far, Ella burde tage hjem til. En mand, der kalder sig Marcel uden at hedde det. Månen falder fra himlen. Man må huske for at glemme.

København, efteråret 1944. De tre sabotører, Moskva, Pim og Spot får besked på at indstille sabotageaktionerne og afvente videre ordrer. Men i et land fyldt med tyske soldater og danske kollaboratører kan de unge kvinder ikke sidde med hænderne i skødet. De trodser ledelsen og tager sagen i egne hænder. Koste hvad det vil … En historie om at rejse sig og kæmpe for det man tror på. Om at miste sin uskyld og måske miste sig selv.