Søgeresultater: 2

Den der hvisker ... er en fortælling om småfolk; om Bitten, der af hensyn til sin mor ikke tør lægge sin sølvbryllupskjole op; om Astrid, der tordner, at småfolk skal kende deres plads; og om Lulu, som drømmer om stammoderen Dorothea, der tog sin hemmelighed med sig i graven - den hemmelighed, som måske kunne have gjort dem alle sammen til noget særligt.

Hvis man lægger øre til småfolks hvisken, kan det hænde, man bliver belønnet med store historier.

OM FORFATTEREN
Vibeke Marx debuterede i 1982 med romanen "Så længe du bor her ..." og har siden udsendt flere prisbelønnede romaner, novellesamlinger og børnebøger.

"Særlig interessant er dens indgående og facetterede beskrivelse af, hvorledes en social arv gives videre fra den ene generation til den næste."
- Fyens Stiftstidende

"Det gør hun med raffineret sans for detaljen og stor smidighed - og uden at bogens centrale befolkning lider skade under den enkelhed, hvormed hun fortæller sin historie."
- B.T.

"Romanen rummer nogle meget fine kvindeportrætter og tidsbilleder, og man kan derfor som læser ærgre sig en smule over, at de skal skrives ind i et projekt om en familie, hvis historie ikke får den plads, som der lægges op til."
- Jyske Vestkysten

Alice har i årevis følt sig presset fra alle sider, som husmor på gården, som mor for sit eget barn, for sine mands børn af tidligere ægteskab og mor for en række plejebørn. Senest den egensindige Agneta som udfordrer grænserne så vidt, at facaden krakelerer. Wonderland er en roman om det at stå mellem sine biologiske børn og sine plejebørn, om den rolle man må spille, og følelserne som ofte ser ganske anderledes ud. Om selvforagten når man hader gøgeungen, og lykken når man registrerer ømheden for dette væsen som ad kringlede veje er endt på skødet af en. Vibeke Marx har selv i mange år haft plejebørn, og selv om romanen ikke er tænkt som et debatoplæg, kan den ikke undgå at sætte spørgsmålstegn ved selve begrebet "professionel familiepleje".

"Indimellem bruger man betegnelsen socialrealisme som et skældsord. Det er der ingen grund til her. Vibeke Marx minder os med sin bog om, at genren stadig kan opdyrkes, at den kan udnyttes med stor litterær kraft, og at den kan lære os noget om livet."
- Berlingske Tidende

"Vibeke Marx formår på romanens små 130 sider at give Alices dilemmaer som plejemor, mor og hjemmearbejdende hustru dybde og perspektiv."
- Kristeligt Dagblad

"Det er som nævnt et vældig dynamisk og troværdigt kaos, der udfolder sig både uden for og inden i Alice, samtlige personer tegnes skarpt og levende op i farten. Romanen er et godt kvindeportræt, men den er måske et endnu bedre familieportræt, et kulørt og nærgående snapshot af en af postmodernitetens mange sammenbragte familier."
- Weekendavisen