Søgeresultater: 23

I MIN TID er den selvstændige fortsættelse af Vibeke Grønfeldts fortælling om Agate og hendes familie, der indledtes med MINDET.

Vi ved, de er der. De stille eksistenser, de usynlige, de, der lever et liv fjernt fra avisernes og tv-programmernes radius. Præsten, taxa-chaufføren, den pensionerede enke, gårdmanden, frisøren, alkoholikeren, tilflytterne, alle lever de deres liv i periferien af samfundet. Og her møder vi dem i en landsby i provinsen - i periferien i dobbelt forstand. I landsbyen har generationerne afløst hinanden gennem århundreder, Landsbyen er stadig et mikrokosmos, hvor det ikke er muligt at gemme sig selv eller sine problemer. Landsby er en dejlig ukonventionel og alligevel traditionel samling velskrevne og øjenåbnende fortællinger. Marianne Jørgensens sans for den underspillede og hyperrealistiske dialog er fremragende.

Konger og dronninger, guldalderens kunstnere og forfattere – dem har Maria Helleberg skrevet romaner om i 30 år. Nu vender hun blikket mod sin egen vilde familiehistorie. Det er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om oldemoren Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med en stor børneflok, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om mormoren, Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand. Det er en fortælling om upassende forelskelser, om at have lykken inden for rækkevidde og tabe det hele på gulvet og om at udfordre fastlåste normer og skabe muligheder for sig selv. Et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet.

Pressen skriver:

»en stor fortællers værk. Med sansede og nærværende personer – som set på et filmlærred. Maria Helleberg har begået et stykke medlevende romankunst, der både er kraftfuldt og dirrende af nerve.«
***** – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

»et på en gang ømt og skarpt signalement af, hvad det var for vilkår, kvindeliv var underlagt i årene efter 1864. […] som læser er man taknemmelig for, at Maria Helleberg har formidlet billedet af sine to formødre så levende og nuanceret.«
***** – Henrik Tjalve, Fyens Stiftstidende

»Mænd burde den-onde-lyne-mig også læse med. For i Hellebergs bøger er der meget at hente. Hun tegner nemlig historiske perioder knivskarpt, og både hendes mande- og kvindefigurer emmer af kød, blod og begær. […] Herlig læsning.«
**** – Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet

»en fremragende fortælling […] Maria Helleberg udnytter al sin litterære, psykologiske og genremæssige sikkerhed til at trække de to kvinder frem af glemslen og skabe et slægtsdrama, som i al stilfærdighed gør et stort indtryk. […] Portrætterne står skarpt og pålideligt og fint afstemt. Maria Helleberg har fundet den gode balance mellem det enestående og det tidstypiske.«
**** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

»Maria Helleberg fortæller med indlevelse […] hun giver den for fuld skrue, og man bliver både godt underholdt og oplyst «
**** – May Schack, Politiken

»en medrivende historie […] overbevisende slægtsroman […] Også som tidsbillede er Kvinderne fra Thy velfortalt. […] en rigt facetteret slægtsroman, hvor ikke blot de to seje kvinder, men også miljøet står stærkt.«
– Birte Weiss, Weekendavisen

Stærk og knugende fortælling om et pigeliv på 1930ernes Langeland. Marie vokser op på Langeland 1930erne i et hjem, hvor børnene er mange, pengene få og vold hverdag - også før krigen kommer og gør et fattigt samfund endnu fattigere. Lyset melder sig i form af Otto, en elektrikerlærling med klare blå øjne. Sammen undslipper de Langelands fattigdom og rejser til hovedstaden for at skabe sig en ny og bedre fremtid. Men Langeland flytter med på godt og ondt.

Folkets Skønhed er Merete Pryds Helles slægtskrønike baseret på hendes egen familiehistorie. Pryds Helle er en af vores etablerede, anmelderroste forfattere havde med Folkets skønhed sit folkelige gennembrud.

Stella kommer til verden på Kærmøllegård i Nordjylland under 2. Verdenskrig, og de første år af sit liv er hun omgivet af familie, tjenestefolk, naturen og dyrene. Hun er født til et liv som hjemmegående hustru og mor, men tiden er løbet fra de gamle mønstre, og langsomt begynder familien, der, foruden Stella selv, består af faderen Jakob, moderen Margrethe og brødrene Frederik og Jørgen, at gå i opløsning – og mens det sker, kommer de tre søskende hinanden nær – alt for nær.

Per Gammelgaards roman "Stella" er en fortælling om det tyvende århundrede og om en stærk og tillidsfuld kvinde, der opnår succes i livet, selvom begyndelsen har været svær. Per Gammelgaard (f. 1948) blev uddannet bibliotekar i 1973 og har siden da skrevet en række digtsamlinger. I 1981 debuterede han som romanforfatter med "Er du hjemme, Johanne?"

I årene efter 1864 er Danmark er opfyldt af den livsvilje og overlevelseskraft der kan opstå i et folk efter en tabt krig, og Danmark rejser sig med overraskende hurtighed. De to familier på godset Harrestrup og gården Nonnemøllen, tilsammen kaldet Bajonetmøllen, fremstiller stadig knive. Da godsejer Wolffsen opfinder en bajonet, der med et snuptag kan monteres på Indianerdræberen, den nye Winchester-riffel, som er den mest solgte i USA – også solgt i Dansk Vestindien – sker der voldsomme forandringer i familielivet. Enkerne på Bajonetmøllen er fortællingen om Georgine Wolffsen og Kathrine Kollekolle, som er vidt forskellige af oprindelse og uddannelse, men ens i viljestyrke og krav om ligestilling. Handlingen udspiller sig dels i Danmark, dels i Dansk Vestindien, Belgien og Frankrig, hvor 30.000 dansksindede sønderjyder måtte kæmpe på tysk side under 1. verdenskrig.

Enkerne på Bajonetmøllen III er sidste bind i Erik Juul Clausens trilogi om to danske familiers skæbne i tre generationer. Vi følger nu familiernes liv i lys og skygge i perioden fra 1915-1945 og dermed også under de dramatiske indflydelser fra både 1. og 2. verdenskrig. Cecilie Nejstgaard fra Nonnemøllens to sønner er ufrivilligt blevet inddraget i 1. verdenskrig som henholdsvis soldat og feltlæge på tysk side. Gennem deres breve hjem til familien får vi beskrivelser af de voldsomme slag på nært hold og deres grufulde konsekvenser såsom massedød og granatchok. Da Cecilie mister både sin søn Ole og sin mand Julius i forbindelse med 1. verdenskrig, bliver hendes grandnevø Claus Koustrup Kollekolle bestyrer af Nonnemøllen. Det er især gennem hans søn, Stefan Koustrup, som er hestehandler og spillemand, at vi får indblik i 2. verdenskrig. Stefan er i al hemmelighed modstandsmand, men spiller violin til de tyske soldaters balaftener, hvor han gennem samtaler med SS-psykiateren Felix Heide for eksempel får at vide, at Hitler og de andre ledende nazister indtager store mængder narkotika. Vi præsenteres desuden for Krystalnatten, Gestapos strategier, Stalins støtte til Hitler og meget mere om 2. verdenskrig, der endnu en gang står frem som det værste kapitel i menneskehedens historie.

Med LIVLINER afslutter Vibeke Grønfeldt sin romansuite om livet på landet i det 20. århundrede med et brag af en bog. Den rapkæftede, handlekraftige landmandsdatter, som vi har fulgt gennem tre bøger, er blevet en gammel kone. Sent i livet driver hun et håndkøbsudsalg. Med sine beholdninger af Fontex og Cipramil bestemmer Agate, om byen skal være i godt eller dårligt humør.

Kampens pris – en familiekrønike er en fortsættelse af Deroute – en familiekrønike. 2. verdenskrige raser. Kræsten er stadig i tysk fangenskab. Ingen hører fra ham, og tyskerne er lige i hælene på de to andre brødre. I Kærby ser de gamle kærbyboere spøgelser efter mordbranden, og på Lundegaard begås et mord. Iben og Tobias’ kamp om datteren, Rosanna, fortsætter. Ibens søster Asta nægter at give Rosanna fra sig og bagtaler Iben. Her skubber Asta til en vogn, der hælder, for på grund af tyskernes mørklægningskrav er danserestauranterne i København lukkede og alle musikere arbejdsløse, også Tobias og Iben. De bliver hjemløse og må ernære sig som gårdmusikanter. Alle otte søskende støtter derfor Asta for at Rosanna kan blive hos Asta på bedstefaderens gård. Men da broderen gifter sig og overtager gården derhjemme, bliver Asta og Rosanna hjemløse. Dermed er de ikke bedre stillede end Iben og Tobias. Så hvad nu?

Det er Anna, Johannas datter og Hannas barnebarn, der fører os igennem romanen. Hun, der har taget springet op ad klassestigen bort fra sine rødder, leder efter sammenhæng og identitet. Hun vil spejle sig i Hanna og Johanna for at finde forklaring på sit eget livsforløb, som hun i modsætning til moderen og mormoderen selv har lagt til rette. Hun opdager, at på en mærkelig måde fører hun formødrenes kvindeliv videre.

Med samfundet som baggrund og levevilkårenes udvikling fra fattigdom til velstand tegner Marianne Fredriksson stærke portrætter af tre kvinder fra hver sin generation.

"Jeg havde en ide om, at jeg ville spejle kvinders liv og se, hvad deres frigørelse har betydet for tre generationer. Hvad har det kostet? Hvad har vi vundet? Og er vi i virkeligheden fri?", skriver Marianne Fredriksson om baggrunden for romanen Anna, Hanna og Johanna.

De to forældreløse søstre Andrea og Ingeborg lever et ynkeligt liv i en snæversynet landsby i første halvdel af 1900-tallet. Hånligt kalder de andre dem "skønhederne" – Ingeborg for hendes vattersot, Andrea for hendes pukkelryg. Overalt, hvor de går, bliver de latterliggjort og deres arbejdskraft misbrugt.

Asger Baunsbak-Jensen tegner i "Skønhederne" et billede af, hvordan det var for de dårligst stillede at leve i første halvdel af 1900-tallet, hvor velfærdssamfundet endnu lod vente på sig. Bogen er et stærkt opråb om, at velfærdsstaten skal forsvares og opretholdes for vores alles skyld, ikke mindst for de svageste i samfundet.

Asger Baunsbak-Jensen (f. 1932) er forfatter og foredragsholder. Han har tidligere siddet i Folketinget for Det Radikale Venstre og var i en årrække undervisningsdirektør i Undervisningsministeriet samt landsformand for Det Radikale Venstre.

Ane – en kvinde fra det indremissionske miljø i Jylland i begyndelsen af 1900-tallet. Det er hende, der er hovedpersonen i "Anes bog", en roman, der tager udgangspunkt i de dagbogsnotater, hun har ført i sin andagtsbog. Det er her, hun kan få luft for sine betragtninger om religionen, om ægteskabet og om alt det andet, der er en del af hendes liv. Den lille bog vidner om konflikter i Anes sind, og viser, hvordan det er at være en livslysten ung kvinde, der er opvokset i og dannet af den indremissionske livsindsnævrende holdning til verden.

Grete Stenbæk Jensen (1925-2009) er primært kendt for sine litterære skildringer af arbejdermiljøet og af den arbejdende kvinde. Hun voksede op i et indremissionsk hjem i Vestjylland og blev som voksen hjemmegående husmor. Senere fik hun arbejde på et æggepakkeri, hvilket blev inspirationskilde til debutromanen "Konen og æggene" (1973). Grete Stenbæk Jensen trækker i mange af sine romaner på egne erfaringer og livsoplevelser.