Søgeresultater: 30

Et dukkehjem er et af Ibsens mest læste og opførte dramaer. Dramaet udspiller sig i et af Københavns velhaverhjem, hvor den skønne Nora udfylder rollen som hustru og moder til perfektion. Men ikke alt er, som det umiddelbart ser ud til. Noras indre forestillinger og forventninger harmonerer ikke med omverdenens realiteter, og hun bliver nødsaget til at tage kampen op med livsløgnen ved mødet med juristen Krogstad, der truer hendes ellers bekymringsløse tilværelse. Noras ægtemand, advokat Helmers holdning til kvindens plads og rolle i samfundet har gjort løgnen til Noras anden natur. Men løgnen er nødt til at få konsekvenser, og Ibsen lader derfor, i løbet af en eneste nat, Nora udvikle sig til selvstændig kvinde med holdninger, der er uforenelige med hendes tidligere dukkerolle.

En kvinde vågner betragtes som en af forløberne i den feministiske litteratur på linje med Tolstojs Anna Karenina og Flauberts Madame Bovary. Da den udkom første gang i USA i 1899, sendte denne radikale fortælling chokbølger gennem det amerikanske samfund, og den fortsætter uanfægtet med at tale til læserne nu mere end hundrede år senere. Denne fremragende, følsomme og forførende roman er lige så smukt skrevet, som den er politisk engagerende.

60-årige Alexandra Winther er en succesfuld chefredaktør for et stort dameblad. Hun er rapkæftet og i visse kredse forhadt. Internt i bladkoncernen mener den unge mandlige topchef, at hun er for skrap - og for gammel. I en branche med faldende oplagstal må hun kæmpe for sit job. Erfaring er ikke en fordel i den verden.. Birgitte Krogh er jævnaldrende. Hun er en omsorgsfuld sygeplejerske på et hospice og gift med sin ungdomskæreste, stjernekokken Adam, som hun har en voksen datter med. Ægteskabet er trygt, men nedslidt, og da Birgitte opdager, at Adam (igen?) er utro, tager hun affære.

Opbrud i oktober er Anna Ladegaards debut og foregår i Rhodesia, hvor en ung kvinde bryder ud af et mislykket ægteskab med en rig plantageejer. I glimt løfter fortælleren sløret for hendes ejendommelige livshistorie.

Anna Ladegaard (1913-2000) dansk forfatter med et internationalt udsyn; arbejdede i udgangspunktet med turisme i flere europæiske lande, senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia for i 1960 at vende tilbage og slå sig ned i Danmark, kun afbrudt af enkelte ophold i Spanien. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, der består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober fra 1966 udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over et vægtigt ægteskabsanalytisk indhold er det kendetegnede for Anna Ladegaards romaner, at de er omhyggeligt komponerede og helt elementært spændende, og at synsvinklen altid er kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne laurbær i 1973 for Egoisterne.

Ellinor og hendes mor tilhører den oversete del af en københavnsk bourgeoisifamilie og bor i den forkerte ende af Dronningens Tværgade, hvor de møder folk fra alle samfundslag, også dem, de selv føler sig hævet over. "Også i de andre huse" følger deres liv før og under 2. verdenskrig, hvor kærligheden sætter gang i deres liv på godt og ondt.

"Som menneskeskildrer er Edith Rode aldrig nået højere end her. Det er det ene af hendes to store aktiver. Det andet er hendes mageløse sprogbeherskelse." – Politiken Edith Rode (1879-1956) var en dansk forfatter, digter, journalist og brevkasseredaktør. Hun debuterede i 1901 med romanen "Misse Wichman", som forsvarede kvinders ret til seksualitet, et emne hun også tog op i sine senere værker. Edith Rodes forfatterskab spænder over digte, noveller, erindringer, romaner, filmmanuskripter, rejseskildringer, biografier, kogebøger samt det store opslagsværk "Den gyldne bog om danske kvinder", som hun var hovedredaktør på. Edith Rode beskæftigede sig gennem hele sit forfatterskab med kvinders rettigheder og udgav flere biografier om kendte danske kvinder.

Den fyrreårige danske forfatter Anna Bergsohn bliver fanget i et militærkup under en studierejse til et nordafrikansk land. For at slippe ud af landet må hun på en dramatisk tur gennem ørkenen, og de voldsomme oplevelser resulterer i en dybdegående personlig krise, da hun er vel tilbage i Danmark. Hun må igennem en skilsmisse, en abort, en depression og en skrivekrise, før hun finder fodfæstet igen og kan fortsætte sit liv alene.

Med 70‘erne som baggrundstæppe, tegner Maria Helleberg i "Undtagelsestilstand" et portræt af den globale og lokale samtid, og kaster samtidig et indgående blik på den danske medie- og forlagsverden, som hun kender gennem sit eget arbejde som forfatter.

Anden Verdenskrig raser og Danmark er besat, men den virkelighed er langt væk for den unge kvinde, der er hovedperson i Ragnhild Aggers roman "Parret".
Hun er gift med Laust og tilsyneladende godt tilfreds, men indeni længes hun efter et liv, der rummer andet og mere end det forventelige – og det hun har at se frem til. Efterhånden som fortællingen udvikler sig rykker besættelsen og modstandsbevægelsen tættere på.
Ragnhild Aggers roman er både en beretning om en enkelt kvinde, men bliver også på mange måder et portræt af en hel generation af kvinder, der var unge under krigen, og som på mange måder følte undertrykkelsen med dobbelt vægt. Ragnhild Aggers romaner "Pigen", "Pladser" og "Parret" er delvist selvbiografiske og følger en piges udvikling til ung kvinde og hustru gennem 1930’erne og 40’erne. "Pigen" udkom første gang i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

Helga Crane i Kviksand er datter af en dansk mor, immigreret til USA, og en sort far. Hun føler sig ikke hjemme i de sortes miljø, hvor snakken drejer sig om racespørgsmålet. Ensom beslutter hun at besøge familien i Danmark. Her bliver hun feteret, men lidt efter lidt bliver hun utilpas af at blive betragtet som en kuriositet. Hun vil bare tilhøre sig selv og ikke en bestemt race. Hun vender tilbage til USA i bevidstheden om at være en evig outsider. Overgang handler om to barndomsveninder, som er vokset op i Harlem, og som tilfældigt mødes mange år senere. Clare har vendt fortiden ryggen, går for at være hvid og er gift med en hvid mand, som ikke kender henes baggrund. Hun begynder at opsøge Irene, men risikoen for at blive afsløret kan få katastrofale følger. De to romaner og novellerne sætte fokus på ethvert menneskes ret til ikke at skulle forholde sig til et racemæssigt tilhørsforhold, dengang i 1920’ernes USA såvel som i dag.

Eileen Tumulty er fra 1941, irsk immigrant, og er vokset op Queens, i et hjem, hvor humøret svinger mellem dyb smerte og stor glæde, afhængigt af meget alkohol, der er blevet indtaget.

Da Eileen møder Ed Leary, som adskiller sig meget fra de mænd, hun normalt omgås, tror hun, at hun har fundet den perfekte partner, en mand, der kan føre hende ind i den verden, hun længes efter at tilhøre. De gifter sig, og Eileen opdager hurtigt, at Ed ikke har de samme ambitioner om at tage del i den store amerikanske drøm, som hun selv har.

Hun tilskynder Ed til at ville noget mere med livet: at få et bedre arbejde, flere og bedre venner, et større hus, men som årene går, bliver det tydeligt, at Eds tiltagende modvilje er udtryk for en dybere og mere alvorlig psykologisk dysfunktion. Et uundgåeligt mørke sniger sig ind i deres liv, og Eileen og Ed og deres søn Connell prøver desperat at opretholde et skær af den virkelighed, de er vant til, og at holde fast i tanken om og ambitionerne for en lykkelig fremtid.

Med beretningen om familien Leary fortæller Matthew Thomas historien om den store amerikanske drøm, med et skarpt fokus på ideen om den lykkelige familie og den økonomiske velstand, der gennesyrede tiden efter Anden Verdenskrig. Resultatet er en fascinerende og bevægende roman; en historie, der minder os om, at livet er mere end en endeløs række af sejre og nederlag, og at vi lever for at elske og blive elsket, og at vi skal huske at fortælle hinanden det, inden det er for sent.

Grethe Heltberg skrev om sig selv som barn, ung og gift kvinde i erindringstrilogien "Pige fra Provinsen", "En jomfru fra Jylland" og "Vi". I "En gnist af glæde" kaster hun sig over sin mors liv og ægteskab, og fortæller om kvinden Eva, der er gift med en dominerende og herskesyg mand.

"En gnist af glæde" bygger på Grethe Heltbergs mors egne erindringer, men den er samtidig et samlende portræt af en hel generation af kvinder, der måtte kæmpe for at forene rollen som hustru og mor med retten til at være menneske.

Et midaldrende ægtepar kommer ud for en trafikulykke. Manden slipper uden skrammer, men kvinden brækker nakken og bliver indlagt på hospitalet. Her glider hun ind og ud af en morfindøs og genoplever scener fra sit liv – et arbejdsomt og beskedent kvindeliv.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke megen tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner, og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

Marianne og Ole bliver af mange set som det ideelle ægtepar, men bag facaden er intet idyl. De deler ingenting med hinanden - slet ikke deres frygtelige hemmeligheder. "Hun" er en roman om den dybe krise i et tilsyneladende harmonisk ægteskab, som det opleves af hende.