Søgeresultater: 11

En realistisk og direkte roman. Bogen skildrer det sammenhold, der er mellem mennesker i medgang og modgang. Den har fokus på personer i omvæltningsperioder, hvad enten det drejer sig om skilsmisse, job eller det at være forretningsdrivende. Shampoo er ærlig og tør en masse, men den har også et hjerte.

Carrie kommer med tog til Chicago fra Wisconsin. Hun skal bo hos sin søster og dennes nærige og tvære protestantiske mand af skandinavisk afstamning. Det viser sig at være svært at tjene til dagen og vejen – og endnu sværere at få en arbejdsplads – når man ingenting kan. Og stemningen i lejlighedens små rum bliver efterhånden ubærlig for hende at være i. Hun forsøger at lette humøret ved at tage i teateret. Her støder hun tilfældigt ind i Drouet, som hun også talte med i toget på vej til storbyen. Han giver Carrie et måltid mad og en 20’er til at købe noget pænt til sig selv for. Snart lejer han også et par værelser til dem: ”Vi kan jo bare sige, at du er min søster!” som han siger, for gifte sig kan han desværre ikke. Nu får Carrie for alvor lagt de provinsielle vaner af sig, klæder sig fint og omgås jetsettet. Det bliver et trin mod hendes selvstændighed, men først skal hun gøre sig mange flere erfaringer …

Om ’Spind’ Elle er i Paris for at skrive ”Nedtur”, en road roman om 1980’erne. Hovedpersonen Eva nyder friheden rundt i Frankrig og gør op med fortiden og mændene i sit liv. Under arbejdet med romanen bliver forfatteren inddraget i et drama på ’Pladsen nedenfor. En gartner, en musiker, en flygtning, en posedame - og en morder - er nogle af aktørerne i den hårde virkelighed.

Carrie har succes i et dillettantstykke på teateret. Igennem Drouet møder hun den smukke og velansete Hurstwood, der betages fuldstændig af hende. De forelsker sig. Uden Carrie ved det, stjæler Hurstwood af kassen på sit arbejde og bortfører hende. De bosætter sig i New York, uden at Hurstwood finder noget job. I takt med at pengene slipper op, falder den smukke mand fra hinanden. Til gengæld begynder Carrie at få arbejde i teaterverdenen. Igen får hun mulighed for at slippe ud af en ellers så grå hverdag. Men er dét lykken?

Ellie er ved at finde fodfæstet igen efter at have mistet sin mand under tragiske omstændigheder. Hun flytter til Nordlondon, hvor hun møder sin nye nabo Roo, festabe og ny bedste veninde, som får hende til at indse, at der måske alligevel kan blive plads til romantik i hendes liv igen. De bærer dog begge på hemmeligheder, og før eller siden må det hele på bordet. Skyldfølelsen tynger, men kan Ellie og Roo rede trådene ud?
Meget kan nå at ske på et år … mere end man lige aner.

Natashas Nætter er en roman om en ung pige, der oplever alt det, som andre piger kun drømmer om. En erotisk klassiker.

Det hele med løberen startede sådan: Jeg så ham i Foot Locker. Løberen bliver en besættelse. Saras forestillinger om løberen, og hvad der skal til for at komme i kontakt med ham, er en speedet energi, en altfortærende kraft. Men løberen har sine løb, sin krop. Sara har den gigtplagede veninde Minni, som hun misunder, det, at kunne lade sig pleje. Sara er optaget af det syge og det raske. Af lipgloss, sex, forstoppelse og skrift. Løberen er et forsvindingspunkt, et ønske om at smelte sammen, gå i opløsning.

Pressen skriver:

»Løberen (kredser) side efter side om et enkelt tema og nogle motiver, som den deler med utroligt meget anden ung dansk litteratur lige nu, nemlig det øjeblik, hvor drømmen om det rette liv føles som en byrde, man er ved at segne under - og også om den uregerlige krop og den skrøbelige psyke … venskabet er vigtigere end begæret, og som om drømmen om det gode liv kommer udefra, som et pres fra samfundet… Det er konkurrencestatens børn, der skriver her.«
– Information

»Det ligner narcissisme, det er knusende sørgeligt, og det er godt indfanget af forfatteren, som følsomt og alligevel nøgternt registrerer splittelsen i samfundet mellem dem, der bogstaveligt talt spurter rundt og holder sig slanke og effektive og succesfulde, og så dem, der er faldet af båndet, hvis de da overhovedet nogensinde kom derop.«
– Avisen Danmark

» Der er en fascinerende kompromisløshed i forfatterens afpillede portrættering af sin fortæller, som er reduceret så meget til krop.«
– Nordjyske Stiftstidende

Millioner af rejsende tager hver dag med Londons undergrundsbane fra sted til sted - måske fra deres hjem til arbejdspladsen.

Millioner af anonyme passagerer, der ikke kender noget som helst til hinandens liv og færden.

Det er disse navnløse rejsende, som Maeve Binchy puster liv i med en række bevægende og sørgmuntre episodefortællinger.

Der er f.eks. den mystiske sekretær, der hver dag stiger på toget på stationen Notting Hill og vogter omhyggeligt på sine livshemmeligheder, og der er Adam, som mellem to stationer - bogstaveligt talt - skifter retning i sit liv, og på stationen Holborn finder der et skæbnesvangert møde sted.

Romanen udspiller sig på en enkelt dag: en vidunderlig sommerdag i London i begyndelsen af 1920'erne. Den dag som slutter med, at Clarissa Dalloway holder aftenselskab.

Hvad romanen ikke har i ydre drama, har den i indre rigdom. I tanker og samtaler samles erindringer, håb og nederlag til et vældigt menneskeligt panorama, der udfolder sig på baggrund af et af litteraturens fineste storbyportrætter.

Lotte Bøk er en engageret underviser i dramatik på Kunsthøjskolen i Oslo og underviser blandt andet i Bertolt Brechts dramatik. En dag spørger afgangseleven Tage Bast om lov til at lave en film af undervisningen hos nogle udvalgte undervisere, men også af livet uden for skolen. Lotte er først skeptisk, men giver efter. Bast vil gerne komme hjem til hende for at undersøge, om der er sammenhæng mellem liv og undervisning. Som arbejdet skrider frem, udviskes grænserne mellem dem.

Energien, lydene og den vidunderlige mangfoldighed i bydelen Brixton, i London, springer op fra siderne i Libby Pages livsbekræftende roman om storbyliv og venskab. Romanen er solgt til 20 lande og røg direkte ind på bestsellerlisten ved udgivelsen i England.