Søgeresultater: 67

Om ægteparret Gudrun og Simon og deres mange op- og nedture.

Romanen skildrer en periode i Danmarkshistorien, hvor forestillingen om ægteskabet var i opbrud. Skulle et ægteskab baseres på passioneret kærlighed eller var det bedre at være lidt strategisk og fornuftig i forhold til sit valg af partner? Og er det overhovedet muligt at gardere sig mod et knust hjerte ved at bruge hovedet?

Johannes Buchholtz (1882-1940) var en dansk forfatter og jernbanearbejder. Han blev født i Struer nær Limfjorden. Johannes Buchholtz havde et omfattende forfatterskab og var en af sin tid mest læste forfattere. Mange af samtidens Struer-kunstnere havde deres daglige gang i Johannes og hans hustru Olga Buchholtz‘ hjem. Blandt andre kan nævnes digteren Jeppe Aakjær og forfatteren Johan Skjoldborg. I dag er Olga og Johannes Buchholtz‘ hjem end del af Struer Museum, og hvert år afholdes Buchholtz Prisopgave for gymnasieeleverne i området.

Rosa er sypige i København i 1800-tallet. Mændene er vilde med hende, og den klamme dommer kommer lidt for tæt på Rosa.

Romanen skildrer Asta Vilstrups kamp for den gymnastikhøjskole hun leder, og for sine principper og idealer. Men på samme måde kæmper hun også sin kamp med sig selv og sit eget sind. Erik Bertelsen (1898-1969) debuterede som forfatter i 1921, mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Fiskermiljøet og den vestjyske hjemstavn danner baggrund for næsten alle hans romaner, hvoraf trilogien "Harboør-Folk" (1938-40) vejer tungest – senere fulgt op af "Den unge slægt" (1943). Bertelsens folkelivsskildringer hørte i mange år til den mest efterspurgte litteratur på bibliotekerne.

"De rumænske bøfler" starter, hvor "Tørvegraverne" slap, nemlig da Clara brød med sin unge kæreste Kim, efter hun fandt ud af, at han var søn af hendes tidligere elsker. Nu finder det umage par sammen igen og sætter alt ind på at få forholdet til at fungere. Begge er imidlertid så nervøse for, at det skal falde fra hinanden, at de kommer til at bygge en mur om deres forhold, så relationen til omverden trues.

Trods alt glemmer Clara ikke sit politiske engagement, som bliver forstærket, da Nelson Mandela i 1994 indsættes som præsident i Sydafrika. For Kim er det svært at forstå, hvordan storpolitik kan betyde lige så meget for Clara som hendes egne relationer, og forholdet begynder igen at slå revner.

Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

Da Michelle finder sin mand i seng med sin bedste veninde, bliver det startskuddet til et nyt liv. Hun lænser parret for de sorte penge, de hver især ligger inde med, og slår sig ned i sin brors forladte sommerhus. Her forsøger hun forgæves at drukne sorgen i billig rødvin, indtil hun får øje på et opslag i den lokale Brugs ...

Citat fra bogen:
”Michelle begyndte at gå på skydebanen to gange om ugen. Onsdag med de tre andre skydegale kvinder. Lørdag med Bjørn og Benny og Steen. En aften ramte hun omsider fyrre ud af fyrre. Den sidste lerdue eksploderede i et festfyrværkeri mod den orange himmel og dalede ned i en stjerneregn.”

Citater fra anmeldelser:
”Bodil Bredsdorff skriver mundret og kontant.”
JYLLANDPOSTEN ****

”Sympatisk skildring af et kvindeliv.”
FLENSBORG AVIS

”... underholdende roman fra den danske provins ...”
LEKTØRUDTALELSEN

”Bogen er velskrevet og fyldt med dramatik, sødme og sidst, men ikke mindst erotik.”
JAGT & JÆGER

”Hun skriver erfarent, sikkert og med en spændende pen.”
FEMINA ******

"Jeg mødte Abram og Mania på et hotel i Israel, hvor der også boede andre udødelige. Det første, jeg lagde mærke til – bortset fra deres altid meget elegante tøj og deres upåklagelige fransk (men de talte jo også ganske udmærket polsk) – var, at når de var sammen, smilede de på samme måde; det var et kvart, hurtigt slukket smil. Som om det ikke passede sig for folk af deres race og klasse – gamle jøder, der havde overlevet krigen og klaret sig godt bagefter – at smile rigtigt."

Abram er 80 år, da Janina Katz’ tresårige fortæller forelsker sig i ham. De har aldrig mødt hinanden før, men deres hukommelser er fulde af de samme minder; Polen før, under og efter 2. verdenskrig set gennem en jødes øjne, oplevet på en jødes krop. Kvinden giver sig til at fortælle sig ind i Abrams liv og han ind i hendes, med fælles oplevelser, personlige minder, løgnehistorier og ønskedrømme. Men virkeligheden stemmer ikke helt overens med fortællerens historier; Abram er gift og bor i Paris, hun er skilt og bor i Danmark. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

Den tyske besættelse har ikke brudt det familiesammenhold, Johanna i sin tid grundlagde, men trods alle gode intentioner føler Ågot, at der er et vildskud på stamtræet. Familien er ikke helt så konfliktfri, som den giver det udseende af.

"Ågot sad med halvt lukkede øjne i liggestolen og lyttede til solsortens sang og børnenes råben. Lågen blev åbnet, og hun så et par lange ben i hvide tennissko og det nederste af et par sorte Holmensbukser. Det var Svend. Hun trak vejret dybt, før hun rejste sig. "Kommer du her?" "Ja, som du ser." Kædernes knirken fra børnenes gynger standsede brat. "Max kommer først på lørdag." "Det er også dig, jeg vil besøge." Hun rejste sig, kaldte på Ole og Hjørdis. "Kom og hils på onkel Svend." Hjørdis stod bag Ole, som høfligt gav hånd og bukkede for den morbror, der aldrig blev talt om. Ole havde ingen anelse om, hvor onkel Svend havde været. Mor ville ikke tale om det.

"Tiden efter Johanna" er en selvstændig fortsættelse af "Johanna fra Småland".

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Historien om den tænksomme pige Dotten på 8 år. Dottens mor er syg, men Dotten ved ikke helt af hvad. Hendes far læser altid avis og storesøster Ellen er for det meste ude at rende med veninderne eller sidder mut på sit værelse, så Dotten er overladt meget til sig selv og sine egne tanker. Men det gør ikke noget, når man er så god til at spekulere som Dotten.

Romanen er både for voksne og for unge.

Roman om Ketty, en midaldrende isenkræmmerfrue fra provinsen, der pludselig har fået nok af livet som »medarbejdende hustru« med dobbeltfunktion i forretningen og »privaten« og rejser til København. I løbet af et forfrossent år gennemgår hun her en smertefuld forvandlingsproces fra isenkræmmerfrue til selvstændigt individ. Smertefuld fordi den indebærer afkald på mange planer, ydmygelser, resignation og opgør med alle hendes tillærte værdinormer.

Jytte Borberg, født 1917, debuterede 1968 med novellesamlingen Vindebroen. Forinden havde hun fået offentliggjort kortere ting i tidsskrifter. I 1970 kom romanen Nældefeber, der ligesom novellesamlingen bevæger sig i en symbolverden, hvor fremmedgjortheden har en fremtrædende plads.

                             I de to senere romaner Orange (1972) og Turné (1974) har Jytte Borberg nærmet sig en mere realistisk fortællemåde. Begge bøger behandler temaer, der griber ind i kvindedebatten, men synsvinklen er ny.

                             Hun slog for alvor sit navn fast i læsernes bevidsthed med Eline Bessers læretid (1976) og Det bedste og det værste (1977).

Kirsten Thorups nye roman handler om et kompliceret forhold mellem en mor og en datter og er et kraftfuldt tidsbillede fra anden halvdel af det tyvende århundrede. Kirsten Thorup har med "Erindring om kærligheden" foretaget en intens, konsekvent og radikal udforskning af de spændingsfelter, der ligger i et nært familieforhold.

"Marias bog" er historien om en ung, iransk kvinde med armensk kristen baggrund. Hendes ungdomsliv stopper brat ved revolutionen i 1979. Pludselig vendes der op og ned på hverdagen, og hendes religiøse og etniske forhold, der før har været uden betydning, danner nu grundlag for forfølgelse. Maria flygter til Danmark, og til en ny tilværelse på både godt og ondt.

Rie Osted (f.1940) er en dansk forfatter, journalist, redaktør og klummeskribent. Rie Osted begyndte at arbejde som journalist i 1969 og har blandet andet været tilknyttet avisen Jyske Vestkysten, ALT for damerne og Berlingske Tidende. Rie Osted debuterede med romanen "Kærlighed er en blå fugl" i 1985.

"Det er en indædt beretning, hvor man får en meget nærværende fornemmelse af at sidde lige foran den fortællende, knugede, men alligevel stærke flygtningekvinde. …. Rie Osted har stået distancen flot. Hun må have været fristet til at rette hist og her. Men hun har ikke blandet sig, men i stedet været Marias finger på tastaturet."
-Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende

"Rie Osted har lyttet til Marias beretninger i mange, mange timer og stykket dem sammen med stor indføling, så mennesket Maria træder frem på godt og ondt." -Pernille Bramminge, Politiken

"Marias historie er fortalt helt uden selvmedlidenhed og sentimentalitet, og vi følger hende med stor spænding samtidig med, at vi får et kig ind bag hidtil lukkede døre."

-Sonja Sabinsky, Venstrepressen

Ellinor og hendes mor tilhører den oversete del af en københavnsk bourgeoisifamilie og bor i den forkerte ende af Dronningens Tværgade, hvor de møder folk fra alle samfundslag, også dem, de selv føler sig hævet over. "Også i de andre huse" følger deres liv før og under 2. verdenskrig, hvor kærligheden sætter gang i deres liv på godt og ondt.

"Som menneskeskildrer er Edith Rode aldrig nået højere end her. Det er det ene af hendes to store aktiver. Det andet er hendes mageløse sprogbeherskelse." – Politiken Edith Rode (1879-1956) var en dansk forfatter, digter, journalist og brevkasseredaktør. Hun debuterede i 1901 med romanen "Misse Wichman", som forsvarede kvinders ret til seksualitet, et emne hun også tog op i sine senere værker. Edith Rodes forfatterskab spænder over digte, noveller, erindringer, romaner, filmmanuskripter, rejseskildringer, biografier, kogebøger samt det store opslagsværk "Den gyldne bog om danske kvinder", som hun var hovedredaktør på. Edith Rode beskæftigede sig gennem hele sit forfatterskab med kvinders rettigheder og udgav flere biografier om kendte danske kvinder.