Søgeresultater: 23

Elena Ferrantes Napoli-romaner følger forholdet mellem Elena og Lila fra deres skoletid i 1950’erne frem til nutiden. Dem der flygter og dem der bliver, som er bind 3, Bbeskriver den omvæltende periode fra sidst i 1960’erne til midt 70’erne med studenteroprør, politisk ekstremisme og kvindebevægelse, der medfører store forandringer i de to kvinders liv.

Det forsvundne barn er fjerde og sidste bind i Elena Ferrantes stort anlagte romanserie om Napoli og de to kvinder, Elena og Lila. I 1978 flytter Elena, der nu er en kendt forfatter, med sine to døtre tilbage til Napoli for at leve sammen med sin store kærlighed, Nino. Forholdet til Lila bliver igen tættere, og Elena slår sig ned i sit gamle kvarter.

Da den hårdtarbejdende og succesfulde 40-årige arkitekt Lærke Holm Larsen bryder sammen af stress, tvinges hun til at gøre op med sin tilværelse og fortid. Hun flytter tilbage til sin nordjyske barndomsegn, og herfra fortælles historien om hendes opvækst hos nogle elskelige plejeforældre, om hendes livslange forelskelse i naboens søn, om stedets stille eksistenser, om venner og om, hvordan voksenlivet kunne ende med at blive så ensomt og arbejdstynget.

Rosa er sypige i København i 1800-tallet. Mændene er vilde med hende, og den klamme dommer kommer lidt for tæt på Rosa.

Sigge skriver på en afhandling om Eyvind Johnson. Ulla samler briller ind til at sende til Rumænien. Kajan står på Norrmalmstorg med en indsamlingsbøsse til fordel for Bosniens kvinder og børn. Blenda sidder i Rinkeby og lapper et stykke historisk silkestof sammen der er ved at falde fra hinanden, og Sylvia leder efter kulturarven i mudderet under en kælder i Gamla Stan. Den gamle Oda samler dem til møder. Engang var de en syklub. Nu fører de samtaler i en ond tid.

Men hjælper det at føre samtaler?

Sigge begynder at synes det lyder som når pigesopraner øver sig i julesange. Eller som romaner af Eyvind Johnson. Det er kønt, men det ændrer ikke ved noget. I Europa er der krig.

"Kerstin Ekman skriver Norden ind i verdenslitteraturen." - Niels Frid-Nielsen, Aktuelt.

"Gør mig levende igen er en af de rigeste romaner, jeg længe har læst." - Ejgil Søholm, Jyllands-Posten.

Midsommer 1897 – den kunstneriske prins Eugen er i gang med et landskabsmaleri i området Tyresö syd for Stockholm. Her møder han den fattige kvinde Mätta, som er blevet sær, efter at hendes spæde søn forsvandt under gådefulde omstændigheder 15 år tidligere. I løbet af nogle få døgn udfolder en hel egns skæbner sig, med alt hvad det indebærer af svigt og undertrykkelse, og mysteriet om Mättas forsvundne søn nærmer sig en opklaring.

Ingegerd Danielsen er en dansk forfatter, født 1946 i Silkeborg. Hun har en magisterkonferens i kunsthistorie og har blandt andet arbejdet som underviser, oversætter, anmelder og museumskonsulent. Hun debuterede i 1996 med "Frøken Christiane og parringsvalget", en roman om en ung kvinde fra det bedre borgerskab i 1800-tallets København.

"Ingegerd Danielsen har undgået den forfattergrøft, man kunne kalde den brede, svulmende roman, som man ser en række eksempler på i denne tid, og hvor kvaliteten i den anvendte prosa ikke står mål med romanernes bredde og længde.

Ingegerd Danielsen skriver stramt, forstår at skære af og skære til, så der fortælles det, der er nødvendigt, og ikke ret mange ord herudover.

Anmelderen håber meget, at Ingegerd Danielsen vil fortsætte ad denne vej, og på læserens vegne siger hun tak for en intens og hjertegribende oplevelse." – Mette Winge, Politiken

Den tyske besættelse har ikke brudt det familiesammenhold, Johanna i sin tid grundlagde, men trods alle gode intentioner føler Ågot, at der er et vildskud på stamtræet. Familien er ikke helt så konfliktfri, som den giver det udseende af.

"Ågot sad med halvt lukkede øjne i liggestolen og lyttede til solsortens sang og børnenes råben. Lågen blev åbnet, og hun så et par lange ben i hvide tennissko og det nederste af et par sorte Holmensbukser. Det var Svend. Hun trak vejret dybt, før hun rejste sig. "Kommer du her?" "Ja, som du ser." Kædernes knirken fra børnenes gynger standsede brat. "Max kommer først på lørdag." "Det er også dig, jeg vil besøge." Hun rejste sig, kaldte på Ole og Hjørdis. "Kom og hils på onkel Svend." Hjørdis stod bag Ole, som høfligt gav hånd og bukkede for den morbror, der aldrig blev talt om. Ole havde ingen anelse om, hvor onkel Svend havde været. Mor ville ikke tale om det.

"Tiden efter Johanna" er en selvstændig fortsættelse af "Johanna fra Småland".

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Lea bor i en landsby langt ude på landet, hvor hun står for husholdningen i sit barndomshjem. Hun besøger i al hemmelighed Gerda, der bor i en nærliggende skov. Efterhånden får Lea nok af sin mors utaknemlighed og beslutter at løbe hjemmefra. Hun ved, at den eneste, der kan hjælpe hende er Gerda, og sammen lægger de en flugtplan. Men den nat da Lea stikker af går intet som forventet, og snart er Lea på vej til et helt andet sted, hvor hun møder nye udfordringer. Hun finder også kærlighed, som dog kompliceres af omgivelserne.

Elizabeth von Arnims debutroman fra 1898 veksler mellem melankolsk poesi og sprudlende satire.

Kit Quinn har sin faste gang på byens fængselsgange og lukkede psykiatriske afdelinger og byens fængselsgange, hvor hun laver psykologiske profiler af kriminelle. I forbindelse med sit arbejde bliver hun udsat for et voldeligt overfald af en ung hjemløs, som kort tid efter mistænkes for at stå bag drabet på en ung kvinde. Da den unge mand bliver fundet dræbt, beder politiet Kit om hjælp med opklaringen. Det bliver en efterforskning, som fører hende dybt ind i Londons underverden, som er befolket af unge mennesker, samfundet har opgivet. Her får Kit stadig sværere ved at holde tingene adskilt, og for at løse mordgåden må hun til sidst opsøge det, hun frygter allermest.

"Det røde værelse" udkom første gang i 2002. Nicci French er pseudonym for det engelske forfatter- og ægtepar Nicci Gerrard (f. 1958) og Sean French (f. 1959). Sammen har de udgivet en lang række populære krimier og spændingsromaner, som er blevet oversat til flere fremmedsprog.

Roman om Ketty, en midaldrende isenkræmmerfrue fra provinsen, der pludselig har fået nok af livet som »medarbejdende hustru« med dobbeltfunktion i forretningen og »privaten« og rejser til København. I løbet af et forfrossent år gennemgår hun her en smertefuld forvandlingsproces fra isenkræmmerfrue til selvstændigt individ. Smertefuld fordi den indebærer afkald på mange planer, ydmygelser, resignation og opgør med alle hendes tillærte værdinormer.

Jytte Borberg, født 1917, debuterede 1968 med novellesamlingen Vindebroen. Forinden havde hun fået offentliggjort kortere ting i tidsskrifter. I 1970 kom romanen Nældefeber, der ligesom novellesamlingen bevæger sig i en symbolverden, hvor fremmedgjortheden har en fremtrædende plads.

                             I de to senere romaner Orange (1972) og Turné (1974) har Jytte Borberg nærmet sig en mere realistisk fortællemåde. Begge bøger behandler temaer, der griber ind i kvindedebatten, men synsvinklen er ny.

                             Hun slog for alvor sit navn fast i læsernes bevidsthed med Eline Bessers læretid (1976) og Det bedste og det værste (1977).

En roman i to parallelle spor. Amandas barndom og voksenliv. I barndommen bliver hun fjernet fra hjemmet og kommer på børnehjem og i familiepleje. En ensom og kuldslået opvækst, der gør hende til en følsom overlever. Som voksen bliver hun gift med Thomas, der har en helt anden baggrund i det københavnske jetset. Deres forgudede lille datter, Laura, skal have al den varme og kærlighed, Amanda ikke selv fik. Men der er hårde modspillere, bl.a. Thomas’ ekskone, en skandaleomsust skuespiller, og hendes datter med Thomas, Louise, som skal bo hos sin far og hader og bekæmper Amanda med alle midler. Et spring til siden og Amanda kan fældes.