Søgeresultater: 9

Noveller fra dagens Frankrig om mænd og kvinder med deres forskellige oplevelser af hverdagen, hvor de – både i Paris og i provinsen – tager skæbnen i egen hånd.

Indhold: Små delikate boulevardøvelser ; Abort ; Denne mand og denne kvinde ; The Opel touch ; Ambre ; Orlov ; Dagens nyhed ; Catgut ; Junior ; I årevis ; Klik-klak ; Epilog.

Anna Gavalda (f. 1970 i Frankrig) er en fransk lærer og prisvindende romanforfatter. Hendes første novellesamling "Je voudrais que quelqu’un m’attende quelque part" (Jeg ville ønske, der var én der ventede på mig et eller andet sted) blev udgivet i 1999. I 2002 udgav hun sin første roman "Je l’aimais" (Jeg har elsket), og skrev bl.a. senere romanen "Ensemble, c’est tout" (Bare sammen) fra 2004, som blev filmatiseret i 2007.

Til daglig skriver hun for magasinet "Elle" om børnebøger og er en del af juryen ved "Festival international de la bande dessinée d’Angoulême" (Den internationale tegneserie-festival). Hun er mor til to og er bosat i Paris.

Gervaise Macquarts (Faldgruben) datter Nana er vokset op på Paris' gader og er i begyndelsen af bogen en andenrangs skuespiller med en enkelt succes i en forestilling på Variétés-teatret, hvor hun fremtræder halvnøgen som den lyshårede Venus. Mændene falder på stribe for den egentlig ikke særlig kønne eller intelligente, men meget fremkommelige pige, og inden længe lader hun sig rive med af strømmen, og ruinerer uden større reflektioner den ene rigmand efter den anden.

"Hun alene blev stående oprejst midt i de rigdomme, der var hobet sammen i hendes hus, med et folk af mandfolk slagne for fødderne af sig. … Fluen, der fløj op fra forstadens smuds, der bragte med sig smittestoffet fra samfundets råddenskab, havde forgiftet alle disse mandfolk bare ved at sætte sig på dem. Det var rigtigt, det var retfærdigt: hun havde hævnet sin verden, tiggerne og de forladte. Medens hendes køn steg i en stråleglans og skinnede på ofrene, der lå udstrakte for hendes fødder ligesom en opgående sol, der oplyser en slagmark, bevarede hun, uvidende om sin gerning og stadig en god pige, sin udmærkede dyriske samvittighedsløshed. Hun vedblev at være stor, hun vedblev at være tyk, med et dejligt helbred og et dejligt humør."

Bind 17 i serien Les Rougon-Macquart

I denne bog befinder den Røde Pimpernel sig igen i revolutionens Frankrig sammen med sine trofaste medlemmer af den Røde Pimpernels Liga. Som sædvanligt møder han sin dødsfjende, men denne gang under helt andre omstændigheder. For at røbe lidt af handlingen, så viser det sig, at den ubarmhjertige Chauvelin, der uden at ryste på hånden har sendt tusindevis af uskyldige franskmænd i guillotinen, har et blødt punkt: en datter ved navn Fleurette. Fleurette er Chauvelins eneste og store kærlighed, og da hans mange fjender opdager dette, beslutter de sig for at ramme ham gennem hans elskede Fleurette. Det eneste menneske i hele verden, som betyder noget for ham. Får den Røde Pimpernel omsider sin længe ventede hævn over sin dødsfjende? Klædt som en vagabond i beskidte og lasede klæder lignede sir Percy Blakeney ikke mere den elegante, forvænte modeherre, som bevægede sig hjemmevant ved hoffet og i Londons celebre selskabsliv, men lignede snarere den dristige eventyrer, der som så ofte før var parat til at sætte sit liv på spil. Han var en ægte eventyrer – helt ubekymret om faren og risikoen ved sit farlige hverv. Han tvivlede ikke et øjeblik på sin egen succes. Betragtede han det som en dødsensfarlig leg eller sport? Ja, for ham var det selvfølgelig en sport! En farlig, nervepirrende og berusende sport! En sport, der steg ham til hovedet, så han glemte alle livets andre glæder og fornøjelser. Han glemte alt omkring sig bortset fra sin vidunderlige hustru, der utålmodigt ventede på ham i det fjerne England. Med en gnavende angst i hjertet ventede hun på at høre nyt fra den mand, hun så inderligt tilbad. Måske hun i virkeligheden var den største helt af dem alle. En spændende roman om ære, mod, forræderi og list under den blodige, franske revolution, hvor tusindvis af mænd, kvinder og børn døde i guillotinen for en utopisk drøm om Frihed, Lighed og Broderskab.

"Jeg mødte Abram og Mania på et hotel i Israel, hvor der også boede andre udødelige. Det første, jeg lagde mærke til – bortset fra deres altid meget elegante tøj og deres upåklagelige fransk (men de talte jo også ganske udmærket polsk) – var, at når de var sammen, smilede de på samme måde; det var et kvart, hurtigt slukket smil. Som om det ikke passede sig for folk af deres race og klasse – gamle jøder, der havde overlevet krigen og klaret sig godt bagefter – at smile rigtigt."

Abram er 80 år, da Janina Katz’ tresårige fortæller forelsker sig i ham. De har aldrig mødt hinanden før, men deres hukommelser er fulde af de samme minder; Polen før, under og efter 2. verdenskrig set gennem en jødes øjne, oplevet på en jødes krop. Kvinden giver sig til at fortælle sig ind i Abrams liv og han ind i hendes, med fælles oplevelser, personlige minder, løgnehistorier og ønskedrømme. Men virkeligheden stemmer ikke helt overens med fortællerens historier; Abram er gift og bor i Paris, hun er skilt og bor i Danmark. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

Den stramme lugt af brune geder og den søde hestelugt. Den gravide køkkenpige, der må sælge sit hår for at kunne købe mad. Vajsenhusbørn med loppestik og små sår. Og lam med blå silkesløjfer i Versailles.
Knirkende kærrer, strikkende tilskuere – og guillotinen.
Og England med eksotisk gadehandel i Londons Mayfair og de sorte skorstene i det grønne land. Et stykke Europahistorie sanset af en kvinde, født længe før den franske revolution og død i midten af det næste århundrede, industrialismens og de borgerlige revolutioners. En moderne kvinde.

Kvinden er Marie Grozholtz, senere den kendte Madame Tussaud, hvis vokskabinet i London  besøges af millioner af mennesker hvert år.
Hendes liv fra barn og ung pige i Paris til voksen og gammel i London fortælles af Dorrit Willumsen i en farverig, atmosfæremættet roman, med et persongalleri, der bl.a. omfatter Voltaire, Ludvig XVI og hans familie, Robespierrre, Napoleon og Benjamin Franklin.

Året er 2015. Den danske kvinde Nanna er brudt op fra den tilværelse, hun troede skulle vare livet ud. Tyve år er gået, år, hvor hun og lægen Gustav har delt bolig og liv i Paris, begge optaget af at bidrage til at lindre verdens nød: han på livsfarlige ekspeditioner til katastrofeområder, hun som leder af en hjælpeorganisation for hjemløse.

Nu er Nanna for første gang tilbage i det Bretagne, hun forlod for alle de år siden. Hun ved knapt hvorfor, bare, at hendes tilværelse ikke længere føles holdbar, og at hun er tvunget til konfrontere sig med det, der engang var hendes liv.

Det, der møder hende, er både uventet og chokerende. Jean-Pierre, hendes unge samarbejdspartner, som hun overlod hotellet til uden at se sig over skulderen, har aldrig fået greb om hverken det eller sit eget liv. Hun møder ham i en situation, hvor det forfaldne hotel er sat til salg, og hvor Jean-Pierre selv er godt på vej til at gå under i alkoholmisbrug og ensomhed.

Tyve år skiller Nanna og Jean-Pierre i alder. Tyve år skiller dem fra det, der var deres fælles eksistens, men trods afstanden vibrerer noget mellem dem. Noget, der måske allerede spirede, før Nanna brød op dengang, og som nu mod alle odds bliver til noget, der ligner kærlighed.

Kan en flugt være vejen til at finde hjem? Fuga, den tredje roman om Nanna, giver måske et svar.

Lis Vibeke Kristensen debuterede som forfatter i 1983, og har siden skrevet en lang række bøger og skuespil.

Kære Gustav,
Hvis ikke du har lyst til at læse et brev fra mig, forstår jeg det. Jeg må have efterladt dig med mange spørgsmål, da jeg forsvandt den morgen... Måske blev du vred. I hvert fald tror jeg, du undrede dig.

Sådan indleder den danske kvinde Nanna det første i en lang række breve til lægen Gustav, som hun havde et kort kærlighedsforhold til et par år tidligere.
Efter tredive år som hotelværtinde i Bretagne lever Nanna nu i Paris. Stadig alene, stadig på jagt efter det, der skal være meningen med hendes liv. Stadig med en følelse af at være hjemløs, hvor hun end er.

Mødet med en parisisk posedame konfronterer hende med den faktiske hjemløshed, og hun tvinges snart til at opgive sine vante forsvarsværker. I mødet med mennesker, der har brug for hendes omsorg og hjælp, dukker en ny Nanna frem bag den kølige, reserverede facade.

I brevene til Gustav og i Nannas dagbogsnotater viser omridsene af en ny historie sig: en historie om kærlighed og erotisk besættelse, men også om omsorg og forsoning.

Dagen og timen tager fat, hvor den første roman om Nanna, Den kloge jomfru, slutter. Den følger sin hovedperson i årene 1992 til -95 og slipper hende på et tidspunkt, hvor hun - måske - har fundet det, hun søgte. Samtidig rummer den spiren til Fuga, det tredje bind af trilogien om Nanna.

Lis Vibeke Kristensen debuterede som forfatter i 1983, og har siden skrevet en lang række bøger og skuespil.

Året er 1960. På en metrostation i Paris møder Nanna, en ung dansk pige, sit livs kærlighed, Yann. Sammen flytter de til hans hjemegn i Bretagne, men få dage efter deres bryllup bliver Yann indkaldt som soldat og må rejse til Algier og den brutale krig der.

Yann vender aldrig tilbage, og Nannas liv bliver et andet end det, hun drømte om.

Hun slår sig ned i det lille samfund ved Atlanterhavet og driver familiens hotel, først sammen med sin svigermor, derefter i mange år sammen med Jean-Pierre, den unge mand, der viser sig at være Yanns søn.

Ungdomsoprør, kvindebevægelse, og 80’er-dekadence når kun ud til hendes fjerne kyst som svage dønninger gennem barndomsvennen Mette. Fra sin udsigtspost ved havet oplever Nanna fiskeriets guldalder og nedtur, og hun og hendes hotel får del i udviklingen af masseturismen og den stigende velstand.

Med historien om et Europa i forandring som bagtæppe, skildrer romanen stærkt og smukt Nannas liv i kærlighed og sorg, og hendes søgen efter det, der skal give hendes liv en mening.

Bogen kan læses selvstændigt, men historien om Nanna fortsætter i bøgerne Dagen og timen og Fuga.

Lis Vibeke Kristensen debuterede som forfatter i 1983, og har siden skrevet en lang række bøger og skuespil.

Et gribende portræt af to søstre i det besatte Frankrig under 2. verdenskrig og de ofre, de er villige til at bringe for deres land og dem, de elsker.

I den lille franske by Carriveau i året 1939 er Vianne Mauriac alene tilbage med sin datter Sophie, efter at hendes mand, Antoine, er taget til fronten. Da tyskerne besætter store dele af landet, må Vianne vælge imellem at opgive deres lille hus eller have en tysk kaptajn indkvarteret. Og det er bare det første af en række svære valg, hun må træffe for at beskytte sig selv og sin datter, mens hun venter på nyt om Antoine.

Viannes lillesøster Isabelle er hos deres far i Paris, da tyskerne invaderer byen. Sammen med tusindvis af andre parisere forlader hun byen og drager til fods mod Carriveau. På vejen oplever hun krigens gru på nærmeste hold og møder en ung modstandsmand, som hun forelsker sig hovedløst i. Men da han svigter hende, må hun blive hos Isabelle i Carriveau, hvor hun involverer sig i modstandskampen og gang på gang sætter livet på spil for at redde andre og for et frit Frankrig.

Pressen skriver:

»Det er en tåreperser. Læs 30 sider, og du har brugt lige så mange Kleenex!«
***** – Femina

»Kristin Hannah veksler fermt mellem skildringerne af søstrenes forskellige attituder til besættelsen, krigen og tyskerne. […] udmærket underholdning«
– Weekendavisen