Søgeresultater: 5

Folketingskvinden Gerd er blevet valgt af Danmarks arbejderkvinder i starten af det 20. århundrede, men livet som magtfuld kvinde i det politiske miljø er ikke simpelt. Selvom Gerd er ambitiøs og kompetent i sit offentlige arbejde, konfronteres hun gang på gang med, at hun er kvinde og dermed står i modsætning til manden. Og mens Gerd arbejder for kvindesagen i sit offentlige embede, må hun også i sit eget familieliv kæmpe med de forventninger, som hendes køn fostrer.

Fortællingens hovedkarakter er den samme kvinde, hvis opvækst blev beskrevet i den tidligere roman Gerd. En karakter som, gennem de to fortællinger, står som et billede på, hvad Thit Jensen selv kalder det 20. århundredes kvinde og dennes udviklingshistorie.

I Reykjavik, i starten af det 20. århundrede, ligger den halvt islandske, halvt danske pige Mona dødssyg og kæmper for sit liv. Hun overlever, og Thit Jensen fortæller historien om denne unge pige og det liv, som hun efterfølgende lever. Det er et eminent kvindeportræt, som beskriver konflikten mellem den traditionelle og mere moderne kvinderolle, mellem intellektet og kærligheden. Som det også var for Thit Jensen selv, er det nemlig livsnødvendigt for Mona at kunne skabe og arbejde, men det har store konsekvenser for hendes kærlighedsliv.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Den unge pige Gerd vokser op på øen Fur i starten af det 20. århundrede i et traditionelt kvindeundertrykkende landligt miljø. Her har hun svært ved at passe ind, men hun gør sit yderste for at være huslig og kvindelig, som hun bør. Med en stormende forelskelse i den unge Philip Bull bliver konflikten mellem Gerds kærlighed og intellekt dog tydelig, og hun må til sidst tage et endeligt valg. Enten må hun blive i dette miljø og vælge den patriarkalske kærlighed, eller hun må forlade det til fordel for et helt andet og mere selvstændigt liv. Fortællingens hovedkarakter Gerd, som følges videre i den senere roman Aphrodite fra Fuur, står for Thit Jensen som et repræsentativt billede på det 20. århundredes kvinde og dennes udviklingshistorie.

Den unge pige Birgitte er helt utrøstelig, da hun må skilles fra sin elskede storebror Valdemar, som hun ser så umådeligt meget op til. Han rejser til København for at studere, og gennem breve og kortere besøg må Birgitte se til, mens broderen forandrer sig. Han bliver opslugt af et kunstnerisk bohememiljø, hvor han som ung digterspire dyrker sig selv og troen på sin egen ufejlbarlighed – og ikke mindst nyder han her godt af en frihed, som Birgitte ikke har som kvinde. Frustrationen over forholdet til broderen bliver hen ad vejen omformet til en samfundsmæssig og social indignation for Birgitte, der forsøger at finde sin egen svære vej som kvinde i det kunstneriske miljø. En vej som tager hende længere og længere væk fra hendes elskede bror.



Fortællingen om Birgitte og Valdemar læses ofte som et fingerpeg om Thit Jensens eget, til tider problematiske, forhold til broderen Johannes V. Jensen. Ikke mindst af denne grund står romanen stadig som et af de essentielle værker i Thit Jensens store forfatterskab.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Da den unge og talentfulde Eleonora bliver gift, indleder hun en ørkenvandring ud i et ægteskab med en mand, som ved første øjekast virker tilforladelig og god, men som efterhånden svigter både hende og familien, da han bliver mere og mere sindssyg. Eleonora må derpå se sit hjem og sin familie gå til grunde som et offer for tidens ægteskabslovgivning, som ikke giver hende nogle rettigheder i den svære situation.

Med den indignation, som hun er så kendt for, beskriver Thit Jensen konflikten mellem billedet af det lykkelige, ideelle ægteskab og de ulykkelige ægteskaber, der faktisk leves i virkeligheden, og viser samtidig, hvilken konsekvens kvindens manglende myndighed indenfor ægteskabet har. Her lægger Thit Jensen sig virkelig ud med sin samtid og de normer og forventninger, som hersker!



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.