Søgeresultater: 20

Emma er 86 år da hun dør. Efter begravelsen besøger barnebarnet hendes hus. I stilheden kunne tingene tale. I stilheden var historien om Emma Jørgensens liv som en film, der langsomt kunne kaldes frem. Emma var enebarn, datter af en husmand. Selv om hun elskede skolen højt måtte hun ud at tjene efter konfirmationen. Historien fortæller om hendes liv og drømme, om hendes arbejde, ægteskab, kriser og familie.

Et spædbarn, en Madonna-statuette og en tyk pakke med kontanter. Det er alt, hvad italienske Vittoria Contini har med sig, da hun en kølig martsdag i 1958 ankommer til et usselt, københavnsk hotel - på flugt fra en fortid, der for alt i verden skal holdes skjult. Angsten for afsløring får hende konstant til at se sig over skulderen. Hun møder den livsglade natklubservitrice Conny, der med sin hang til popmusik og hurtige affærer er Vittorias diametrale modsætning. De to unge kvinder bliver veninder, og med Connys hjælp skaffer Vittoria sig omsider et job, hvor hun kan være i sikkerhed og have sin baby hos sig døgnet rundt. Som husbestyrerinde hos en lægefamilie på Amager finder Vittoria tryghed og holder lidt efter lidt op med at spejde efter biler med romerske nummerplader. Hun lærer at sætte pris på sit nye land, selv om der bliver ved at være mange mærkelige ting at vænne sig til for en italiener - fra manglen på hvidløg hos den lokale grønthandler til det evindelige, danske gråvejr. Men trygheden trues, da Vittoria forelsker sig stormende. Med ét befinder hun sig i sit livs dilemma. Hun ved, at hun vil sætte sit barns sikkerhed på spil, hvis hun følger kærligheden. Og hvordan hengiver man sig i det hele taget til et andet menneske, hvis man er nødt til at holde en vigtig del af sit liv hemmelig? Holder man af Anna Grues forfatterskab, vil man ikke blive skuffet over familiekrøniken 'Italiensvej'. Den har alt det, der kendetegner hendes andre bøger: De fine personskildringer, den lette, humoristiske tone, de psykologiske dramaer. Og så emmer den af 50'er-stemning og er lige så spændende som en krimi.

Alt har sin pris: Friheden, kunsten, kærligheden. Thomasine gifter sig med sin lærer, Peter Andreas Heiberg, og får sin eneste søn Johan Ludvig.

Heiberg er hendes menneskelige ideal, men de finder ikke hinanden i ægteskabet. Heiberg er republikaner, ateist, og kæmper polemisk imod alle autoriteter. Han landsforvises og mister alt: sit sprog, publikum, teater. Og til sidst også kone og barn, for Thomasine gifter sig med den mand, hun har forelsket sig i, den svenske adelsmand Carl Gyllemborg. I samme åndedrag mister hun sin søn, et krav fra Heiberg for at acceptere skilsmissen. Men kan selv det mest elskede menneske fylde hele ens liv? Erstatte ens barn? Som forfatter finder Thomasine sin egen inderste uerstattelige frihed. Men også den har sin pris.

Thomasine Gyllembourg var en af guldalderens banebrydende forfattere. En stærk og uafhængig kvinde, som gik imod konventionerne og havde modet til at vælge sin egen vej.

På Arrenæs i Nordsjælland sidder kongelig lensmand fru Birgitte. Hendes liv er gået fra slemt til værre. Hun ligner en hval kastet op på stranden. Gammel, syg og udmattet. Et par gange undervejs har hun fundet modet og kræfterne til at rejse sig. Først da hun slog sig op som hesteavler og tog sig en elsker, siden da hun flygtede fra Sverige til Nørrejylland. Nu er hun strandet på Arrenæs, og hun orker ikke mere.
En dag dukker Charlotte op. Hun er en ambitiøs historiker med sår på sjælen. Hun er ung, hun orker, og hun vil bruge Birgitte Olufs-datter Thotts liv som springbræt til ære, berømmelse og en fast stilling med pension. Ved fælles hjælp kommer de begge på benene.




’Svenske fru Birgitte’ er en utraditionel historisk roman om at være kvinde. Den bevæger sig mellem senmiddelalderen og vor egen tid.

Den ny tid er tredje bind af den anmelderroste familiekrønike, der begyndte med Ulven og Lille hjerte. Året er 1967 - the summer of love. Henry har overstået sin soldatertjeneste og er sammen med sin halvbror Ulf taget til København, hvor han prøver lsd og oplever det spirende oprør. Leonora bor i en kvistlejlighed med sin mand Klaus på femte år, men forholdet har endnu ikke båret frugt. Lilly nærmer sig sin 50-årsfødselsdag, som hun vil fejre hos Peter hjemme i Køge. Hendes kunstnerdrømme eksploderer bogstaveligt talt, og imens lusker ulven rundt i Østre Anlæg, men ingen tror på, at den findes

Den svære toer. Uha, man ryster i bukserne bare ved tanken! Men hvad gør Jacob Skyggebjerg? Efter succesen med den autobiografiske Vor tids helt fra 2013? Han griner. Han er frygtløs. Han skriver en kollektivroman om syv kvinder. Syv kvindelige forfattere på skriveophold på en højskole i den fiktive midtjyske provinsby Vikøbing i påskeugen, hvor de arbejder på deres nye værker og hver aften læser de ting, de skriver, op for hinanden.
Men frem for skrivning, er det mere madlavning i køkkenet, kaffe og afslapning på terrassen, der trækker. Og diskussioner. Og diskuteret bliver der. De syv forfattere kommer fra hvert deres hjørne i det danske samfund, og med sig bringer de hver deres opfattelse af verden, hvert deres levede liv og historie, som de inderligt beretter om og debatterer med hinanden.
En undersøgelse af samfundet, og de mennesker, der befolker det. På godt og ondt, og dermed en hyldest til de mennesker. Det kan man sgu da kalde et koncept.
Jacob Skyggebjerg imiterer gennem kvinderne ubesværet en vifte af litterære genrer. En skriver for eksempel science fiction, en anden skriver på en børnebog, og en tredje på en erotisk krimi. Karaktererne fuldendes gennem deres respektive litterære stemmer. Hver med sine særheder og mangler, hver med sin charme.
Væk er forfatterens jeg-fortæller, korsfæstet af karaktererne, for i Hvad mener du med vi, er scenen deres. Skyggebjerg er således blot en flue på væggen, men ikke en hvilken som helst flue, det er – som i Vor tids helt – en minutiøst registrerende en af slagsen. Man fatter ikke, den i en sådan grad kan gå ind i og være hver enkelt karakter; en fuldstændig identifikation.
Jalousi, bagtalelse. Dyb smerte og sorg. Skyggebjerg tør tage fat, hvor det gør allermest ondt. Men ikke for at dyrke smerten, tværtimod: Han er ikke vulgær, men nærmere renfærdig – og med en vanvittig appetit på livet, som er så smittende. Og en humor, der kan give selv den tristeste undertøjsblonde en forsonende tone.
Hvis Vor tids helt var hovedret, hvor der som råvarer i rigt mål doseredes af hovedstolen, af provinshul og stofkultur, er Hvad mener du med vi desserten, sukkersød og cremet, en kæmpedessert på lige over 300 sider. Hvis Vor tids helt stank af mand og sure sokker, dufter Hvad mener du med vi af kvinder. Først og sidst: Kvinder.
Man kommer til at tænke på værker af folk som Kirsten Thorup og Dorrit Willumsen. Hvis man endelig skal sammenligne med nogen. Tove Ditlevsen.
Hvad mener du med vi er indstillet til DR Romanprisen 2016.

Fire nybagte mødre, fire babyer, en sundhedsplejerske. Fem kvinder med eller uden hunde, mænd og andre børn – og med noget under gulvtæppet. En mødregruppe er kvindeuniversets modstykke til erhvervs- og karrierelivets netværk og erfa-grupper. I gruppens midlertidige fælleskab samles en håndfuld nybagte mødre. Kvinder med vidt forskelig social og uddannelsesmæssig baggrund, forskellig alder, økonomi, livsindstilling og -stil. Det eneste, de i udgangspunktet har tilfælles, er dette: De har netop født et barn. Hvis det ikke havde været for den initiativrige og (over-)energiske kommunale sundhedsplejerske Dorthe, ville Chris, Tina, Eva og Sus aldrig have fundet sammen. ”Så sidder de her, fire kvinder, hvis eneste fælles referencer for få måneder siden var terminsdato og postnummer, og taler om, hvor sjovt det bliver, når børnene begynder at tumle rundt sammen, lege sammen og gå i skole sammen. Som om det er den naturligste ting i verden, at de stadig vil se hinanden om et halvt år, om fem år, om ti år og lige præcis i dette øjeblik tror Eva på, at det er så enkelt. At der faktisk er en happy ending inden for rækkevidde.” Ulla Taylor: født 1968 i en lille by, Nødebo, ved Esrum Sø. Debuterede 2004 med den meget roste roman Dametur. Har skrevet flere romaner og en ungdomsbog. Hendes nyeste roman er Til alle slags fester, der udkommer i oktober 2015. Hendes romaner er tidligere udgivet i Holland, Tyskland og Norge.

Susanne bor sammen med Kim, der vil være forfatter og derfor sidder hjemme og arbejder. En veninde går fra sin kæreste i højgravid tilstand og beder om hjælp, og de to unge lader hende flytte ind i den lille lejlighed - det får alt vendt på hovedet.

Pressen skriver:

»Helle Helle har skrevet en fremragende roman, der med de mest diskrete midler aflaster det mest banale i et dagligt samliv.«
- Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten.

»...et lille mesterværk af en roman om tre menneskers tætte samliv.«
– Pernille Dahl Nielsen, JydskeVestkysten

»en dybt, dybt fascinerende skildring af det almindelige liv, der aldrig er spor almindeligt, og af en kvinde, der ikke kan finde sig til rette i det. [...] en eksistentiel historie om ikke at sætte pris på livet, om den lille, men opslidende frustration og om visse menneskers evne til bare at være til, være tilstedeværende.«
- Rikke Rottensten, Kristeligt Dagblad

»Helle Helle chokstarter sin nye roman med en sådan brutalitet, at al den efterfølgende flashbackflashende rene og beskidte realitet gør dobbelt ondt (og godt)«
– Lars Bukdahl, Weekendavisen

Dametur – en bittersød road movie af en roman om tre ”damer” fra tre forskellige generationer på en ufrivillig biltur gennem Danmark i en gammel Mercedes. En rejse gennem livet og det danske landskab. Turen går fra København til Hjørring i væbnet tavshed og anstrengt høflighed. Bilen er fuld af indre stemmer og tilbageholdte konflikter. Esther på 83 år er den nordjyske svigermor på vej hjem mod livets endestation. Irene på 55 år er den entreprenante svigerdatter, som faktisk har nok i sit eget. Karina på 19 år er et utilpasset adoptivbarn og socialpædagogisk klient – og enhver ambitiøs svigermors ondeste drøm. En roman om en biltur en fredag i marts. Om at måtte rejse ud for at finde hjem – til sig selv.

Ina er både sart og hårdfør – trænet i at overleve. Hun har skiftet skole otte gange i løbet af ni år. Muligvis har hun Marco – lærervikar, taxachauffør og charlatan – at takke for, at hun overvandt den leukæmi, hun var meget tæt ved at dø af som teenager; hun kan i hvert fald ikke takke sin mor. Ina er ikke ”den, der ringer”; hun er ”den, der bliver ringet op”. Med andre ord: Ina giver ikke ved dørene, og hun er hele tiden på vej væk. Mangelfuld skolegang er ingen hindring, når man som Ina er et naturtalent til krydsord, reklameslogans og kortspil – og trænet i at bevæge sig i terrænet uden for og omkring sandhedens og dydens smalle sti. Romanen følger hende i årene mellem pubertet og optrækkende trediveårskrise, med og uden Marco, men og uden arbejde, med og uden fast grund under fødderne.

Enspænderen og skovhuggeren Kanel er kommet til Vendsyssel for at fælde farlige træer efter en voldsom storm. Hun passer sig selv, og passer på sig selv, og har det bedst i egne tanker om træernes væsentligheder, ordenes mærkværdigheder og altings unatur. Men stedet og menneskene har deres egen rytme, natur og lune, som langsomt kryber ind under Kanels panser. En roman om alt muligt mellem himmel og jord. Om forsøget på at acceptere det uforståelige. Ikke mindst i én selv.

Lille hjerte er andet bind af den anmelderroste familiekrønike, der begyndte med Ulven, og vi er nået til 1950'erne. Lille har forladt Peter og deres to børn, Henry og Leonora, og er taget til København for at dyrke sin kunst og flytte sammen med sin gamle beundrer, den velstående Ib Berthelsen. Peter må trøste sig med sekretæren, og det er tvivlsomt, om han kan holde sammen på familien. Henry har vilde fantasier om krig og forfølgelse, og Leonora stifter for første gang bekendtskab med det modsatte køn. Og hele tiden lurer ulven i kulissen.